Hvad Er Talblindhed?
Talblindhed er en specifik regnevanskelighed, også kaldet dyskalkuli.
Er det et rigtigt handicap?
Talblindhed har i mange år været anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen WHO i ICD-10 under F81.2 (ordblindhed står under F81.0). Dette står for International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems - et katalog over alle officielle diagnoser. Danmark er medlem af WHO, og altså er talblindhed anerkendt her i landet. Du kan finde beskrivelser fra DSM-IV og ICD-10 nederst på denne side.
_______________________________________________________________________
Hvem rammes af talblindhed?
Talblindhed rammer normaltbegavede mennesker - faktisk kan man slet ikke have dyskalkuli og have en IQ lavere end på normalområdet, ifølge WHO. Mennesker der har en lavere IQ end normen og samtidig har problemer med tal har i stedet ‘akalkuli’. Dette ses især ved hjerneskader og manifesterer sig ved overhovedet ingen talforståelse at have. Undersøgelser viser, at der ikke er nævneværdig forskel i hvilket køn der rammes oftest.
_______________________________________________________________________
Hvor mange er talblinde?
Mellem 3.6 og 6.5 % af verdens befolking har talblindhed. Dette tal kommer fra to forskellige undersøgelser. Gross-Tsur, Manor og Shalev fandt tallet 6.5 % i 1996. Lewis, Hitch og Walker fandt i 1994 frem til at 1.3% er talblinde, mens 2.3% både er talblinde og ordblinde. Hvis vi siger, at der er 6 milliarder mennesker i verden, betyder de to undersøgelser, at der er mellem 216.000.000 (to hundrede og seksten millioner) og 390.000.000 (tre hundrede og halvfems millioner) talblinde mennesker i verden. Et gæt ville være, at langt under 1% af disse mennesker overhovedet er klar over, at talblindhed findes. Der findes ingen danske undersøgelser.
_______________________________________________________________________
Hvor kan mit barn blive testet for talblindhed?
Børn under 18 har ret til at blive hjulpet via PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Dette er en ordning der findes i samtlige danske kommuner. Det er dog de færreste steder, der overhovedet er klar over, at talblindhed findes. Derudover er der en gruppe kommuner der ved det findes, men endnu ikke har fastlagt handlingsplaner når de står med et talblindt barn. Et fåtal har dog en smule erfaring, og nogle henviser til ordblindeinstitutter der har en vis erfaring med diagnostisering af dyskalkuli.
Hvis du mistænker at dit barn har talblindhed, skal du dog altid kontakte PPR. Det er deres opgave, og dit barns ret. Man kan kontakte PPR på egen hånd, men det er en god ide først at få en samtale med dit barns undervisere. Læreren kan eventuelt tage med til et PPR-møde, eller skrive en kort beskrivelse af hvor problemet ligger, som du kan have med til mødet. Kontakt skolen eller kommunen for informationer om PPR i din kommune.
Når dit barn skal testes, er det oftest WISC-III der bruges, sammen med eventuelle matematiske prøver. WISC er en intelligenstest rettet mod skolebørn mellem 6-16 år. Med den kan barnets udvikling følges løbende, og afvigelser herfra registreres. Testen bruges i en lang række sammenhænge lige fra vurdering af børn i PPR-regi til neuropsykologiske udredninger.
Man kan ikke blive diagnostiseret talblind hvis man ikke har en generel normal eller over normal IQ. WISC kan vise forskelle i dele af intelligenskvotienten - typisk har en talblind et lavt score ved de tal-orienterede delprøver, mens den verbale del-IQ er højere end normalt - det er den ofte dramatiske forskel der tydeliggør problemet, og hvor det helt specifikt har rod.
Testen består af 14 delprøver: syv sproglige prøver og syv handleprøver. De sproglige prøver er: Information, Ligheder, Regning, Ordforståelse, Omtanke og Talspændvidde forfra og bagfra. Disse udgør sammen den sproglige IK-skala. Handleprøverne er: Billedudfyldning, Kodning, Billedserier, Terningmønstre, Puslespil, Symboler og Labyrinter. Disse udgør sammen handle-IK-skalaen. Den sproglige IK-skala og handle-IK-skalaen kan lægges sammen og give den totale IK. Derudover kan opgaverne kombineres, så de afspejler de fire overordnede kognitive funktionsområder: sproglig forståelse, perceptuel organisation, opmærksomhedsstyring/arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed. Disse fire kan så igen lægges sammen og give en generel færdighedsskala. Den generelle færdighedskvotient kan i nogle tilfælde være et mere præcist udtryk for barnets formåen end den totale intelligenskvotient. De danske normer er baseret på over 800 tilfældigt udvalgte og demografisk repræsentative børn. De danske normer er officielt godkendt af Harcourt Assessments psykometrikere. WISC-III må kun anvendes af psykologer.
_______________________________________________________________________
Jeg er voksen - hvor kan jeg blive testet for talblindhed?
Voksne testes oftest med matematikprøver blandet med voksenudgaven af WISC, som kaldes WAIS. WAIS er den måske mest anerkendte og anvendte intelligenstest til voksne i verden. Sammen med WISC og WPPSI udgør den et komplet intelligenstestningsbatteri, der strækker sig fra 2½-90-årsalderen. Den er relevant at inddrage i et bredt spektrum af sammenhænge og vil rutinemæssigt indgå i langt de fleste psykologiske undersøgelser og vurderinger, herunder vurdering af intelligens såvel som neuropsykologiske undersøgelser.
WAIS-III består af 14 delprøver. Syv af dem udgør den verbale skala og de syv andre den nonverbale eller performancedelen. I den verbale skala indgår opgaverne: Ordforråd, Ligheder, Hovedregning, Talspændvidde, Information, Omtanke og Bogstav-Tal-rangordning. I performancedelen indgår: Billedfuldendelse, Tal-Symbol-kodning, Blokmønstre, Matricer, Billedordning, Symbolsøgning og Puslespil. I stil med tidligere udgaver af WAIS opgøres disse skalaer separat og giver en verbal IK og en performance IK, samt en samlet fuld skala IK. WAIS-III åbner desuden mulighed for at udregne yderligere fire indeks baseret på en kombination af de 14 delprøver: sproglig forståelse, perceptuel organisering, arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed. Indeks som øger anvendeligheden af WAIS-III ved at kunne give en konkret score indenfor domæner der typisk søges afdækket.
WAIS-III er oversat til dansk og udgives både med de amerikanske normer, samt danske referencegruppetabeller konstrueret med udgangspunkt i statistiske analyser af 341 danskere. WAIS-III må kun anvendes af psykologer samt certificerede brugere.
Der findes specialskoler og undervisningscentre rundt omkring i landet der kan teste voksne for talblindhed. Voksenuddannelsescentrene VUC tilbyder FVU - forberedende voksenundervisning. Kommuner henviser ofte til FVU når voksne henvender sig om diagnostisering. Derudover findes der Taleinstituttet i Aalborg og Hovedstadens Ordblindeskole i København. Send os en mail hvis du er helt på bar bund - vi har lidt kontakter rundt omkring.
Der findes også private psykologer der har viden indenfor dette område.
Generelt har voksne meget svært ved at få udlevet samme rettigheder i praksis, som børn i den skolepligtige alder får. Dette skyldes uvidenhed på området, og bliver forhåbentlig ændret de følgende år, så talblinde voksne kan få samme hjælp som ordblinde voksne. Det kan betyde, at du selv skal betale for diagnostiseringen. Du har dog ret til, at få det gratis, hvis loven om social service skulle opfyldes. Hvis du er i arbejdsprøvning eller under uddannelse har du større chance.
_______________________________________________________________________
Er talblindhed arveligt?
Ingen ved om talblindhed er arveligt. Det internationale forum The Dyscalculia Forum har dog mange medlemmer, der snakker om, at andre familiemedlemmer har samme problemer eller lignende indlæringsvanskeligheder.
_______________________________________________________________________
Hvor længe har man kendt til talblindhed?
Siden 1800-tallet har forskere snakket om matematikvanskeligheder af forskellig art. På engelsk har de kaldet det arithmetic disability, arithmetic deficit, mathematical disability. I medierne har man kaldt det digit dyslexia, number blindness og math dyslexia. Den generelle betegnelse for dyskalkuli er på engelsk ‘dyscalculia’. Der er tvivl om hvornår dette ord blev opfundet. Den svenske Oluf Magne brugte den svenske betegnelse ‘dyskalkyli’ i rapporten ‘Dyskalkyli bland folkskoleelever’ fra Göteborgs Universitet i 1958. Det tidligste bevis for det engelske begreb ‘dyscalculia’ er fra en reklame i New York Times i 1968. Begreberne har uden tvivl været brugt før 1958, men det har ikke været muligt for os at finde tidligere materiale.
Der findes utallige navne for talblindhed, hvilket klart må siges at have grund i, at der vides så lidt om problemet. Dyscalculia/dyskalkuli er ikke en officiel titel - det er dyslexia/dyslexi heller ikke. Det er for så vidt et ‘kælenavn’ - og det er nu også smart, da det ville være svært at sige “specific disorder of arithmetical skills” hver gang man skulle nævne problemet.
_______________________________________________________________________
Hvorfor bliver man talblind?
Det er der ingen der rigtigt ved endnu. Der mangler meget forskning på området. Det der er kommet frem bare for nogle år siden, er allerede blevet erstattet af andet forskning. For eksempel troede man i 2003 at talblindhed udelukkende var på grund af sproglige vanskeligheder, men helt så enkelt var det alligevel ikke. Se fodnote 1.
For de forskningsinteresserede: Neurologisk har man sat det sammen med læsioner ved supramarginal og angular gyri ved forbindelsen der er mellem tindingebenet og issebenet. Se fodnote 2.
I forhold til arbejdshukkommelse har Adams og Hitch sagt, at arbejdshukommelsen er en af de vigtigste faktorer i forhold til mental addition. Se fodnote 3.
Ud fra denne forskning arbejdede Geary videre med en undersøgelse der viste, at der var et problem med arbejdshukommelse hos talblinde. Se fodnote 4.
Hos matematisk begavede mennesker kan man se en forhøjet EEG aktivitet - og der er noget forskning der viser, at det modsatte er tilfældet i den højre hemisfære hos talblinde.
Desuden kan generelle problemer med korttidshukommelsen være årsag.
Man ved også, at problemer eller misbrug under graviditeten, for tidlig fødsel eller kompliceret fødsel kan være årsag til talblindhed, på samme måde som ordblindhed.
_______________________________________________________________________
Kan matematikproblemer ikke bare være en blokering?
Sagtens. Der er ikke mange mennesker der har matematik som favoritfaget i skolen. De færreste husker deres matematiklærer som yndlingslæreren. Det kan være et svært fag, og når noget er svært, kan der opstå blokeringer der viser sig ved angst eller manglende koncentrationsevne.
Samtidig er der ikke en eneste talblind person, der ikke har en eller anden form for blokering overfor tal. Der er mange talblinde der direkte får angstanfald i timerne og under prøver. Angstanfald er alvorlige psyko-somatiske anfald der viser sig ved hjertebanken, åndenød, rysten med mere. Som man kan gætte sig til, har ikke mange talblinde mennesker successhistorier fra matematiktimerne, og hvis man samtidig ikke har vidst hvorfor det har været så svært, og derfor ikke har fået den nødvendige støtte, er det nærmest umuligt ikke at have udviklet en fobi for matematik.
Kun en diagnostisering vil kunne sige, om blokeringen er opstået på grund af decideret talblindhed, eller ‘bare’ det, at faget synes svært. Angstanfald og blokering kan være lige alvorlige for begge grupper. Heldigvis kan man gøre meget for at afhjælpe angstanfald og blokering - også for stærkt talblinde.
_______________________________________________________________________
Kan man ikke bare afhjælpe talblindhed ved at repetere?
Nej. Det er nemlig lige dér, problemet ved talblindhed findes - en problemfyldt evne til at huske. Enhver talblind, forælder og underviser vil kunne nikke genkendende til, at være komplet uforstående overfor, at den talblinde er i stand til at lave et bestemt regnestykke den ene dag, kun for at have glemt hele princippet bag løsningen den næste dag.
Når det så er sagt, er der naturligvis talblinde der har gavn af mere undervisning end andre mennesker - men hvis metoden der bliver brugt til resten af klassen ikke virker for den talblinde allerede, vil metoden aldrig virke for den talblinde, lige meget hvor ofte metoden bliver brugt. I stedet skal den talblinde diagnostiseres, for at finde ud af, hvor problemet helt specifikt er, så der kan bruges individuelle metoder. Der findes nemlig mange former for talblindhed - og den metode der virker for den ene, vil ikke nødvendigvis virke for den anden. Et eksempel: Hvis man har visuel-spatial dyskalkuli vil metoder med figurer og billeder være en forhindring - men en talblind der er stærk visuelt-spatialt men bare skal have styr på nummerforståelsen, vil have gavn af visuelle-spatiale hjælpemidler. Derfor er det ekstremt nødvendigt at lave en detaljeret udredelse af, hvorfor problemet opstår hos den enkelte.
_______________________________________________________________________
Er der forskellige former for talblindhed?
Ja! Ingen talblind ligner den anden talblinde. Der er blevet navngivet over 100 forskellige typer talblindhed (se tesis på dyscalculia.org), men her på siden tager vi udgangspunkt i fire grundårsager.
Semantisk dyskalkuli. Giver sig til udtryk ved sproglige problemer i matematik. At huske hvad tallene hedder, at huske hvad ordet “division” betyder, at arbejde med tekstproblemer.
Procedure dyskalkuli. Viser sig ved vanskeligheder med strategi, rækkefølger, fremgangsmåder, orden.
Visuel/Spatial dyskalkuli. Problemer med det rumlige og visuelle - at læse viserne på et ur, at kunne finde fra A til B, højre-venstre / nord-syd-øst-vest.
Numerisk fakta dyskalkuli. Forståelse for tal er problemet her. Viser sig ved problemer med plus, minus, gange, division. Rækkefølger og regler kan ikke følges når denne basisforståelse har mangelsider.
_______________________________________________________________________
WHO ICD 10 F81.2 - Specific disorder of arithmetical skills
The International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems fra verdenssundhedsorganisationen World Health Organization, er en liste over anerkendte fysiske og mentale problemer.
Involves a specific impairment in arithmetical skills that is not solely explicable on the basis of general mental retardation or of inadequate schooling. The deficit concerns mastery of basic computational skills of addition, subtraction, multiplication, and division rather than of the more abstract mathematical skills involved in algebra, trigonometry, geometry, or calculus.
Developmental: acalculia, arithmetical disorder, Gerstmann’s syndrome.
Excludes: acalculia NOS (R48.8), arithmetical difficulties: associated with a reading or spelling disorder (F81.3), or due to inadequate teaching (Z55.8).
_______________________________________________________________________
DSM-IV 315.1 - Mathematics Disorder
The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, også kendt som DSM, er standarden indenfor kategorisering indenfor mentale problemer. Publiceret af American Psychiatric Association. DSM bruges af professionelle i USA og en del vestlige lande.
_______________________________________________________________________
Fodnoter
1: http://www.slicer.org/publications/item/view/1068
2: # ^ Levy LM, Reis IL, Grafman J. Metabolic abnormalities detected by 1H-MRS in dyscalculia and dysgraphia. Neurology. 1999;53(3):639—41. PMID 10449137 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10449137 samt ^ Mayer E, Martory MD, Pegna AJ, Landis T, Delavelle J, Annoni JM. Free Full Text A pure case of Gerstmann syndrome with a subangular lesion. Brain. 1999;122(6):1107—20. PMID 10356063 - http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10356063
3:# ^ Adams JW, Hitch GJ. Working memory and children’s mental addition. J Exp Child Psychol. 1997;67(1),21—38. PMID 9344485 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9344485
4: # ^ Geary DC. Mathematical disabilities: cognition, neuropsychological and genetic components. Psychol Bull. 1993;114(2) 345—62. PMID 8416036 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8416036
