Valutalblind

22. marts 2009

Udgivet under Creative Commons, se flickr-bruger bradipo

Jeg var et smut i Malmø fredag med min skole. Og så skulle vi jo lige shoppe lidt, nu vi var der, var planen. Valutaen er for tiden ret god når man kommer fra Danmark, har jeg ladet mig fortælle.

Nå, men egentlig ville jeg bare lige dele et trick til valutaforskelle, som overhovedet ikke kræver matematiske problemer der skal løses. Tricket kræver bare, at du har en nogenlunde forståelse for, hvad du kan købe for 100 danske kroner – altså en forståelse for hvad danske kroner betyder.

Andre har prøvet at lære mig at gøre det på mobilens lommeregner mange gange, men det kræver jeg husker 1: hvad valutaen er i de to lande, 2: hvordan man udregner det på lommeregneren. Mange tror en lommeregner er løsningen på problemet med talblindhed – men for at bruge en lommeregner skal man 1: kunne gengive tallene rigtigt, 3: genkende og forstå meningen med de matematiske symboler, 3: huske selve processen. Og det er de tre ting, der i alle matematikproblemer skaber problemet for talblinde, og derfor hjælper en almindelig lommeregner ikke.

Da jeg en dag for mange år siden havde vekslet penge, fik jeg et lille kort med der forklarede hvad de danske kroner blev til i tjekkiske koruna. De viste hvad 1 krone blev, hvad 100 kroner blev, hvad 500 kroner blev og hvad 1000 kroner blev. Det var dog ikke nok til, at jeg forstod hvad 729 kroner for eksempel blev.

Så næste gang jeg skulle rejse, gik jeg ind på en af de mange hjemmesider der kan udregne valutaforskelle. Se eventuelt valutakurser.dk. I den omregner kan man skrive det præcise beløb man vil have omregnet. Det gjorde jeg så. Med tal op til 100 (i det andet lands valuta) skrev jeg alle omregnede tal ned på et lille papkort, så det for eksempel så sådan ud fra svenske til danske tal:

1: 0,67 // 2: 1,34 // 3: 2,1 // 4: 2,69 // 5: 3,36

Og så videre, op til 100. Fra 100 skrev jeg omregnelsen ud i 10′ere – altså:

100: 67,14 // 110:73,85 // 120:80,57

Og så videre, i 10′ere, op til et vist beløb, afhængig af valutaens værdi. Jeg starter altid med det andet lands valuta, da det er det tal, man bliver præsenteret for i butikkerne. Det er et stort arbejde i starten. Men jeg er personligt ligeglad hvor længe det tager mig, bare jeg opnår at kunne finde ud af det, at kunne klare mig selv, og slippe for altid at spørge andre om hjælp. Som bonus træner processen mig i, at gengive tal rigtigt. Hvis man har styr på copy/paste-funktionen på computeren er det dog også en løsning.

Hvis der er éen ting alle talblinde har tilfælles er det, at vi alle så skide gerne vil kunne forstå de skide tal – undskyld sproget. Og jeg forstår valutaforskelle, når jeg har mit kort med mig.

Bookmark and Share

Kommentarer

2 kommentarer til "Valutalblind"

  1. Jesper 14. april 2009, 11:07
  2. Jeg har også prøvet at bruge mobilen uden det store held. Jeg kan sagtens huske kursen, men jeg glemmer alstid rækkefølgen i udregningen. Den telefon jeg har nu, er dog i stand til at gøre det for mig, idet den har en VALUTA-regne funktion. Man indtaster blot kursen inden man tager afsted, og når så man skal omregne, skriver man varens pris , hvorefter den fortæller prisen i danske kroner.
    Dt er en LG viewty, men jeg er sikker på at der er andre mobiler med samme funktion idag.

  3. admin 14. april 2009, 13:40
  4. Det lyder godt nok cool – det skal jeg klart have med næste gang jeg køber en mobil. Tak for tippet!

    Mette





  • Velkommen

    Cirka 5% af befolkningen har dyskalkuli, også kaldet talblindhed. Talblindhed har i flere årtier været anerkendt af WHO under ICD-10 F81.2 i samme kategori som ordblindhed. Det er dog de færreste der er klar over, at det overhovedet eksisterer. Det skal der ændres på - for uvidenheden er det største problem talblinde støder på i dag.

    Talblind.dk er en informationsside og en blog der redigeres af en talblind, der med lys og lygte leder efter andre der har lyst til at give deres besyv med. Siden er helt fri for økonomiske, politiske og religiøse interesser. Formålet er, at sprede viden om talblindhed, samt give talblinde, forældre og undervisere en mulighed for netværk. Talblind.dk er en dansk søsterside til det internationale Dyscalculia Forum, der har over 2000 medlemmer fra hele verden. Hvis du har spørgsmål eller idéer, så skriv endelig en kommentar! Du er også velkommen til at sende en email til info@talblind.dk.

  • Tegn På Talblindhed


    • Stærk rent sprogligt.

    • Vanskeligheder ved basisforståelse for tal og simple regnestykker.

    • Problemer med tidsfornemmelsen, månedernes rækkefølge, højre-venstre, skemaer, rækkefølger.

    • Svært ved at huske navne, ansigter, pinkoder, telefonnumre, datoer, geografi.

    • Kan lære regnestykke den ene dag og glemme alt om problemløsningen den næste dag.

    • Forstår ikke matematisk sprog og forskelle. Hvad betyder division, hvordan siger man tallet 76453?

    • Motoriske problemer ved sport, dans, instrumenter.

    • Glemmer regler i sport og spil.

    • Kan virke ukoncentreret, uorganiseret og glemme simple processer, smider ting væk.

  • Emner


  • Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

    Bookmark and Share





    Creative Commons License

    Del på Facebook