Hvordan kan voksne blive testet for talblindhed?

3. marts 2009

Voksne kan prøve at henvende sig på Taleinstituttet i Aalborg (kontaktperson: Henrik Skovhus – hensko@rn.dk – Tlf. 98 144 144) – Hovedstadens Ordblindeskole på Østerbro i København – eller Ordblindeinstituttet i Ballerup. Man kan søge om økonomisk støtte til at betale for diagnosticering. Hvis du allerede har kontakt til eksempelvis socialrådgiver eller jobcenter, er det her du skal henvende dig. Alle danskere har en sagsbehandler – henvend dig til din kommune.

Voksne testes oftest med matematikprøver blandet med voksenudgaven af WISC, som kaldes WAIS. WAIS er den måske mest anerkendte og anvendte intelligenstest til voksne i verden. Sammen med WISC og WPPSI udgør den et komplet intelligenstestningsbatteri, der strækker sig fra 2½-90-årsalderen. Den er relevant at inddrage i et bredt spektrum af sammenhænge og vil rutinemæssigt indgå i langt de fleste psykologiske undersøgelser og vurderinger, herunder vurdering af intelligens såvel som neuropsykologiske undersøgelser.

WAIS-III består af 14 delprøver. Syv af dem udgør den verbale skala og de syv andre den nonverbale eller performancedelen. I den verbale skala indgår opgaverne: Ordforråd, Ligheder, Hovedregning, Talspændvidde, Information, Omtanke og Bogstav-Tal-rangordning. I performancedelen indgår: Billedfuldendelse, Tal-Symbol-kodning, Blokmønstre, Matricer, Billedordning, Symbolsøgning og Puslespil. I stil med tidligere udgaver af WAIS opgøres disse skalaer separat og giver en verbal IK og en performance IK, samt en samlet fuld skala IK. WAIS-III åbner desuden mulighed for at udregne yderligere fire indeks baseret på en kombination af de 14 delprøver: sproglig forståelse, perceptuel organisering, arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed. Indeks som øger anvendeligheden af WAIS-III ved at kunne give en konkret score indenfor domæner der typisk søges afdækket.

WAIS-III er oversat til dansk og udgives både med de amerikanske normer, samt danske referencegruppetabeller konstrueret med udgangspunkt i statistiske analyser af 341 danskere. WAIS-III må kun anvendes af psykologer samt certificerede brugere.

frederikseidelin-1

Der findes specialskoler og undervisningscentre rundt omkring i landet der kan teste voksne for talblindhed. Voksenuddannelsescentrene VUC tilbyder FVU – forberedende voksenundervisning. Kommuner henviser ofte til FVU når voksne henvender sig om diagnostisering. Derudover findes der Taleinstituttet i Aalborg og Hovedstadens Ordblindeskole i København. Send os en mail hvis du er helt på bar bund – vi har lidt kontakter rundt omkring.

Der findes også private psykologer der har viden indenfor dette område.

Generelt har voksne meget svært ved at få udlevet samme rettigheder i praksis, som børn i den skolepligtige alder får. Dette skyldes uvidenhed på området, og bliver forhåbentlig ændret de følgende år, så talblinde voksne kan få samme hjælp som ordblinde voksne. Det kan betyde, at du selv skal betale for diagnostiseringen. Du har dog ret til, at få det gratis, hvis loven om social service skulle opfyldes. Hvis du er i arbejdsprøvning eller under uddannelse har du større chance.

Bookmark and Share

Kommentarer

10 kommentarer til "Hvordan kan voksne blive testet for talblindhed?"

  1. Mohinga 23. marts 2009, 13:12
  2. Det er fint, at man kan blive testet, men er man så fortabt, hvis man ikke har pengene til at betale for det?

  3. admin 23. marts 2009, 14:36
  4. Hej Mohinga, godt at se dig på dansk ;)

    Er du i jobtræning, under uddannelse eller lignende?

  5. Mohinga 5. april 2009, 12:37
  6. Hejsa

    Jeg er ledig og har ingen uddannelse og er rædselsslagen for at skulle tilbringe resten af mit arbejdsliv i endnu et fiasko-befængt job, for lige på det punkt har jeg vist overskredet kvoten for mange år siden..
    På jobcenteret tror de at talblindhed er et kreativt synonym for “jeg gider ikke arbejde, så jeg opfinder i al hast et ukendt handicap for at slippe” og det eneste de kan gøre er at sende mig afsted på jobsøgningskurser.
    Ok, så får jeg selvfølgelig talrige chancer for at sprede ordet om talblindhed og måske har jeg alligevel bragt lyset ind i en håndfuld menneskers liv..

  7. Ditte 6. juni 2009, 21:03
  8. Jeg har forsøgt at læse noget om tests på Hovedstadens Ordblindeskoles hjemmesider, men jeg kan ikke finde det.
    Jeg forsøger for tiden at tage matematik på VUC, men jeg klarer mig kun igennem på udenadslære og snakken efter munden. Desuden skulle jeg gerne på universitetet snart og det ville være rart med noget afklaring,
    Hvad der får mig til at mistænke talblindhed er en længere historie, men kunne I evt. henvise mig til noget mere direkte? Jeg er vidst faret lidt vild i ’tilbuds’junglen.

  9. kirsten rasmussen 13. juni 2009, 15:10
  10. Hej.

    Der står i beskrivelsen ovenover, at man har større chance for at få en test gratis, hvis man bl.a. er under uddannelse. Det er jeg tilfældigvis, men I skriver ikke HVOR det er muligt at søge om gratis test.

    Kan I fortælle mig, hvor jeg skal sende en ansøgning til?

    Venlig hilsen Kirsten.

  11. Maj-Britt SOnne 25. juli 2009, 15:21
  12. Hej

    Jeg vil forespørge om muligheden for at få min 17-årige datter testet for talblindhed.
    Hun er ikke længere i folkeskolen , men påbegynder VUC august 2009.
    Hun har afsluttet 9.klasse 2008 med et meget lidt tilfredsstillende resultat.
    venlig hilsen Maj-Britt Sonne

  13. Kirsten Leon 13. august 2009, 18:12
  14. Hej
    Jeg har en datter der er talblind, er aldrig blevet opdaget i skolen, selv om hun fik ekstra undervisning, og afsluttede 9kl med 03 i mat. For tiden søger vi om at få taget en test, da hun starter på VUC, sådan at hun i mindste her evt. kunne få den hjælp hun har brug for, men kommunen slås nu om hvem der skal betale,utroligt. Jeg kan så oplyse om at prisen er ca 16000, da det jo tager flere dage, og det er hos en psygolog på ordblindeskolen i hovedstaden, man tror det er løgn, jeg har i flere år forsøgt at råbe skolen op, men intet er sket. Hun er nu 18 år, og jeg ønsker virkelig for hende at hun kan få den uddannelse hun brænder for.
    VH Kirsten

  15. amanda 13. januar 2010, 20:49
  16. Hej
    Jeg er 25 år og under uddanelse.
    jeg har nu sidet her på siden og overvejet at skrive noget..
    :) jeg vil give mit besut med, og jeg syntes at det som er det sværeste ved at være taldblin og ´tildels ordblin er det sociale liv.

    mit skole liv er midelstalt ikke noget at glæde sig til… og det er ikke den entlige udervisning jeg føler mig utilstrækkelig.. eller jo det gør jeg, men er jo vant til det.. det er mere det at nogle (MANGE) folk kan opfatte en som værende mere en almendelig dum.. og derfor ikke en man gider at havde noget vidre med at gøre… man skal i den grad bevise at man er noget vær… men det kan være en ret så svær ting.. da ens selværd og selvtilid er ret lav, efter mange års fiaskoer i det som andre ellers syntes at kunne i blinde.

    i mit tilfælde udviklet jeg en del psykiske prom. i forbindelse med minne handicaps. fx. angst for andre mennesker.. (for de grjøde en ondt) tros min overvindelse af angsten og jeg vil fame mentalitet! så er hverdag en kamp, især en kamp for at fæle sig lige så meget vær som andre. det er i hverfaldet min opfalelse.

    Venlig hilsen

    Amanda.

  17. Nicolaj 17. maj 2010, 08:22
  18. Hvor kan man tage en talblindheds test for voksne?

  19. Mette Christoffersen 29. maj 2010, 17:47
  20. Voksne kan prøve at henvende sig på Taleinstituttet i Aalborg (kontaktperson: Henrik Skovhus – hensko@rn.dk – Tlf. 98 144 144) – Hovedstadens Ordblindeskole på Østerbro i København – eller Ordblindeinstituttet i Ballerup. Man kan søge om økonomisk støtte til at betale for diagnosticering. Hvis du allerede har kontakt til eksempelvis socialrådgiver eller jobcenter, er det her du skal henvende dig. Alle danskere har en sagsbehandler – henvend dig til din kommune.





  • Velkommen

    Cirka 5% af befolkningen har dyskalkuli, også kaldet talblindhed. Talblindhed har i flere årtier været anerkendt af WHO under ICD-10 F81.2 i samme kategori som ordblindhed. Det er dog de færreste der er klar over, at det overhovedet eksisterer. Det skal der ændres på - for uvidenheden er det største problem talblinde støder på i dag.

    Talblind.dk er en informationsside og en blog der redigeres af en talblind, der med lys og lygte leder efter andre der har lyst til at give deres besyv med. Siden er helt fri for økonomiske, politiske og religiøse interesser. Formålet er, at sprede viden om talblindhed, samt give talblinde, forældre og undervisere en mulighed for netværk. Talblind.dk er en dansk søsterside til det internationale Dyscalculia Forum, der har over 2000 medlemmer fra hele verden. Hvis du har spørgsmål eller idéer, så skriv endelig en kommentar! Du er også velkommen til at sende en email til info@talblind.dk.

  • Tegn På Talblindhed


    • Stærk rent sprogligt.

    • Vanskeligheder ved basisforståelse for tal og simple regnestykker.

    • Problemer med tidsfornemmelsen, månedernes rækkefølge, højre-venstre, skemaer, rækkefølger.

    • Svært ved at huske navne, ansigter, pinkoder, telefonnumre, datoer, geografi.

    • Kan lære regnestykke den ene dag og glemme alt om problemløsningen den næste dag.

    • Forstår ikke matematisk sprog og forskelle. Hvad betyder division, hvordan siger man tallet 76453?

    • Motoriske problemer ved sport, dans, instrumenter.

    • Glemmer regler i sport og spil.

    • Kan virke ukoncentreret, uorganiseret og glemme simple processer, smider ting væk.

  • Emner


  • Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

    Bookmark and Share





    Creative Commons License

    Del på Facebook