Sommertid
To gange om året går folk i panik og kan ikke finde hoved og hale i hvad klokken er. Der er sågar en forening, der arbejder for at afskaffe sommertid.
For mig er en dag som i dag ikke meget anderledes end alle andre dage. Som talblind er tid i det hele taget bare et uforståeligt, kompliceret og abstrakt koncept jeg slet ikke kan forholde mig til.
Til sommer skal havestolene og tiden frem, til vinter skal stolene og uret tilbage. Så meget forstår jeg. Men tidsfornemmelsen mangler jeg. Jeg kan sidde med en bog i et kvarter den ene dag, og en time den anden – uden at mærke forskel. Det betyder at skiftet fra vintertid til sommertid ikke har en effekt på mig, men det betyder også at jeg er hende, der altid kommer alt for tidligt. Nogle talblinde altid kommer for sent, nogle kommer altid for tidligt – det virker til at være et problem alle talblinde har tilfælles. Jeg vil gerne komme til tiden – men det er svært uden tidsfornemmelse. Jeg bliver nødt til at sætte uret til at ringe, eller konstant glo på et ur, for hverken min hjerne eller krop kan fortælle mig, hvor langt der cirka er gået.
Gratisaviser er guds gave til talblinde der endnu engang er kommet alt for tidligt til stationen.
Jeg tænker det kan forklares for ikke-talblinde med netop skiftet fra vintertid til sommertid og den anden vej tilbage. Prøv at forestille dig, at vi skiftede hver dag. Ville du kunne finde hoved og hale i det? Ville din krop kunne fortælle dig, hvad klokken var?
Kommentarer
