Konference om talblindhed 3. juni 2010 – program

17. maj 2010 · Skriv en kommentar

Konference om talblindhed/dyskalkuli
Torsdag den 3. juni kl. 10-16 er der konference om talblindhed/dyskalkuli på Hotel Nyborg Strand. Konferencen markerer afslutningen på et udviklingsprojekt, der med støtte fra Undervisningsministeriet og med deltagelse af førende eksperter på området har forsøgt at afdække talblindhed/dyskalkuli.

Tilmelding og pris
Tilmelding kan ske til konferencesekretær Jane Bjerre på mailadresse jane.bjerre@svendborg.dk eller på tlf. 6223 4940. Prisen for at deltage i konferencen inklusive frokost er 800 kr.

Program
Velkomst:
Knud Theil, viceborgmester i Nyborg

Baggrunden for dyskalkuli-projektet: Jens Storm, vicecenterleder CSV SydØstfyn

Sådan er det at have talproblemer: Lotus Skovgaard, København

Mestring af tal: Olav Lunde, Norge, magister i pædagogik, specialist i pædagogisk-psykologisk rådgivningog forfatter til flere bøger om matematikvanskeligheder

Om projektet og dets forløb: Lena Lindenskov, mso professor inden for matematikkens og naturfagenes didaktik vedDanmarks Pædagogiske Universitetsskole,Aarhus Universitet

Matematiktime til højre: Mette Mølgaard, Århus

Test og resultater: Steen Polk, pædagogisk konsulent i PPR i Svendborg, formand for Danmarks SpecialpædagogiskeForening

Frokost

Hjerne og tal: Steen Hilling, cand.psyk. Munkholm Kursus & Projektcenter

Hvordan hjælper vi vores børn? Karin Andersen, Brovst

Talproblemer set med matematiklærerens øjne: Pernille Pind, cand.scient, matematikkonsulent, og matematiklærer Ole Bay Jensen,Munkebo

Sådan gør vi: Mona Østergaard, cand.pæd. i dansk, viceskoleleder Byens Skole, København

Vi vil ha’ en diagnose: Camilla og Casper Olsen, Odense

Hvordan tackler undervisningssystemet talproblemer: Niels Egelund, professor, leder af Center for Grundskoleforskning vedDanmarks Pædagogiske Universitetsskole,Aarhus Universitet

Det videre arbejde: Jens Storm, vicecenterleder CSV SydØstfyn

Få mere at vide
Har du spørgsmål – eller brug for yderligere information om konferencen, er du velkommen til at kontakte vicecenterleder Jens Storm, CSV SydØstfyn, tlf. 6223 4942 eller 2035 9896. Mail: jens.storm@svendborg.dk

CSV SydØstfyn stopper for tilmelding – men hvor kan man så blive testet?

10. februar 2010 · 4 kommentarer

james cridland1 CSV SydØstfyn stopper for tilmelding   men hvor kan man så blive testet?

CSV SydØstfyn har fået mange, mange henvendelser i forbindelse med deres forskningsprojekt omkring diagnosticering af dyskalkuli. Så mange, at de desværre må stoppe for tilmelding – i hvert fald indtil alle jer der allerede har henvendt jer, og alle der er kommet på venteliste, har været igennem testning.

Behovet for diagnosticering i Danmark er enormt – men det tilbydes ikke mange steder. Hvis du er under 18 år, skal du / dine forældre / din lærer kontakte PPR. Det er PPR’s opgave at finde diagnosticeringsmuligheder og opstarte eventuel specialundervisning og støtte for alle under 18 år.

Voksne kan prøve at henvende sig på Taleinstituttet i Aalborg (kontaktperson: Henrik Skovhus – hensko@rn.dk – Tlf. 98 144 144)Hovedstadens Ordblindeskole på Østerbro i København – eller Ordblindeinstituttet i Ballerup. Man kan søge om økonomisk støtte til at betale for diagnosticering. Hvis du allerede har kontakt til eksempelvis socialrådgiver eller jobcenter, er det her du skal henvende dig. Alle danskere har en sagsbehandler – henvend dig til din kommune.

Uanset om du er barn, voksen, forælder eller lærer, er det vigtigt at du har en grundlæggende forståelse for hvad talblindhed er, for at kunne forklare hvilken hjælp det er du søger – og hvorfor. Dette er nødvendigt, da talblindhed er så ukendt et problem at det hurtigt kan blive fejet af bordet. Brug lidt tid her på siden, print alt du vil, skriv noter.

  • Hvad er talblindhed? Bliv mini-ekspert. Husk at fortælle, at det er anerkendt af WHO.
  • Hvorfor har jeg brug for diagnosticering?
  • Hvad skal jeg bruge et ‘bevis’ til?
  • Er det for at klare min uddannelse bedre – ret til specialundervisning og støtte?
  • Hvad betyder det for mit liv at have problemer med tal?

Alternativt kan du finde sparegrisen frem og springe over både køer og ansøgninger – men det koster altså alt mellem 6000 (seks tusinde) og 10.000 (ti tusinde) at blive testet for dyskalkuli i Danmark.

Efterlysninger

23. oktober 2009 · 2 kommentarer

Et par efterlysninger viderebringes hermed;

  • Lea fra Århus leder efter en kvalificeret underviser til sin 14-årige talblinde søn, der ikke får den undervisning han har brug for i folkeskolen.
  • Hanne, studievejleder på et gymnasium, søger konkrete erfaringer med undervisning af talblinde, da det lokale PPR ikke kan hjælpe.
  • Jannie fra Undløse, Michael fra Århus, Julie 1 fra Nykøbing F., Julie 2 fra Hinnerup, Camilla fra Vejle, Jessie fra Gilleleje, Karina fra Svendborg, Mia fra Næstved, Peter fra Frederikssund, Carsten fra Esbjerg, Anne fra Ølstykke, Hanne fra Vordingborg, Maria fra Galten, Ida-marie fra Odense og 20-30 andre fra hele Danmark søger et sted at blive testet for talblindhed. For tiden er Taleinstituttet i Aalborg det eneste sted i Danmark der selv fortæller, at de tester for talblindhed. Ordblindeinstituttet i København og Hovedstadens Ordblindeskole har en smule erfaring. Læs mere om tests af børn her – og voksne her.
  • Mette, skribent på talblind.dk, søger undervisere der har lyst til at hjælpe til. Ved alt om at være talblind, men intet om undervisning. Du behøver ikke vide alt om talblindhed – bare du har interesse for emnet.

Kontakt info@talblind.dk for videre kommunikation.

Online test for talblindhed?

10. maj 2009 · 4 kommentarer

jimmyrog Online test for talblindhed?

Talblind.dk får utroligt mange hits fra folk der søger på en online test for talblindhed. Det finder du ikke her. Det er umuligt at teste folk for talblindhed via en online test. Der findes et par enkelte sider på engelsk der reklamerer med tests, men det er i virkeligheden intet andet end en liste med symptomer du kan sætte kryds ved. En sådan test kan ikke gøre andet end at vise om der måske er grund til, at blive testet rigtigt.

En rigtig test for dyskalkuli tager flere timer, der oftest spredes over flere dage, da det kræver høj koncentration. Denne test udføres af en psykolog der er specialiseret på området for indlæringsvanskeligheder. I Danmark bruger man oftest WISC (børn) og WAIS (voksne) i forbindelse med talblindhed. Der er meget få psykologer i Danmark der har erfaring indenfor talblindhed, men WISC/WAIS bruges i mange andre sammenhænge, så de er trænet i at bruge systemet.

WISC og WAIS kan vise forskelle i dele af intelligenskvotienten – typisk har en talblind et lavt score ved de tal-orienterede delprøver, mens den verbale del-IQ er højere end normalt – om end ikke når der er tale om samtidig dysleksi. Det er den ofte dramatiske forskel der tydeliggør problemet, og hvor det helt specifikt har rod. Derudover viser testen om der er problemer med arbejdshukommelsen, sekvenser, og mange andre faktorer der gør sig gældende ved talblindhed. WAIS er den måske mest anerkendte og anvendte intelligenstest til voksne i verden. Sammen med WISC og WPPSI udgør den et komplet intelligenstestningsbatteri, der strækker sig fra 2½-90-årsalderen. Den indgår rutinemæssigt i langt de fleste psykologiske undersøgelser og vurderinger, herunder vurdering af intelligens såvel som neuropsykologiske undersøgelser.

Nogle psykologer bruger matematiske prøver i samarbejde med WISC/WAIS, for at afgøre hvilket trin klienten er på, når der testes for talblinded.

Du kan læse mere om diagnostisering af talblindhed for børn her – og for voksne her.

Björn Adler om dyskalkuli – del 2

7. maj 2009 · Skriv en kommentar

nomad tales Björn Adler om dyskalkuli   del 2

Björn Adler bruger altid fire punkter, når han skal forklare matematikvanskeligheder. Jeg har sikkert nævnt dem før – men her er de igen:

1) Akalkuli, som betegner fuldstændig manglende evne til at regne. Dette ses oftest hos mennesker med udviklingshæmning samt hjerneskadede. Akalkuli har sit eget kapitel i WHO ICD-10.

2) Dyskalkuli (talblindhed), som er specifikke vanskeligheder med dele af matematikken. Mennesker med dyskalkuli har brug for specialundervisning, men det første skridt er en diagnosticering, for at finde ud af hvad årsagen er hos den enkelte. Man kan ikke blive kureret for dyskalkuli, men graden kan ændre sig hele livet. Det der især kendetegner talblinde er, at de er i stand til at lære – men har glemt alt om hele processen et kvarter senere. Jeg kommer ind på hans idéer til undervisning af talblinde i et senere blogindlæg.

3) Generelle matematikvanskeligheder. Matematik er svært! Desuden mener Adler, at der i denne gruppe er mennesker med en IQ i den lavere ende, dog stadig i normalområdet. Det er ’sløseri’ at bruge ressourcer på specialundervisning af denne gruppe ifølge Adler, da det ikke er specielle metoder de har brug for. Mennesker med generelle matematikvanskeligheder kan derimod hjælpes ved at bruge et langsommere tempo.

4) Pseudo-dyskalkuli, hvor der er tale om følelsesmæssige blokeringer. Adler kalder det “XYZ-allergi”. Det kan afhjælpes via terapisamtaler. Et andet tip var, at skrive succesoplevelser ned hver undervisningstime. Min egen vurdering er, at der ikke findes en talblind i hele verden, der ikke har en eller anden form for blokering overfor matematik – så jeg tror at mange med diagnosen dyskalkuli kan have gavn af samme metoder der bruges ved angst for matematik, pseudo-dyskalkuli.

Man kan via diagnosticering – oftest bruges WISC og WAIS – finde ud af, om der er tale om dyskalkuli, pseudo-dyskalkuli, generelle matematikvanskeligheder eller akalkuli.

Björn Adler om dyskalkuli – del 1

7. maj 2009 · 1 kommentar

dyskalkuli og matematik bjorn adler bog Björn Adler om dyskalkuli   del 1En af oplægsholderene på konferencen var Björn Adler. Björn Adler er en svensk psykolog der i mange år har arbejdet med dyskalkuli. Han har udgivet bøger og hjemmesider om talblindhed på engelsk, svensk og dansk. Sidstnævnte er “Dyskalkuli & matematik – En håndbog i matematikvanskeligheder” der udkom i efteråret 2008. Den kan købes i alle større boghandlere, og lånes på biblioteker over hele landet. Konferencen på DPU blev sat i stand i forbindelse med udgivelsen af den danske bog. Adler har også udviklet et screeningssystem der kan vise, om der er tale om talblindhed – matematikscreening I (7-9 år), II (11-15 år) og II (16+ år). Matematikscreening afviger fra den gængse metode for test for talblindhed, da den ikke kun kan anvendes af psykologer, men både pædagoger, lærere, talepædagoger og psykologer. Han nævnte dog også, at der bør bruges WISC eller WAIS (generel IQ-diagnosticering) i forbindelse med diagnosticering af dyskalkuli. Jeg har ikke erfaring med Matematikscreening, så kan ikke komme med en vurdering. Du kan læse meget mere om Matematikscreening på Kognitivt Centrum Danmark. Han har også en dansk side om dyskalkuli generelt.

For at komme tilbage til Björn Adlers oplæg på konferencen, så kan jeg fortælle, at fokus var generel information om hvad talblindhed er. Eller, dyskalkuli. Potayto, potarto! Det er en god start, eftersom mange deltagere nok ikke havde den større viden om dyskalkuli. Adler nævnte rigtig mange ting på den korte tid han havde, så det bliver delt op i flere blogindlæg.

Det første Adler fik slået fast var, at talblinde har en normal eller over normal IQ. Dette er også nævnt i den medicinske betegnelse for talblindhed hos WHO ICD-10. Den høje begavelse er også hvad jeg er stødt på hos de mennesker jeg har snakket med i løbet af de sidste mange år. Man behøver bare at bruge 10 minutter på The Dyscalculia Forum, så er man stødt på MENSA-medlemmer, forskere, computernørder og deslige. Min egen diagnosticering af dyskalkuli viste en normal generel IQ, med en høj verbal IQ. Den matematiske var dog lav. Nu er jeg jo talblind, så kan ikke huske om det er helt korrekt, men mener det var noget i retningen af: Generelt: 107, Verbal: 127, matematisk/logisk: 86. Normalområdet hedder 90-110. Dette sving i de forskellige IQ-typer er et generelt billede for talblinde – det er sådan man opdager problemet og er et diagnosticeringskriterium. Det er netop svinget der gør problemet endnu større. Eksempelvis kan der også være tale om massive talproblemer hos den talblinde der har en matematisk/logisk IQ i normalområdet, men hvor andre IQ-dele er i genistørrelse. Men, den generelle ‘overall’ IQ er at finde i normalområdet eller over normalområdet. Hvis der er tale om en lavere IQ end normalområdet, er problemet akalkuli – ikke dyskalkuli.

Han fortalte også, at nogle talblinde klarer sig enormt dårligt på det lave niveau med de fire regnearter, mens det pludselig går nemmere når der er højere tal i spil. Dette forklarede han meget simpelt:

Lave tal: Hentes i hukommelsen
Høje tal: Hentes i forståelsen

Og det hænger fint sammen med, at talblindhed oftest har baggrund i et arbejdshukommelsesproblem – samt at der ikke er noget galt med forståelsen, da talblinde er normaltbegavede eller derover. Nogle mener, at Einstein var talblind, da han netop havde store problemer med de små tal. Dem fik han andre til at ordne for sig!

Repetition, Repetition, Repetition

3. marts 2009 · Skriv en kommentar

mat1 Repetition, Repetition, Repetition

Et sted, hvor vi let fejler i Danmark når det kommer til ekstraundervisning i matematik (hvis det overhovedet tilbydes), er når det bliver ren gentagelse. Kan man ikke bare afhjælpe talblindhed ved at repetere? Det virker faktisk logisk, at man kan løse et svært problem, ved at arbejde mere på det. Men ikke når det kommer til talblindhed.

Det er nemlig lige dér, problemet ved talblindhed findes – en problemfyldt evne til at huske. Enhver talblind, forælder og underviser vil kunne nikke genkendende til, at være komplet uforstående overfor, at den talblinde er i stand til at lave et bestemt regnestykke den ene dag, kun for at have glemt hele princippet bag løsningen den næste dag.

Når det så er sagt, er der naturligvis talblinde der har gavn af mere undervisning end andre mennesker – men hvis metoden der bliver brugt til resten af klassen ikke virker for den talblinde allerede, vil metoden aldrig virke for den talblinde, lige meget hvor ofte metoden bliver brugt. I stedet skal den talblinde diagnostiseres, for at finde ud af, hvor problemet helt specifikt er, så der kan bruges individuelle metoder. Der findes nemlig mange former for talblindhed – og den metode der virker for den ene, vil ikke nødvendigvis virke for den anden. Et eksempel: Hvis man har visuel-spatial dyskalkuli vil metoder med figurer og billeder være en forhindring – men en talblind der er stærk visuelt-spatialt men bare skal have styr på nummerforståelsen, vil have gavn af visuelle-spatiale hjælpemidler. Derfor er det ekstremt nødvendigt at lave en detaljeret udredelse af, hvorfor problemet opstår hos den enkelte.

Hvordan kan voksne blive testet for talblindhed?

3. marts 2009 · 11 kommentarer

Voksne kan prøve at henvende sig på Taleinstituttet i Aalborg (kontaktperson: Henrik Skovhus – hensko@rn.dk – Tlf. 98 144 144) – Hovedstadens Ordblindeskole på Østerbro i København – eller Ordblindeinstituttet i Ballerup. Man kan søge om økonomisk støtte til at betale for diagnosticering. Hvis du allerede har kontakt til eksempelvis socialrådgiver eller jobcenter, er det her du skal henvende dig. Alle danskere har en sagsbehandler – henvend dig til din kommune.

Voksne testes oftest med matematikprøver blandet med voksenudgaven af WISC, som kaldes WAIS. WAIS er den måske mest anerkendte og anvendte intelligenstest til voksne i verden. Sammen med WISC og WPPSI udgør den et komplet intelligenstestningsbatteri, der strækker sig fra 2½-90-årsalderen. Den er relevant at inddrage i et bredt spektrum af sammenhænge og vil rutinemæssigt indgå i langt de fleste psykologiske undersøgelser og vurderinger, herunder vurdering af intelligens såvel som neuropsykologiske undersøgelser.

WAIS-III består af 14 delprøver. Syv af dem udgør den verbale skala og de syv andre den nonverbale eller performancedelen. I den verbale skala indgår opgaverne: Ordforråd, Ligheder, Hovedregning, Talspændvidde, Information, Omtanke og Bogstav-Tal-rangordning. I performancedelen indgår: Billedfuldendelse, Tal-Symbol-kodning, Blokmønstre, Matricer, Billedordning, Symbolsøgning og Puslespil. I stil med tidligere udgaver af WAIS opgøres disse skalaer separat og giver en verbal IK og en performance IK, samt en samlet fuld skala IK. WAIS-III åbner desuden mulighed for at udregne yderligere fire indeks baseret på en kombination af de 14 delprøver: sproglig forståelse, perceptuel organisering, arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed. Indeks som øger anvendeligheden af WAIS-III ved at kunne give en konkret score indenfor domæner der typisk søges afdækket.

WAIS-III er oversat til dansk og udgives både med de amerikanske normer, samt danske referencegruppetabeller konstrueret med udgangspunkt i statistiske analyser af 341 danskere. WAIS-III må kun anvendes af psykologer samt certificerede brugere.

frederikseidelin 2 Hvordan kan voksne blive testet for talblindhed?

Der findes specialskoler og undervisningscentre rundt omkring i landet der kan teste voksne for talblindhed. Voksenuddannelsescentrene VUC tilbyder FVU – forberedende voksenundervisning. Kommuner henviser ofte til FVU når voksne henvender sig om diagnostisering. Derudover findes der Taleinstituttet i Aalborg og Hovedstadens Ordblindeskole i København. Send os en mail hvis du er helt på bar bund – vi har lidt kontakter rundt omkring.

Der findes også private psykologer der har viden indenfor dette område.

Generelt har voksne meget svært ved at få udlevet samme rettigheder i praksis, som børn i den skolepligtige alder får. Dette skyldes uvidenhed på området, og bliver forhåbentlig ændret de følgende år, så talblinde voksne kan få samme hjælp som ordblinde voksne. Det kan betyde, at du selv skal betale for diagnostiseringen. Du har dog ret til, at få det gratis, hvis loven om social service skulle opfyldes. Hvis du er i arbejdsprøvning eller under uddannelse har du større chance.

Hvordan kan børn blive testet for talblindhed?

3. marts 2009 · 7 kommentarer

Børn under 18 har ret til at blive hjulpet via PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Dette er en ordning der findes i samtlige danske kommuner. Det er dog de færreste steder, der overhovedet er klar over, at talblindhed findes. Derudover er der en gruppe kommuner der ved det findes, men endnu ikke har fastlagt handlingsplaner når de står med et talblindt barn. Et fåtal har dog en smule erfaring, og nogle henviser til ordblindeinstitutter der har en vis erfaring med diagnostisering af dyskalkuli.

Hvis du mistænker at dit barn har talblindhed, skal du dog altid kontakte PPR. Det er deres opgave, og dit barns ret. Man kan kontakte PPR på egen hånd, men det er en god ide først at få en samtale med dit barns undervisere. Læreren kan eventuelt tage med til et PPR-møde, eller skrive en kort beskrivelse af hvor problemet ligger, som du kan have med til mødet. Kontakt skolen eller kommunen for informationer om PPR i din kommune.

Når dit barn skal testes, er det oftest WISC-III der bruges, sammen med eventuelle matematiske prøver. WISC er en intelligenstest rettet mod skolebørn mellem 6-16 år. Med den kan barnets udvikling følges løbende, og afvigelser herfra registreres.  Testen bruges i en lang række sammenhænge lige fra vurdering af børn i PPR-regi til neuropsykologiske udredninger.

Man kan ikke blive diagnostiseret talblind hvis man ikke har en generel normal eller over normal IQ. WISC kan vise forskelle i dele af intelligenskvotienten – typisk har en talblind et lavt score ved de tal-orienterede delprøver, mens den verbale del-IQ er højere end normalt – det er den ofte dramatiske forskel der tydeliggør problemet, og hvor det helt specifikt har rod.

Testen består af 14 delprøver: syv sproglige prøver og syv handleprøver. De sproglige prøver er: Information, Ligheder, Regning, Ordforståelse, Omtanke og Talspændvidde forfra og bagfra. Disse udgør sammen den sproglige IK-skala. Handleprøverne er: Billedudfyldning, Kodning, Billedserier, Terningmønstre, Puslespil, Symboler og Labyrinter. Disse udgør sammen handle-IK-skalaen. Den sproglige IK-skala og handle-IK-skalaen kan lægges sammen og give den totale IK. Derudover kan opgaverne kombineres, så de afspejler de fire overordnede kognitive funktionsområder: sproglig forståelse, perceptuel organisation, opmærksomhedsstyring/arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed. Disse fire kan så igen lægges sammen og give en generel færdighedsskala. Den generelle færdighedskvotient kan i nogle tilfælde være et mere præcist udtryk for barnets formåen end den totale intelligenskvotient. De danske normer er baseret på over 800 tilfældigt udvalgte og demografisk repræsentative børn. De danske normer er officielt godkendt af Harcourt Assessments psykometrikere. WISC-III må kun anvendes af psykologer.