Konference om talblindhed 6. maj 2009
Lena Lindenskov har gjort mig opmærksom på, at der i maj måned holdes en konference om tablindhed i København. Den er rettet mod folk i uddannelsessystemet, men alle kan tilmelde sig. Jeg regner med at komme – kryds lige fingre for at jeg ikke har synopsiseksamen den 6. maj!
MATEMATIKVANSKELIGHEDER!
Dyskalkuli? Regnehuller? …
Konference onsdag den 6. maj 2009
på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV.
Forskningsenheden Matematik, IKT og Naturfags Didaktik – MIND på Institut for Didaktik har gennem en årrække arbejdet med matematikvanskeligheder i teori og praksis. Oversættelsen til dansk af Bjørn Adlers bog ‘Dyskalkuli & matematik – En håndbog i matematikvanskeligheder’ giver anledning til at sætte begrebet dyskalkuli i relation til den løbende debat om matematikvanskeligheder, som de opleves af elever, lærere og forældre. Målgruppen for konferencen er lærere inden for grundskole og ungdomsuddannelser, speciallærere, specialundervisningskonsulenter, talepædagoger og psykologer.
PROGRAM
13.00 – 13.15
Velkomst ved Peter Weng:
Matematikvanskeligheder – hvad taler vi om?
Peter Weng er forskningsmedarbejder på DPU og seminarielektor på Frederiksberg Seminarium.
13.15 – 13.45
Lena Lindenskov:
Regnehuller relateret til internationale strømninger. Lena Lindenskov er professor mso på DPU. Se artikler og links på www.regnehuller.dk
13.45 – 14.30
Bjørn Adler:
Matematikvanskeligheder – baggrund og tegn. Præsentation af undersøgelsesmateriale. Bjørn Adler er neuropsykolog, leder af kognitivt Centrum i Malmø. Forfatter til bl.a. Matematikscreening I, II, III. Se mere på www.kognitivtcentrum.se
14.30 – 15.00 Kaffepause
15.00 – 16.00
Bjørn Adler: Tilrettelæggelse af undervisning ud fra elevernes behov med kognitiv træning og færdighedstræning.
16.00 – 16.30
Panel med Bjørn Adler, Henrik Skovhus, Lena Lindenskov og Peter Weng. Henrik Skovhus er speciallærer på Taleinstituttet Region Nordjylland.
Tid: Onsdag den 6. maj 2009, kl. 13.00 – 16.30
Sted: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole lok. A220 Tuborgvej 164, 2400 København NV.
Pris: 400 kr inkl. Kaffe(Studerende 200 kr.)
Tilmelding: på http://www.dpu.dk/matvan senest fredag den 17. april 2009
Kommentarer
