Forskning i talblindhed på CSV SydØstfyn
Så er talblind.dk tilbage efter sommerferien, og kan starte ud med en rigtig god nyhed.
Center for Specialundervisning for Voksne, CSV SydØstfyn har fået 200.000 (to hundrede tusinde) kroner af Undervisningsministeriet, til forskning i dyskalkuli. Specialpaedagogik.dk skriver, at det bliver et forskningsprojekt orienteret mod voksne talblinde.
Så vidt vi ved på talblind.dk, er det første gang Undervisningsministeriet har tildelt penge specifikt til forskning i talblindhed.
Vicecenterleder Jens Storm fra CSV SydØstfyn forklarer, at de mangler viden om talblindhed, når de skal hjælpe talblinde målrettet, på lige fod med den hjælp ordblinde i dag tilbydes. Undervisningsministeriet gav penge til projektet på dette grundlag.
Eksperterne i projektet er professor Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, formand for opgavekommissionen Kent Meistrup Hansen, VUC-Fyn, cand.psyk. Steen Hilling, der har udviklet PAS-systemet (Pædagogisk Analyse System), pædagogisk konsulent i PPR i Svendborg Steen Polk, der er formand for Danmarks Specialpædagogiske Forening, og konsulent Pernille Pind.
“En norsk forsker prøver at finde ud af, hvad det betyder for indlæringen af matematik, at børn har for eksempel ADHD eller autisme. Men man bør også finde ud af, hvordan de børn, der alene har matematikvanskeligheder, adskiller sig fra andre elever, så man kan få et indblik i, hvad der skal til for, at de kan lære matematik”. Pernille Pind på specialpaedagogik.dk.
Der afholdes en minikonference i slutningen af denne måned, og i maj 2010 bliver der afviklet en afsluttende konference, hvor resultaterne bliver præsenteret. Detaljer om konferencerne kommer her på talblind.dk snarest muligt.
Læs hele artiklen på http://www.specialpaedagogik.dk/ObjectShow.aspx?objectid=58652
Hvilken hjælp får talblinde?
Hvilken hjælp får talblinde, når de er blevet diagnosticeret? Det var et af spørgsmålene panelet fik på konferencen. Og jeg kom hurtigt til at svare, “ingenting!”, nede fra rækkerne. Henrik Skovhus svarede det samme - at hjælpen ikke findes. Henrik Skovhus er speciallærer på Taleinstituttet Region Nordjylland og har erfaring med talblindhed. Henrik Skovhus nævnte, at SU-styrelsen har et system der hedder SPS - specialpædagogisk støtte. SPS hjælper studerende der har vanskeligheder af den ene eller anden art. Det kan være alt fra psykiske problemer til fysiske handicap og ordblindhed. Det kan både være økonomisk støtte i forhold til, at ens handicap eller problem gør, at man ikke kan klare et arbejde ved siden af studiet, men det kan også være hjælpemidler. Ordblinde elever får eksempelvis undervisningsbøger på CD-rom, en lånecomputer og software til at hjælpe med oplæsning.
Men med talblindhed er der endnu ikke udviklet hjælpemidler. De få elever Henrik Skovhus kendte til, der faktisk havde fået støtte via SPS, havde fået ekstra undervisning. Men det kræver en grundig begrundelse for, hvorfor man har brug for støtten, før SPS tager sig af det. Det er meget sigende, at der overhovedet ikke nævnes talblindhed eller bare matematikvanskeligheder, på hjemmesiden for SPS, eller i deres informationsmaterialer generelt. Talblindhed er dog et anerkendt handicap, hvilket betyder, at talblinde har ret til hjælp ifølge serviceloven.
Ekstra undervisning er i øvrigt ikke nok i sig selv - der skal specialundervisning til. Og som mange mener, blandt andet Bjørn Adler, er det slet ikke ekstra tid talblinde har brug for. Tværtimod mener han og andre, at den bedste indlæring for talblinde sker, når det er meget korte intervaller. Fra fem til 15 minutter ad gangen. Det er i forbindelse med, at talblindhed er et arbejdshukommelsesproblem - men det er stof et helt andet blogindlæg.
Henrik Skovhus blev senere spurgt hvad han gør ved den manglende hjælp til mennesker med dyskalkuli. Det kunne han ikke svare på, men mener der skal iværksættes to ting generelt;
1: “Positiv stigmatisering” - det vil sige diagnosticering af problemet, og flere skal undersøges. Der er meget, meget få mennesker der bliver testet for talblindhed. Dette mener jeg klart er i forbindelse med, at de færreste mennesker overhovedet ved, at dyskalkuli findes - undervisere såvel som talblinde. Andre større grunde til manglende diagnosticering er en tro på, at der ikke findes et matematisk handicap, og derudover berøringsangst i forhold til at stigmatisere. Jeg har snakket med tusindvis af talblinde over hele verden, og har aldrig mødt mennesker der har været andet end lykkelige for, at få et navn for de problemer de har. Vi skal ikke være bange for, at stigmatisere. Det fik jeg heldigvis nævnt højt og tydeligt, og Bjørn Alder var enig.
Dyskalkuli er ikke en undskyldning
- dyskalkuli er en forklaring
Det er det manglende begreb for de vanskeligheder talblinde støder på, der er stigmatiseringen - ikke ordet dyskalkuli. Når der ikke er et ord for det, at man er voksen og har svært ved at læse et ur, så bliver ordet automatisk til ‘dum’. Og som før nævnt, er det ikke muligt at være ‘dum’ og have dyskalkuli på samme tid!
2: Der skal udvikles hjælpemidler.
Min egen vurdering er, at diagnosticering er første skridt - det lød til, at Henrik Skovhus og Bjørn Adler mente det samme. For det første da det kan være der slet ikke er tale om dyskalkuli, men i stedet generelle matematikvanskeligheder eller pseudo-dyskalkuli (angst for matematik). For det andet for at få et indblik i, og forståelse for, hvor problemet med matematik overhovedet opstår hos den enkelte. Der er er nemlig flere årsager, og flere typer af vanskeligheder. Man skal vide hvor styrkerne og svaghederne er, for at kunne undervise optimalt. Det nytter ikke at bruge visuelle/spatiale undervisningsmetoder for eleven der har stærke problemer med det visuelle/spatiale, som eksempel.
Björn Adler om dyskalkuli - del 1
En af oplægsholderene på konferencen var Björn Adler. Björn Adler er en svensk psykolog der i mange år har arbejdet med dyskalkuli. Han har udgivet bøger og hjemmesider om talblindhed på engelsk, svensk og dansk. Sidstnævnte er “Dyskalkuli & matematik - En håndbog i matematikvanskeligheder” der udkom i efteråret 2008. Den kan købes i alle større boghandlere, og lånes på biblioteker over hele landet. Konferencen på DPU blev sat i stand i forbindelse med udgivelsen af den danske bog. Adler har også udviklet et screeningssystem der kan vise, om der er tale om talblindhed - matematikscreening I (7-9 år), II (11-15 år) og II (16+ år). Matematikscreening afviger fra den gængse metode for test for talblindhed, da den ikke kun kan anvendes af psykologer, men både pædagoger, lærere, talepædagoger og psykologer. Han nævnte dog også, at der bør bruges WISC eller WAIS (generel IQ-diagnosticering) i forbindelse med diagnosticering af dyskalkuli. Jeg har ikke erfaring med Matematikscreening, så kan ikke komme med en vurdering. Du kan læse meget mere om Matematikscreening på Kognitivt Centrum Danmark. Han har også en dansk side om dyskalkuli generelt.
For at komme tilbage til Björn Adlers oplæg på konferencen, så kan jeg fortælle, at fokus var generel information om hvad talblindhed er. Eller, dyskalkuli. Potayto, potarto! Det er en god start, eftersom mange deltagere nok ikke havde den større viden om dyskalkuli. Adler nævnte rigtig mange ting på den korte tid han havde, så det bliver delt op i flere blogindlæg.
Det første Adler fik slået fast var, at talblinde har en normal eller over normal IQ. Dette er også nævnt i den medicinske betegnelse for talblindhed hos WHO ICD-10. Den høje begavelse er også hvad jeg er stødt på hos de mennesker jeg har snakket med i løbet af de sidste mange år. Man behøver bare at bruge 10 minutter på The Dyscalculia Forum, så er man stødt på MENSA-medlemmer, forskere, computernørder og deslige. Min egen diagnosticering af dyskalkuli viste en normal generel IQ, med en høj verbal IQ. Den matematiske var dog lav. Nu er jeg jo talblind, så kan ikke huske om det er helt korrekt, men mener det var noget i retningen af: Generelt: 107, Verbal: 127, matematisk/logisk: 86. Normalområdet hedder 90-110. Dette sving i de forskellige IQ-typer er et generelt billede for talblinde - det er sådan man opdager problemet og er et diagnosticeringskriterium. Det er netop svinget der gør problemet endnu større. Eksempelvis kan der også være tale om massive talproblemer hos den talblinde der har en matematisk/logisk IQ i normalområdet, men hvor andre IQ-dele er i genistørrelse. Men, den generelle ‘overall’ IQ er at finde i normalområdet eller over normalområdet. Hvis der er tale om en lavere IQ end normalområdet, er problemet akalkuli - ikke dyskalkuli.
Han fortalte også, at nogle talblinde klarer sig enormt dårligt på det lave niveau med de fire regnearter, mens det pludselig går nemmere når der er højere tal i spil. Dette forklarede han meget simpelt:
Lave tal: Hentes i hukommelsen
Høje tal: Hentes i forståelsen
Og det hænger fint sammen med, at talblindhed oftest har baggrund i et arbejdshukommelsesproblem - samt at der ikke er noget galt med forståelsen, da talblinde er normaltbegavede eller derover. Nogle mener, at Einstein var talblind, da han netop havde store problemer med de små tal. Dem fik han andre til at ordne for sig!
Talblindhed? Regnehuller? Dyskalkuli?
Er lige kommet hjem fra en rigtig god konference om dyskalkuli på Danmarks Pædagogiske Universitet. Jeg har skrevet om konferencen før - lidt længere nede på siden. Jeg har side op og side ned fyldt med noter fra alle oplæg, og vil de næste par dage få skrevet om det hele her på bloggen!
En fællesnævner for alle oplæg, var generel information om hvad matematikvanskeligheder og dyskalkuli er, og en debat om terminologien for matematikvanskeligheder. Terminologien synes jeg er et rigtigt spændende emne, for som en deltager sagde (Michael Wahl Andersen, forfatter til mange bøger om matematikundervisning herunder oversatte hæfter om dyskalkuli) er det svært at arbejde fælles for at hjælpe mennesker med dyskalkuli, når der endnu ikke er en fast enighed om, hvad det betyder. Dyskalkuli er medicinsk anerkendt af WHO og DSM, verdens to største og mest bruge diagnosticeringsmanualer - men de beskriver dyskalkuli meget kort, og nævner ikke alle de vanskeligheder mennesker med dyskalkuli har. Herudover ligger der et problem i, at ingen talblind ligner den anden talblinde, og at der er forskellige former for og grunde til dyskalkuli. Og så er der i øvrigt også en gruppe af forskere der ikke vil bruge ordet dyskalkuli, men i stedet ‘regnehuller’.
Som den svenske psykolog Bjørn Adler smukt sagde det, er der dog ingen tvivl om, at det for den talblinde ikke hedder regnehuller, men en regnelavine!
Det lød dog til, at der var enighed om, at ordet ‘talblindhed’ var et forkert ord. Jeg er sådan set enig i, at ordet ikke er et godt begreb for de problemer vi talblinde støder på - for vi kan jo godt se tallene, og i øvrigt handler det om så meget mere end tal. Men i og med at dysleksi hedder ordblindhed, hedder dyskalkuli altså talblindhed.
Dyskalkuli er for mig det korrekte ord. Men jeg bruger næsten kun begrebet talblindhed - og det er der en simpel grund til. Ingen ved hvad dyskalkuli betyder. Ingen stopper op, når de hører ordet. Ingen kigger nærmere, hvis de ser ordet i avisen. Ordet dyskalkuli har for tiden ingen effekt når det handler om at fange øjne og ører. Men talblindhed - det er et ord alle kan forholde sig til og hurtigt forstå, da ordblindhed er et alment kendt begreb. Og folk stopper op, når de hører ordet talblindhed.
Altså bruger jeg ordet talblindhed som et slags kælenavn, da det er dette ord der har mest effekt i forhold til at sprede viden om, at det faktisk findes - om det så hedder dyskalkuli eller talblindhed.
Seks ud af 10 universitetsstuderende har angst for matematik
Videnskab.dk skriver i dag om en spansk undersøgelse fra Granada Universitet. Undersøgelsen viste, at hele seks ud af ti studerende havde direkte angst for matematik, der gav sig til udtryk ved de gængse angstsymptomer såsom spændinger, nervøsitet, bekymring, irritabilitet, utålmodighed, forvirring, frygt og mentale blokeringer.
Det kan alle talblinde nikke genkendende til.
Samtidig er der utroligt mange der viser tegn på talblindhed på grund af matematikangst, uden egentlig at være talblinde. Dette kaldes pseudo-dyskalkuli - altså falsk talblindhed.
Rigtig mange undervisere fra hele verden går efter ideologien om, at talblindhed ikke findes - at der kun findes matematikblokeringer og dårlig undervisning. At pseudo-dyskalkuli er den eneste form for dyskalkuli der eksisterer. Dette er en sætning jeg møder hver eneste dag, og jeg har altid haft svært meget ved at forholde mig til den.
Jeg er ikke underviser - jeg er bare talblind. Jeg kan kun tage udgangspunkt i mig selv, og det eneste jeg kan sige er, at jeg er 26 år og stadig har problemer med noget så simpelt som at læse et ur. Dette skyldes hverken en blokering eller manglende undervisning - dette skyldes simpelthen at min hjerne har problemer med at forstå og huske sekvenser og spatiale opgaver. Samtidig indrømmer jeg gerne, at jeg er hunderæd og blokerer overfor at skulle arbejde med tal i forbindelse med decideret matematikundervisning - men tal i hverdagen er jeg ikke bange for, og jeg har ikke mulighed for at lave blokeringer da det er ting der simpelthen bare skal gøres. Jeg skal fra A til B, jeg skal vide hvad klokken er. Det irriterer mig gevaldigt at skulle bruge enorme kræfter på at gøre noget så simpelt som at gå på vaskeriet (hvilke grader betyder hvad, hvilket nummer havde vaskemaskinerne jeg tog, hvor mange mønter skal jeg have med mig, hvor lang tid plejer det at tage at tørre, hvor mange penge skal jeg putte i og så videre - simpelt for de fleste, svært for mig) - men irritation og blokering er ikke det samme. Det ved jeg - og det ved alle der har oplevet angst og blokeringer.
Naturligvis hjælper det enormt på indlæringen at angsten behandles og gennemarbejdes - her taler jeg igen ud fra egen erfaring. Det kan ikke ‘kurere’ mig, men jeg er meget overbevist om, at det i hvert fald vil gøre det lettere at lære. Undersøgelser viser, at mennesker med pseudo-dyskalkuli har stor gavn af undervisning der er rettet mod talblinde. Forskellen er, at de kommer videre når blokeringen forsvinder, hvor talblinde kan komme over blokeringen men stadig have de samme vanskeligheder med matematikken (Tony Attwood, Dyscalculia in schools - what it is and what you can do, 2002). Det, der helt og komplet har fjernet min blokering over for hverdagsmatematik jeg ikke kan undgå, er en udførlig diagnostisering og efterfølgende forklaring på, hvorfor det altid har været så svært for mig. Sagt med andre ord, er min angst overfor store dele af talbehandling forsvundet bare ved at vide, at mine vanskeligheder ikke er min skyld. En sætning som “du kan, hvis du vil” fra nok så velmenende lærere har i den grad været skyld i min blokering - for der var godt nok intet andet i verden jeg hellere ville, end forstå det der blev sagt. Og jeg kunne ikke svare andet end, “jeg kan ikke finde ud af det”, og så var det pludselig min egen skyld. Det var sådan min blokering viste sig. Når jeg går i baglås i dag, er jeg blevet så pædagogisk ved mig selv, at jeg tilføjer et enkelt ord i den sætning. “Jeg kan ikke finde ud af det - endnu”. Dette fjerner min blokering og gør det til irritation i stedet. Og det er (sgu) okay at være irriteret over at have svært ved noget andre overhovedet ikke tænker over. Og når det er okay at være irritereret, åbner det op for min lyst til at fjerne irritationen ved at lære nye ting. Men det betyder ikke, at min talblindhed forsvinder. At det pludselig bliver let som ingenting at gå på vaskeriet. Det betyder bare, at jeg i det mindste har en chance for, at lære flere ting.
Dette blev et rodet indlæg - men som jeg nævnte, har jeg aldrig vidst hvad jeg skulle svare når jeg er blevet præsenteret for ideen om, at talblindhed ikke fandtes. Denne forklaring om forskellen på blokering og irritation, er det tætteste jeg kan komme på et svar.
Lars Ulriksen, lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet, ønsker en dansk undersøgelse af angst for matematik. Ja tak siger jeg - og helst på samtlige uddannelsesområder. Dette ville muligvis åbne op for at der blev oprettet en form for hjælp til mennesker med angst for matematik - både dem med pseudo-dyskalkuli og dem med en diagnose i rygsækken.
Konference om dyskalkuli
Lige en hurtig reminder - den 6. maj 2009 afholdes der en konference om talblindhed på Danmarks Pædagogiske Universitet i København. Tilmeldingsfristen er nu på fredag, altså i overmorgen, den 17. april.
Lidt længere nede på denne side kan du finde mere information - eller du kan trykke her.
Konference om talblindhed 6. maj 2009
Lena Lindenskov har gjort mig opmærksom på, at der i maj måned holdes en konference om tablindhed i København. Den er rettet mod folk i uddannelsessystemet, men alle kan tilmelde sig. Jeg regner med at komme - kryds lige fingre for at jeg ikke har synopsiseksamen den 6. maj!
MATEMATIKVANSKELIGHEDER!
Dyskalkuli? Regnehuller? …
Konference onsdag den 6. maj 2009
på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV.
Forskningsenheden Matematik, IKT og Naturfags Didaktik - MIND på Institut for Didaktik har gennem en årrække arbejdet med matematikvanskeligheder i teori og praksis. Oversættelsen til dansk af Bjørn Adlers bog ‘Dyskalkuli & matematik - En håndbog i matematikvanskeligheder’ giver anledning til at sætte begrebet dyskalkuli i relation til den løbende debat om matematikvanskeligheder, som de opleves af elever, lærere og forældre. Målgruppen for konferencen er lærere inden for grundskole og ungdomsuddannelser, speciallærere, specialundervisningskonsulenter, talepædagoger og psykologer.
PROGRAM
13.00 - 13.15
Velkomst ved Peter Weng:
Matematikvanskeligheder - hvad taler vi om?
Peter Weng er forskningsmedarbejder på DPU og seminarielektor på Frederiksberg Seminarium.
13.15 - 13.45
Lena Lindenskov:
Regnehuller relateret til internationale strømninger. Lena Lindenskov er professor mso på DPU. Se artikler og links på www.regnehuller.dk
13.45 - 14.30
Bjørn Adler:
Matematikvanskeligheder - baggrund og tegn. Præsentation af undersøgelsesmateriale. Bjørn Adler er neuropsykolog, leder af kognitivt Centrum i Malmø. Forfatter til bl.a. Matematikscreening I, II, III. Se mere på www.kognitivtcentrum.se
14.30 - 15.00 Kaffepause
15.00 - 16.00
Bjørn Adler: Tilrettelæggelse af undervisning ud fra elevernes behov med kognitiv træning og færdighedstræning.
16.00 - 16.30
Panel med Bjørn Adler, Henrik Skovhus, Lena Lindenskov og Peter Weng. Henrik Skovhus er speciallærer på Taleinstituttet Region Nordjylland.
Tid: Onsdag den 6. maj 2009, kl. 13.00 - 16.30
Sted: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole lok. A220 Tuborgvej 164, 2400 København NV.
Pris: 400 kr inkl. Kaffe(Studerende 200 kr.)
Tilmelding: på http://www.dpu.dk/matvan senest fredag den 17. april 2009
Danske børn synes matematik er kedeligt
Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen har udgivet deres beretning for 2009, hvor de vurderer kvaliteten i folkeskolen og ungdomsskolen, og kommer med forslag til initiativer. Her tager de udgangspunkt i resultater fra TIMSS og PISA 16½ samt PISA 2007. Rapporten videregives til undervisningsminister Bertel Haarder. Jeg satte mig til at læse den 207-siders lange rapport, for at finde eventuelt fokus på kvalitetsudvikling når det kommer til matematikvanskeligheder.
Resultater fra TIMSS (Trends In International Mathematics and Science Study) viser, at danske 4. klasses elever har rykket sig et helt år i faget matematik, i forhold til tidligere resultater fra 1994. TIMMS-skalaen blev udregnet ud fra testresultater af 3500 elever fra 4. klassetrin. Det internationale matematiske gennemsnit på skalaen endte på 500, mens det danske resultat hed 523. Der var 5% af de danske elever der scorede under 400 point. Formandskabet mener, at elevens socioøkonomiske baggrund har stor betydning for præstationen. Her har man taget udgangspunkt i skolens miljø, etnicitet og antal bøger i hjemmet.
TIMMS har således ikke kigget på eventuelle betydninger indlæringsvanskeligheder har. Hvorfor?
Undersøgelsen viser også, at danske elever ikke synes matematik er et spændende fag - internationalt set, er Danmark landet med næst færrest elever der har en positiv holdning til faget. Formandskabet mener, at skolerne skal være opmærksomme på dette.
Undersøgelser fra PISA 16½ og PISA 2007 viser dog, at tidligere resultater fra 16-17-årige ikke har ændret sig. Der er fortsat en stor gruppe elever, der har “utilstrækkelige funktionelle kompetencer” i matematik (14%), læsning (18%) og naturfag (23%). Undersøgelsen viser samtidig, at når det gælder 9. klasses elever er motivation til at lære mere i matematik, der har betydning for deres resultater. Formandskabet fortæller, at skolerne skal være opmærksomme på, om den manglende lyst til at lære matematik har betydning mellem 4. og 9. klassetrin.
Formandskabet ser på de 5% der scorede under 400 point som et problem, men sætter fokus på socioøkonomiske årsager og manglende motivation for et ‘kedeligt’ fag.
Hvor er de ord- og talblinde? Der mangler i den grad fokus på indlæringsvanskeligheders betydning, samt forslag til initiativer på området.
Du kan finde rapporten online på Skolerådets hjemmeside.
Hvoffer hvoffer dit og hvoffer dat?
Det er ingen der rigtigt ved, hvorfor man bliver talblind. Der mangler meget forskning på området. Det der er kommet frem bare for nogle år siden, er allerede blevet erstattet af andet forskning. For eksempel troede man i 2003 at talblindhed udelukkende var på grund af sproglige vanskeligheder, men helt så enkelt var det alligevel ikke. Se fodnote 1.
For de forskningsinteresserede: Neurologisk har man sat det sammen med læsioner ved supramarginal og angular gyri ved forbindelsen der er mellem tindingebenet og issebenet. Se fodnote 2.
I forhold til arbejdshukkommelse har Adams og Hitch sagt, at arbejdshukommelsen er en af de vigtigste faktorer i forhold til mental addition. Se fodnote 3.
Ud fra denne forskning arbejdede Geary videre med en undersøgelse der viste, at der var et problem med arbejdshukommelse hos talblinde. Se fodnote 4.
Hos matematisk begavede mennesker kan man se en forhøjet EEG aktivitet - og der er noget forskning der viser, at det modsatte er tilfældet i den højre hemisfære hos talblinde.
Desuden kan generelle problemer med korttidshukommelsen være årsag.
Man ved også, at problemer eller misbrug under graviditeten, for tidlig fødsel eller kompliceret fødsel kan være årsag til talblindhed, på samme måde som ordblindhed.
Ingen ved om talblindhed er arveligt. Det internationale forum The Dyscalculia Forum har dog mange medlemmer, der snakker om, at andre familiemedlemmer har samme problemer eller lignende indlæringsvanskeligheder.
Find kilder på ovennævnte forskning nederst på siden “Talblindhed”.
