Repetition, Repetition, Repetition

Et sted, hvor vi let fejler i Danmark når det kommer til ekstraundervisning i matematik (hvis det overhovedet tilbydes), er når det bliver ren gentagelse. Kan man ikke bare afhjælpe talblindhed ved at repetere? Det virker faktisk logisk, at man kan løse et svært problem, ved at arbejde mere på det. Men ikke når det kommer til talblindhed.

Det er nemlig lige dér, problemet ved talblindhed findes – en problemfyldt evne til at huske. Enhver talblind, forælder og underviser vil kunne nikke genkendende til, at være komplet uforstående overfor, at den talblinde er i stand til at lave et bestemt regnestykke den ene dag, kun for at have glemt hele princippet bag løsningen den næste dag.

Når det så er sagt, er der naturligvis talblinde der har gavn af mere undervisning end andre mennesker – men hvis metoden der bliver brugt til resten af klassen ikke virker for den talblinde allerede, vil metoden aldrig virke for den talblinde, lige meget hvor ofte metoden bliver brugt. I stedet skal den talblinde diagnostiseres, for at finde ud af, hvor problemet helt specifikt er, så der kan bruges individuelle metoder. Der findes nemlig mange former for talblindhed – og den metode der virker for den ene, vil ikke nødvendigvis virke for den anden. Et eksempel: Hvis man har visuel-spatial dyskalkuli vil metoder med figurer og billeder være en forhindring – men en talblind der er stærk visuelt-spatialt men bare skal have styr på nummerforståelsen, vil have gavn af visuelle-spatiale hjælpemidler. Derfor er det ekstremt nødvendigt at lave en detaljeret udredelse af, hvorfor problemet opstår hos den enkelte.

Kommentarer