Skoler opdeler igen i A- og B-hold

Politiken skrev i går om Lykkebo Skole i Valby, der sidste år begyndte at opdele eleverne fra 8. klasse efter indsats og engagement. I dag bruger de også systemet i 7. klasse. På Holme Skole i Århus vil man efter sommer begynde at undervise i hold på tværs af klassetrin, efter motivation. På Nordvangsskolen i Esbjerg opdeler de niveaumæssigt i matematik fra 7. klasse – efter “indsats og engagement”.

Naturligvis er der en bekymring om A- og B-hold, men artiklen fortæller, at elever og undervisere er glade for systemet. Og at det i øvrigt kun er lovligt at undervise på denne måde halvdelen af tiden.

Men hvad sker der, den dag folkeskoleloven bliver lavet om – bliver det så ikke A- og B-hold igen? Bertel Haarder mener allerede, at ordningen bliver brugt for lidt. Og hvad sker der så med talblinde elever? En talblinds manglende evner i matematiktimerne bliver opfattet som manglende motivation, indsats og engagement. Vi er allerede på B-holdet, på trods af at det officielt ikke eksisterer. Og hvis skolesystemet skal opdeles på denne måde igen, betyder det, at vi kommer på B-holdet i alle fag.

Det forældrenes bekymring går på, er udelukkende hvad det gør ved elevens selvværd. Det er ikke det, der bekymrer mig – alle oplever den slags opdeling på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det, der bekymrer mig meget, er tanken om, at det så er ligegyldigt med B-holdet. At vi er ligegyldige, og ikke får mulighed for samme grunduddannelse som A-holdet. A-holdet beskrives som motiveret og engageret. Det vil uden tvivl betyde, at B-holdet vil være en blanding af bogligt svage elever, ordblinde og talblinde elever, og elever der laver uro.

Jeg har været på B-holdet, som man nu officielt har indført på nogle danske skoler (uden at ville nævne begrebet som andet end niveauforskel i forhold til engagement og stærke/svage elever). Jeg blev fra 7. klasse undervist i alle fag i en ordblindeklasse uden nogensinde at have haft problemer med at læse, stave og skrive. Jeg kom på B-holdet i alle fag på grund af matematik. Det skal lige nævnes, at man ikke vidste talblindhed fandtes og jeg først blev diagnostiseret da jeg fandt ud af dets eksistens som 21-årig. De ordblinde elever var umotiverede og manglede engagement, og jeg var eleven der var besværlig i matematik. På vores lille uofficielle B-hold blev vi ikke undervist ordenligt. Det kunne være ligemeget – det betød ikke noget – vi skulle bare lige bestå dansk og matematik i 9. klasse. Underviserne opgav fra start et projekt om afgangseksamen i andre fag – vi måtte simpelthen ikke. Og sådan fungerer denne skole stadig i dag, 10 år efter – og jeg kender mangle små specialskoler med normaltbegavede elever, der kører samme system. Jeg kunne ikke regne på 3. klasses niveau, så den dag i dag er jeg i gang med en bachelor uden at have en 9. klasses afgangseksamen i andet end dansk. Derudover mangler jeg en grunduddannelse fra 7-10. klasse i alle fag bortset fra dansk og gymnastik. Det er rent held at jeg har fundet en lang, snørklet omvej i et system der mente, jeg hørte til på et B-hold, fordi jeg var umotiveret og uengageret i et fag, der voldte mig ekstreme problemer.

Det er også rent held at jeg er en nørd med mange interesser, der automatisk har sørget for, at jeg efter folkeskolen har fået en grunduddannelse. Men tænk hvad jeg kunne have lært, hvis jeg havde fået rigtig undervisning på A-holdet? Hvis der havde været plads til mig? Hvad kunne jeg så blive, den dag i dag? En ting er sikkert, jeg ville ikke have kostet samfundet så meget ved ikke at kunne tage en uddannelse før jeg som 23-årig fandt en længere omvej – der i øvrigt lukkede seks måneder senere. Og hvad med alle mine gamle ordblinde klassekammerater, der ikke har haft samme nørdede interesser – er det okay, at de stadig kæmper med at få et dårligt betalt ufaglært job, fordi B-holdet ikke fik samme chance som A-holdet?

Kommentarer