Spred Ordet

Det er  uvidenheden, der er problemet med talblindhed i dag. Størstedelen af verdens befolkning har ingen idé om, at det findes. De færreste talblinde er klar over det. Og når ingen ved, at problemet findes, bliver der intet gjort for at løse det. Og når talblinde ikke ved, at de kan få hjælp, beder de ikke om det.

Vi skal, helt bogstaveligt, sprede ordet talblindhed - og vi bliver nødt til at gøre det selv!

_______________________________________________________________________

10 måder hvorpå du kan sprede ordet

Her er 10 ideer til hvad DU kan gøre, for at ændre på uvidenheden. Det meste er helt gratis - resten koster bare det papir du har lyst til at bruge.

1: Snak med dem du kender, fortæl om talblindhed. Måske din klassekammerat der hader matematik, eller ham der altid spørger dig hvad klokken er.

_______________________________________________________________________

2: Hent vores flyer i pdf-format lige her. Print den ud, og hæng den på opslagstavlen i dit supermarked, på din skole, dit arbejde, dit vaskeri, dit bibliotek.

lc3b8beseddel Spred Ordet

_______________________________________________________________________

3: Hvis du er på facebook kan du dedikere en statusopdatering til dette formål. Du kan bare skrive noget så simpelt som “Talblindhed findes! Læs mere på http://talblind.dk”. Du behøver ikke linke til siden her hvis du ikke har lyst - formålet er jo bare at fortælle talblindhed findes. Du kan gøre det samme på MySpace, Twitter, MSN messenger, eller hvor du nu bruger din tid online.

_______________________________________________________________________

4: Bliv medlem af vores gruppe på facebook - tryk på banneret øverst til højre. Dine venner ser automatisk at du er blevet medlem af gruppen, og så har du faktisk spredt ordet på under et sekund.

_______________________________________________________________________

5: Har du intranet på skolen eller arbejdet? Så kan du hurtigt sprede ordet til mange, mange mennesker. Du kan eventuelt hugge denne tekst, fra vores flyer:

TALBLIND?
Kæmper du med tal? Svært ved at komme igennem matematik i skolen? Problemer med at forstå busplanen? Vanskeligheder med at huske navne, fødselsdage, skemaer, regler i sport og spil? Bytter du altid rundt på højre og venstre, og kan du fare vild i din egen by? Så skulle du måske læse videre.

Cirka 5% af befolkningen har dyskalkuli - også kaldet talblindhed. Talblindhed har i flere årtier været anerkendt af WHO som en indlæringsvanskelighed i matematik, på lige fod med ordblindhed. Det er dog de færreste danskere der overhovedet ved, at det findes. Læs meget mere på: HTTP://TALBLIND.DK

_______________________________________________________________________

6: Har du en mor der aaaltid sender mails med vittigheder og en kollega der sender kattebilleder? Endelig kan du give hævn - tag teksten ovenfor og send en massemail til alle dem, der har proppet din indbakke med kædebreve.

_______________________________________________________________________

7: Har du en blog? Tag teksten og skriv et indlæg!

_______________________________________________________________________

8: Er du aktiv på et debatforum? Tag teksten og skriv et indlæg. Du kan også dedikere din signatur til formålet - husk dog at tjekke regler omkring links til andre sider.

_______________________________________________________________________

9: Skriv et læserbrev til din avis og brok dig over, at du ikke kan få den hjælp du har brug for.

_______________________________________________________________________

10: Skriv til din gamle matematiklærer. Fortæl hvad talblindhed er. Beskriv hvor dine problemer lå. Forklar hvad din lærer kunne have gjort bedre. Ros de gode ting din lærer gjorde for dig. Terapeutisk for dig, om intet andet - men det kunne jo også være, at dit brev gjorde en forskel for din lærers nuværende talblinde elever. Statistikkerne viser, at der er en talblind i hver eneste folkeskoleklasse!

_______________________________________________________________________

International talblinde-dag - Dyscalculia Day

Den 3. marts er den internationale Dyscalculia Day. Dette er et event der holdes hvert år verden rundt, altid den 3. marts. Dagen er dog stadig ny - blev opfundet i 2008 af medlemmerne på The Dyscalculia Forum. Dagen eksisterer for at sætte fokus på talblindhed. Målet er, at folk fortæller andre, at talblindhed findes. Her på siden fejrer vi naturligvis også dagen. Næste gang er onsdag den 3. marts 2010 - mere om det når tiden nærmer sig.

  • Velkommen

    Cirka 5% af befolkningen har dyskalkuli, også kaldet talblindhed. Talblindhed har i flere årtier været anerkendt af WHO under ICD-10 F81.2 i samme kategori som ordblindhed. Det er dog de færreste der er klar over, at det overhovedet eksisterer. Det skal der ændres på - for uvidenheden er det største problem talblinde støder på i dag.

    Talblind.dk er en informationsside og en blog der redigeres af en talblind, der med lys og lygte leder efter andre der har lyst til at give deres besyv med. Siden er helt fri for økonomiske, politiske og religiøse interesser. Formålet er, at sprede viden om talblindhed, samt give talblinde, forældre og undervisere en mulighed for netværk. Talblind.dk er en dansk søsterside til det internationale Dyscalculia Forum, der har over 2000 medlemmer fra hele verden. Hvis du har spørgsmål eller idéer, så skriv endelig en kommentar! Du er også velkommen til at sende en email til info@talblind.dk.

  • Tegn På Talblindhed


    • Stærk rent sprogligt.

    • Vanskeligheder ved basisforståelse for tal og simple regnestykker.

    • Problemer med tidsfornemmelsen, månedernes rækkefølge, højre-venstre, skemaer, rækkefølger.

    • Svært ved at huske navne, ansigter, pinkoder, telefonnumre, datoer, geografi.

    • Kan lære regnestykke den ene dag og glemme alt om problemløsningen den næste dag.

    • Forstår ikke matematisk sprog og forskelle. Hvad betyder division, hvordan siger man tallet 76453?

    • Motoriske problemer ved sport, dans, instrumenter.

    • Glemmer regler i sport og spil.

    • Kan virke ukoncentreret, uorganiseret og glemme simple processer, smider ting væk.

  • Emner


  • Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

    Bookmark and Share





    Creative Commons License

    Del på Facebook