Jørn Utzon var talblind

9. april 2009

utzon fra wikimedia commons Jørn Utzon var talblind

I dag ville arkitekten Jørn Utzon have fyldt 91 år – han døde i november 2008 af et hjertetilfælde. Utzon nåede at nævne sine problemer med bogstaver og tal en del gange i medierne. Blandt andet i denne artikel, hvor han sagde:

Jeg blev ikke ingeniør, fordi jeg både lider af dysleksi og mangel på matematisk indsigt. Man skal have en god matematisk hjerne for at blive ingeniør. Husk at geometri er noget ganske andet. Som en kompensation for disse handicap har jeg åbenbart et talent for rumsans. Jeg tænker mig til en bygning og så er den færdig i mit hoved. Dette har jeg kunnet bruge som arkitekt. Et rygte siger at jeg ikke kan tegne, og aldrig har kunnet. Dette kan skyldes at jeg arbejder så meget med modeller. Modeller er nemlig et af de mest vidunderlige design-redskaber. Men jeg laver stadig de flotteste tegninger De kan forestille Dem. En af mine norske arkitekt-venner, Arne Korsmo, siger altid at man skal bygge et rum, i stedet for at tegne det.

Netop sansen for geometri har nogle talblinde; dem, der er stærke rent visuelt og spatialt (rumligt). De oplever ligefrem at matematikundervisningen i skolen pludselig er sjovere, når det er former og figurer der skal sættes i spil. Nogle bruger denne evne til kunst, nogle er gode med grafisk arbejde, og nogle tegner et verdenskendt operahus.

Nogle er heldige at slippe igennem et uddannelssystem der har ekstremt svært ved, at give plads til dem. Utzon bestod sin studentereksamen på Aalborg Katedralskole – med årgangens laveste karakterer. Han var heldig. Der er mange talblinde, der ikke når så langt. Det er ofte på dette trin, at tallene er sværest at arbejde med – for de færreste talblinde vælger efter ungdomsuddannelsen at tage en vej, der kræver flere tal. Men det er nu engang nødvendigt, at skulle igennem en gymnasial uddannelse for, at komme på en videregående uddannelse.

Nogle synes læren om ligninger og algebra er ligegyldigt – hvornår bruger man det i det virkelige liv – men det synes jeg er for let en løsning. Talblinde skal ikke undskyldes, talblinde skal ikke fritages – ikke når det er talbehandling i folkeskole og på ungdomsuddannelser. På universiteter i USA er det langt de fleste steder pålagt alle studerende at have matematiske fag på højniveau – selv hvis deres hovedfag er kunst, sprog eller andet der aldrig nogensinde ville kræve talbehandling. Og det er fuldstændig fjollet, ingen tvivl om det. Men uddannelse på folkeskole- og gymnasieniveau er en anden snak.

Men vi skal have hjælp til at klare det.

sm bookmark en Jørn Utzon var talblind

Kommentarer

2 kommentarer til "Jørn Utzon var talblind"

  1. Mohinga 14. april 2009, 18:34
  2. Lise Nørgaard er også talblind – jeg har lige genlæst hendes erindringer hvor hun beskriver sit besvær med at kende højre fra venstre og forskellige andre ting, som jeg og sikkert mange andre talblinde kan nikke genkendende til..

  3. admin 14. april 2009, 19:08
  4. Hej Mohinga,

    Lise Nørgaard er IKKE talblind. For mange år siden havde jeg kontakt til en, der satte sig for at undersøge om hendes besvær med matematik, som hun jo beskriver i bogen, var talblindhed.

    Der blev sendt et brev. Lise svarede tilbage, at det bestemt ikke var talblindhed. Og det ved hun vist bedst selv, haha.

    Men jeg troede også det var talblindhed, da jeg læste bogen.

    Mette ;)