Her er en illustration af Anne. Hun har valgt at kalde den “Man regner med at vi kan regne”. Anne har lige fået sin hue fra HF, efter en hård kamp med tallene – tillykke, Anne!

Jack på vej til Kilimanjaro - tre dage til toppen!

Jack beskrives som en kvik dreng, der i sit korte liv allerede har gjort mere for verden, end de fleste af os gør i en hel livstid. Jack har besteget tre afrikanske bjerge – Kilimanjaro, Mt. Meru og Mt. Kenya, foruden at have gået hele vejen langs Hadrians væg. Han gjorde det med sponsorater, der ville give penge til velgørende formål – herunder Sebastian’s Action Trust, der blev sat op for en 9-årig dreng der døde af kræft i 2003, og for en helikopterambulance. Det kom sig af, at Jack da han var yngre, havde set Thames Valley & Chiltern Air Ambulance Trust ved en børnefestival, og der besluttede han, at han ville hjælpe dem en dag. Han har vundet flere priser for sit hårde arbejde, blandt andet Bear Grylls Personal Award. Bear Grylls kender vi i Danmark fra Discovery Channel.

Selv når man er på vej op af bjerge, skal der laves lektier!

Før historien om Jacks talblindhed overhovedet kom frem, har Jack været i medierne flere gange, da det ikke er så tit, at en 10-årig bestiger Afrikas højeste bjerge – faktisk er han den første 10-årige, der nogensinde har gjort det. Og han er vild med at bestige bjerge! “Han tror virkelig, at han kan”, sagde Jacks mor før de to sammen besteg alle tre bjerge. “Og hvem er jeg, i forhold til at sige, at det kan han ikke?”. Jack og hans mor gik derefter i gang med at træne i sommeren 2009, og det lykkedes at bestige alle tre bjerge. Undervejs overvejede Jacks mor Sue Walsh flere gange, om det mon var for hårdt  – men Jack overbeviste hende om, at det nok skulle lykkedes.

... men der er også tid til at modtage diplomer

Historien om Jacks forsøg på at finde en skole er blevet nævnt fem-seks gange i de engelske medier siden maj. Jeg talte med Jacks mor i dag, og fik at vide, at der er endnu ikke fundet en skole der vil tage imod Jack. Det kan godt være, at danske lærere også har svært ved at hjælpe talblinde elever, men i det mindste må danske skoler ikke nægte adgang for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder.

Billederne er fra denne side, hvor du kan donere penge til helikopterambulancen for Jacks hårde arbejde. For tiden er der dog ikke planer om afrikanske bjerge der skal bestiges – nu hedder bjerget ‘Secondary School’.

Konferencen under CSV SydØstFyn startede med et oplæg fra Knud Theil, viceborgmester i Nyborg. Det var et overraskende indlæg, hvor han delte, at hans barn har matematikvanskeligheder. For tyve år siden fandtes hjælpen ikke, og han konstaterede herefter, at hjælpen stadig ikke findes. Herefter kom Theil med eksempler på de vanskeligheder talblinde har.

“Hvor står de dog alene”, afsluttede han, og udtrykte håb om, at konferencen ville skabe fokus på et forsømt område, og ende med forslag til konkrete tiltag.

Herefter kom Jens Storm på banen. Storm er vicecenterleder CSV SydØstfyn. Han præsenterede kort baggrunden for projektet, foruden deltagerne i projektgruppen. CSV SydØstFyn har oplevet en vældig interesse for konferencen, og har måtte sige nej til flere deltagere, da der simpelthen ikke var plads til flere i lokalet. Fælles er, at alle efterlyser viden om talblindhed, accept og anerkendelse af selv samme, og hjælp til, at hjælpe talblinde elever. Flere i projektgruppen har baggrund i FVU (forberedende voksenundervisning) der for år tilbage satte fokus på matematik for voksne. De fandt dog ud af, at hjælpen ikke var tilstrækkelig for mennesker der havde gennemgribende vanskeligheder med tal – men var det talblindhed? Fælles var, at de ikke kunne finde undervisningsmetoder og hjælp til mennesker, der var talblinde. Forskningen er minimal i Danmark (og i resten af verden, red.), og der mangler viden. Derfor besluttede de, at de selv ville forsøge at oprette hjælpen.

Der er en kort artikel om talblindhed i den nyeste udgave af fagbladet Folkeskolen. Bladet interviewer matematiklærer Annette Volfing Højager fra Absalonskolen i Holbæk, der blandt andet taler om den manglende viden om talblindhed.

Holdningen har nok været, at ‘det er okay ikke at være så god til matematik’. Men jeg har oplevet børn, som ikke kunne lære klokken. Så har vi været gode til at finde på undskyldninger som ‘Børn går jo heller ikke med ur i dag’, men måske har der været en dybere årsag til det. Vi skal som lærere være opmærksomme, hvis børn ikke kan klokken, og vide, at det kan være tegn på større problemer.  — Folkeskolen

Artiklen kan også læses på Folkeskolens hjemmeside – gratis.

I løbet af de næste dage vil jeg skrive referater fra oplæggene på konferencen, så også jer der ikke var der, får mulighed for at følge med i, hvad der blev talt om. På konferencen blev der også uddelt et hæfte, som CSV har udgivet. I hæftet kan man læse om projektet, lidt om talblindhed – og ikke mindst ni portrætter af talblinde i alle aldersgrupper, der alle står forskellige steder i livet. Hæftet bliver muligvis lagt ud på nettet – men man kan også bestille det, ved at kontakte CSV SydØstFyn.

Også P4 Fyn har sat fokus på talblindhed i en artikel på hjemmesiden, samt et radiointerview med Camilla og pædagogisk konsulent Steen Polk. Læs artiklen og hør klippet på P4 her.

Deadline på DR2 sætter fokus på dyskalkuli tirsdag den 1. juni 2010 klokken 17. Det sker i forbindelse med, at der torsdag er konference om talblindhed på Fyn. Deadline interviewer Camilla Olsen fra Odense. Camilla er talblind, og har også et oplæg på konferencen. Desuden har Deadline talt med Steen Polk, der er med i projektgruppen på CSV SydØstFyn, og har været med i diagnostiseringsprocessen. Steen Polk er pædagogisk konsulent og formand for Danmarks Specialpædagogiske Forening.

Det er femte gang – nogensinde – at der er blevet sat fokus på dyskalkuli i dansk tv. Kig med!

Konference om talblindhed – pressemeddelelse fra CSV SydØstFyn

Mange af os har problemer med matematik. En god del har ligeså store problemer med tal, som ordblinde har med bogstaver. De kan f.eks. ikke læse tal på 5-6 cifre og derover og kan ikke lære tabellerne. De, der har størst problemer med tal, kender ikke klokken og kan ikke finde vej.

De er en hidtil overset gruppe, men et udviklingsprojekt har sat fokus på dem. På en konference på Nyborg Strand torsdag den 3. juni om talblindhed eller dyskalkuli, som det hedder i fagsproget, vil nogen af dem fortælle om, hvordan det er at leve med store talproblemer. Samtidig vil eksperter på området fortælle om projektet og dets resultater.

Nogle af de spørgsmål, der bliver rejst og søgt besvaret på konferencen, er: Hvad ved vi om talblindhed? Hvordan er det at være talblind? Hvordan kan matematiklærerne hjælpe? Og hvad gør man som forældre til børn og unge, der har store vanskeligheder med tal?

Udviklingsprojektet er startet af CSV SydØstfyn – Center for Specialundervisning for Voksne. Undervisningsministeriet har støttet økonomisk, og førende eksperter på området har deltaget.

Om baggrunden for projektet siger vicecenterleder Jens Storm, CSV SydØstfyn: – I vores FVU-undervisning af ordblinde blev vi opmærksomme på, at mange ordblinde også har store vanskeligheder med matematik. Men da der i Danmark ikke er foretaget egentlig forskning på området, havde vi svært ved at hente viden til en målrettet undervisning af kursister med talproblemer. Derfor opstod ideen om selv at gå i gang.

Interessen for projektet har været meget stor. Vi har fået henvendelser fra mennesker med talproblemer fra hele landet, og en del af dem har stillet sig til rådighed som testpersoner for projektet. Undervejs har vi konstateret, at problemer med tal er mere omfattende og også mere komplicerede, end vi havde forestillet os.

Eksperterne i projektgruppen er

• Lena Lindenskov, mso professor inden for matematikkens og naturfagenes didaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
• Kent Meistrup Hansen,VUC-Fyn, modulansvarlig på University College Syddanmarks diplomuddannelse i matematikvanskeligheder, formand for opgavekommissionen for FVU-matematik
• Pernille Pind, cand.scient, matematikkonsulent
• Steen Hilling, cand.psyk. Munkholm Kursus & Projektcenter
• Steen Polk, pædagogisk konsulent i PPR i Svendborg, formand for Danmarks Specialpædagogiske Forening

På konferencen i Nyborg 3. juni medvirker desuden den skandinaviske ekspert i talproblemer, Olav Lunde, Norge, samt professor Niels Egelund, der er leder af Center for Grundskoleforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Yderligere oplysninger om konferencen og udviklingsprojektet hos vicecenterleder Jens Storm, CSV SydØstfyn – tlf. 6223 4942 eller 2035 9896.

Tilmelding og pris
Tilmelding kan ske til konferencesekretær Jane Bjerre på mailadresse jane.bjerre@svendborg.dk eller på tlf. 6223 4940. Prisen for at deltage i konferencen inklusive frokost er 800 kr.

Program
Velkomst: Knud Theil, viceborgmester i Nyborg

Baggrunden for dyskalkuli-projektet: Jens Storm, vicecenterleder CSV SydØstfyn

Sådan er det at have talproblemer: Lotus Skovgaard, København

Mestring af tal: Olav Lunde, Norge, magister i pædagogik, specialist i pædagogisk-psykologisk rådgivningog forfatter til flere bøger om matematikvanskeligheder

Om projektet og dets forløb: Lena Lindenskov, mso professor inden for matematikkens og naturfagenes didaktik vedDanmarks Pædagogiske Universitetsskole,Aarhus Universitet

Matematiktime til højre: Mette Mølgaard, Århus

Test og resultater: Steen Polk, pædagogisk konsulent i PPR i Svendborg, formand for Danmarks SpecialpædagogiskeForening

Frokost

Hjerne og tal: Steen Hilling, cand.psyk. Munkholm Kursus & Projektcenter

Hvordan hjælper vi vores børn? Karin Andersen, Brovst

Talproblemer set med matematiklærerens øjne: Pernille Pind, cand.scient, matematikkonsulent, og matematiklærer Ole Bay Jensen,Munkebo

Sådan gør vi: Mona Østergaard, cand.pæd. i dansk, viceskoleleder Byens Skole, København

Vi vil ha’ en diagnose: Camilla og Casper Olsen, Odense

Hvordan tackler undervisningssystemet talproblemer: Niels Egelund, professor, leder af Center for Grundskoleforskning vedDanmarks Pædagogiske Universitetsskole,Aarhus Universitet

Det videre arbejde: Jens Storm, vicecenterleder CSV SydØstfyn

Få mere at vide
Har du spørgsmål – eller brug for yderligere information om konferencen, er du velkommen til at kontakte vicecenterleder Jens Storm, CSV SydØstfyn, tlf. 6223 4942 eller 2035 9896. Mail: jens.storm@svendborg.dk

Tirsdag eftermiddag gik jeg smilende ud fra min bacheloreksamen med et 12-tal – men øjeblikket efter forsvandt min glæde.

Jeg ikke kunne huske pinkoden til min mobiltelefon, så jeg kunne ikke ringe til familie og venner for at prale. I bussen på vej hjem råbte chaufføren af mig, fordi jeg havde talt mine mønter forkert og betalt for lidt for billetten. Da jeg kom hjem lå der et brev fra SKAT, der endte med, at jeg i den næste times tid mere eller mindre havde et økonomisk panikanfald, fordi jeg ikke kunne forstå, hvad der stod i brevet. Jeg nåede at overveje om brevet betød, at jeg skyldte dem så mange penge at jeg er nødt til at skjule mig på Fiji resten af livet, til om det betød, at de faktisk skyldte mig penge. Jeg er mig selv svar skyldig, og bliver nødt til at krybe til kors og bede om hjælp til at forstå det. Har du tid? Senere stod jeg på vaskeriet, hvor det lykkedes mig at betale en time for den forkerte tørretumbler – på trods af, at jeg som altid havde dobbelttjekket tallet på maskinen.

Tal fylder hele ens verden, i det øjeblik man ikke har redskaberne til at forstå dem og bruge dem rigtigt. Jeg ved kognitivt, at det ikke er min skyld, at umiddelbart simple ting er umenneskeligt svære for mig. Det vidste jeg dog først som 21-årig – den dag, hvor jeg første gang hørte, at dyskalkuli er en faktisk diagnose. At jeg blev så gammel før jeg hørte om dyskalkuli har betydet, at jeg nu som 27-årig stadig har dage hvor jeg sidder med følelsen af, at jeg bare ikke dur til noget. De dage, hvor der er for mange situationer, som jeg bare ikke kan følge med i og forstå. De dage, hvor talmonsteret får overtaget.

Jeg ved, at jeg er god til mange ting, som andre ikke finder så let. Jeg ved, at jeg arbejder hårdt. Jeg ved, at jeg har været igennem meget for at nå så langt, at jeg overhovedet kunne komme ind på en videregående uddannelse. Jeg ved, at jeg fortjener, at jeg lige om lidt er pædagog med et 12-tal i bagagen. Jeg ved, at jeg kan mit fag. Jeg ved, at det burde have været den bedste dag i lang tid. Men dage hvor tallene simpelthen bare driller for meget, er dage, hvor jeg igen kan høre alle mine matematiklærere i baghovedet.

“Det er forkert. Du skal bare tage dig sammen, Mette.

Du prøver jo ikke engang.

Der er ikke noget der hedder ‘det kan jeg ikke finde ud af’.

Du kan, hvis du vil.“

Kære matematiklærere – der er ikke noget, vi hellere vil, end at forstå de tal, vi hver eneste dag bliver nødt til at forholde os til. I ved om nogen, at tal er over det hele.

Jeg var 21 år, før jeg fik en forklaring på mine vanskeligheder – den sørgelige sandhed er, at uvidenheden omkring talblindhed gør, at de fleste talblinde først får en forklaring meget senere i livet. Jo længere der går, jo sværere er det at undgå at give sig selv skylden.

Spred ordet – vil du ikke nok?

Torsdag den 3. juni 2010 på Hotel Nyborg Strand

Programmet er i øjeblikket under udarbejdelse, men vil blive offentliggjort i nærmeste fremtid sammen med praktiske anvisninger, tilmelding, betaling, etc.

Vi kan dog løfte sløret en anelse ved at oplyse, at både professor Olav Lunde fra Norge og professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet, har indvilliget i at medvirke på konferencen.

Da det ikke ud over ministeriets bevilling er lykkedes os at skaffe yderligere tilstrækkelige fondsmidler til projektet må man påregne at skulle betale for deltagelse i konferencen.

I samme omgang har udviklingsprojektet fået sin egen hjemmeside på dyskalkuli.dk. Siden er dog stadig under udarbejdelse.

CSV SydØstfyn har fået mange, mange henvendelser i forbindelse med deres forskningsprojekt omkring diagnosticering af dyskalkuli. Så mange, at de desværre må stoppe for tilmelding – i hvert fald indtil alle jer der allerede har henvendt jer, og alle der er kommet på venteliste, har været igennem testning.

Behovet for diagnosticering i Danmark er enormt – men det tilbydes ikke mange steder. Hvis du er under 18 år, skal du / dine forældre / din lærer kontakte PPR. Det er PPR’s opgave at finde diagnosticeringsmuligheder og opstarte eventuel specialundervisning og støtte for alle under 18 år.

Voksne kan prøve at henvende sig på Taleinstituttet i Aalborg (kontaktperson: Henrik Skovhus – hensko@rn.dk – Tlf. 98 144 144) – Hovedstadens Ordblindeskole på Østerbro i København – eller Ordblindeinstituttet i Ballerup. Man kan søge om økonomisk støtte til at betale for diagnosticering. Hvis du allerede har kontakt til eksempelvis socialrådgiver eller jobcenter, er det her du skal henvende dig. Alle danskere har en sagsbehandler – henvend dig til din kommune.

Uanset om du er barn, voksen, forælder eller lærer, er det vigtigt at du har en grundlæggende forståelse for hvad talblindhed er, for at kunne forklare hvilken hjælp det er du søger – og hvorfor. Dette er nødvendigt, da talblindhed er så ukendt et problem at det hurtigt kan blive fejet af bordet. Brug lidt tid her på siden, print alt du vil, skriv noter.

• Hvad er talblindhed? Bliv mini-ekspert. Husk at fortælle, at det er anerkendt af WHO.
• Hvorfor har jeg brug for diagnosticering?
• Hvad skal jeg bruge et ‘bevis’ til?
• Er det for at klare min uddannelse bedre – ret til specialundervisning og støtte?
• Hvad betyder det for mit liv at have problemer med tal?

Alternativt kan du finde sparegrisen frem og springe over både køer og ansøgninger – men det koster altså alt mellem 6000 (seks tusinde) og 10.000 (ti tusinde) at blive testet for dyskalkuli i Danmark.

TALBLIND.DK er nu også på Twitter – kom og følg os!

Vi er i øvrigt også på Facebook – bliv medlem af gruppen og snak med hinanden.

• Lea fra Århus leder efter en kvalificeret underviser til sin 14-årige talblinde søn, der ikke får den undervisning han har brug for i folkeskolen.

• Hanne, studievejleder på et gymnasium, søger konkrete erfaringer med undervisning af talblinde, da det lokale PPR ikke kan hjælpe.

• Jannie fra Undløse, Michael fra Århus, Julie 1 fra Nykøbing F., Julie 2 fra Hinnerup, Camilla fra Vejle, Jessie fra Gilleleje, Karina fra Svendborg, Mia fra Næstved, Peter fra Frederikssund, Carsten fra Esbjerg, Anne fra Ølstykke, Hanne fra Vordingborg, Maria fra Galten, Ida-marie fra Odense og 20-30 andre fra hele Danmark søger et sted at blive testet for talblindhed. For tiden er Taleinstituttet i Aalborg det eneste sted i Danmark der selv fortæller, at de tester for talblindhed. Ordblindeinstituttet i København og Hovedstadens Ordblindeskole har en smule erfaring. Læs mere om tests af børn her – og voksne her.

• Mette, skribent på talblind.dk, søger undervisere der har lyst til at hjælpe til. Ved alt om at være talblind, men intet om undervisning. Du behøver ikke vide alt om talblindhed – bare du har interesse for emnet.

Kontakt info@talblind.dk for videre kommunikation.

[There is a video that cannot be displayed in this feed. Visit the blog entry to see the video.]

Musik af Moby, der har givet talblind.dk tilladelse til at bruge hans nummer ‘Dashed Ambitions’.  Denne video må bruges i alle fora. Originalfilen kan efterspørges via mail.

Det er et af de punkter ved min talblindhed jeg finder enormt ydmygende – for de tror sgu aldrig på at jeg er mig, når jeg beder om at få mit kort igen, og få tilsendt en ny kode. Det sker 4-5 gange om året, så det burde egentlig ikke være noget specielt. Alt fornuft i mig skriger, at jeg ikke burde sidde og føle mig så dum lige nu – jeg ved, at jeg er et intelligent menneske der bare har nogle specifikke vanskeligheder. Men når jeg står og er helt blank når jeg skal huske fire små tal, så mister jeg fornuften.

Det ville være så meget lettere, hvis alle bankassistenter kendte til dyskalkuli. Måske jeg skulle lave en lille folder, som kan forklare det til folk?

Mette Christoffersen

Der er for tiden gang i et par debatter omkring sansemæssig overfølsomhed – på engelsk Sensory Processing Disorder – på The Dyscalculia Forum. Mange medlemmer synes at være sansemæssigt overfølsom i større eller mindre grad. Jeg er aldrig stødt på forskning der har sat dyskalkuli sammen med sansemæssig overfølsomhed, men det udelukker ikke en forbindelse – det er blot et udtryk for mangel på forskning. Sansemæssig overfølsomhed er dog sat i forbindelse med eksempelvis autismespektret, ADD/ADHD og dysleksi. Også børn og voksne der ikke har problemer af anden art, kan være sansemæssigt overfølsomme. Ydermere er der forskning der viser, at mennesker med genet der giver rødt hår er mere sensitive end normalt.

Sansemæssig overfølsomhed kan beskrives som en slags allergi overfor indtryk af forskellig art – synet, hørelsen, smagen, lugtesansen og følesansen kan være påvirket. Vi kender alle til irritation over ting der går ind gennem sanserne – barnet der skriger i køen til kassen, eller lugten af røg hvis man ikke selv ryger. Det er normalt.

Prøv at forestille dig den allerværste omgang snorken du har været udsat for. Den, der borede sig langt ind under din hud og holdt dig vågen i flere timer. Sådan kan et lille ur der tikker, virke på det sansemæssigt overfølsomme menneske.

Mennesker der er overfølsomme sansemæssigt bliver dog påvirket af de helt små ting. Prøv at forestille dig den allerværste omgang snorken du har været udsat for. Den, der borede sig langt ind under din hud og holdt dig vågen i flere timer. Sådan kan et lille ur der tikker, virke på det sansemæssigt overfølsomme menneske. Når en i nærheden hoster uventet kan det føles som en tryklufthammer, sollys kan give migræneanfald, smagen af peber på frikadellen kan være så voldsom at det virker som chili, lugten af benzin giver kvalme, tøj af nylon eller uld kan gøre fysisk ondt at have på, uventede kram fra ens egen mor kan virke som et sansemæssigt overfald. Dette er bare et par eksempler fra debatten – og beskriver såmænd også mig.

Det kan gøre hverdagen meget besværlig at være sansemæssigt overfølsom. Lysstofrør i klasseværelset kan hæmme indlæringen for det sansemæssigt overfølsomme barn – man kan høre det pibe, og mærke det skarpe lys helt ind i kroppen. At lege og lave sport kan være så overvældende fysisk, at barnet vælger det fra – og her taler vi ikke om at blive forpustet, men bare det at røre en ru og kold basketball. Børn larmer, griner, råber og snakker højt. Det kan gøre det sansemæssigt overfølsomme barn fysisk utilpas i sådan en grad, at det slet ikke er sjovt at komme i børnehave eller skole.

At lege og lave sport kan være så overvældende fysisk, at barnet vælger det fra – og her taler vi ikke om at blive forpustet, men bare det at røre en ru og kold basketball.

Voksne er også meget påvirket i hverdagen. Det være et problem at koncentrere sig om en samtale når der snakkes i baggrunden, det kan være umuligt at køre bil fordi lugten af benzin giver migræneanfald, det kan være fysisk udmattende at arbejde på et kontor med lysstofrør – ja, alt hvad ens sanser skal modstå i livet kan være et problem.

Om det at være sansemæssigt overfølsom har bund i, at man har højere udviklede sanser end andre, vides ikke med sikkerhed endnu. En anden teori går på, at sansemæssigt overfølsomme mennesker har den samme grad af sanser som alle andre, men bare rent ud sagt er meget følsomme fordi hjernen har svært ved at forstå de signaler kroppen sender – og hermed bliver ligegyldige sanseindtryk ikke hæmmet undervejs. Man tuner ind på alle de indtryk man får, som var barnegråden og urets tikken en radiostation.

Sansemæssig overfølsomhed – er det noget DU er påvirket af?

Kilder:

Sensory Processing Disorder

Sensory Processing Disorder Foundation

Ingeniøren – Rødhårede har lavere smertetærskel.

Så er talblind.dk tilbage efter sommerferien, og kan starte ud med en rigtig god nyhed.

Center for Specialundervisning for Voksne, CSV SydØstfyn har fået 200.000 (to hundrede tusinde) kroner af Undervisningsministeriet, til forskning i dyskalkuli. Specialpaedagogik.dk skriver, at det bliver et forskningsprojekt orienteret mod voksne talblinde.

Så vidt vi ved på talblind.dk, er det første gang Undervisningsministeriet har tildelt penge specifikt til forskning i talblindhed.

Vicecenterleder Jens Storm fra CSV SydØstfyn forklarer, at de mangler viden om talblindhed, når de skal hjælpe talblinde målrettet, på lige fod med den hjælp ordblinde i dag tilbydes. Undervisningsministeriet gav penge til projektet på dette grundlag.

Eksperterne i projektet er professor Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, formand for opgavekommissionen Kent Meistrup Hansen, VUC-Fyn, cand.psyk. Steen Hilling, der har udviklet PAS-systemet (Pædagogisk Analyse System), pædagogisk konsulent i PPR i Svendborg Steen Polk, der er formand for Danmarks Specialpædagogiske Forening, og konsulent Pernille Pind.

“En norsk forsker prøver at finde ud af, hvad det betyder for indlæringen af matematik, at børn har for eksempel ADHD eller autisme. Men man bør også finde ud af, hvordan de børn, der alene har matematikvanskeligheder, adskiller sig fra andre elever, så man kan få et indblik i, hvad der skal til for, at de kan lære matematik”. Pernille Pind på specialpaedagogik.dk.

Der afholdes en minikonference i slutningen af denne måned, og i maj 2010 bliver der afviklet en afsluttende konference, hvor resultaterne bliver præsenteret. Detaljer om konferencerne kommer her på talblind.dk snarest muligt.

Læs hele artiklen på http://www.specialpaedagogik.dk/ObjectShow.aspx?objectid=58652

[There is a video that cannot be displayed in this feed. Visit the blog entry to see the video.]

Cher droppede ud af high school som 16-årig, da det var for svært for hende at klare sig. Hun kendte hverken til ordblindhed eller talblindhed før senere i sit liv.

Meget kan man sige om Cher, men alle kan vist være enige om, at hun er nået langt i et liv, der har budt på mange store udfordringer.

I dag har jeg endnu engang været ude med flyers om talblindhed. De bliver hængt op lidt rundt omkring når jeg bevæger mig rundt i København, og nogle dage tager jeg den helt store tur med en kæmpe bunke løbesedler, tape og tegnestifter i lange baner. Er det sådan du har fundet siden?

Talblindhed er et ukendt problem. Det er det problem, der er det største for talblinde i dag. Når ingen ved at det findes, og ingen derfor spørger om hjælp, findes hjælpen ikke. Formålet med denne side er, at sprede ordet. Helt bogstaveligt – talblindhed findes! Talblindhed er en anerkendt diagnose i WHO ICD-10!  Talblindhed gør, at millioner af mennesker over hele kloden har store problemer med at klare uddannelse, arbejde og hverdagen. Talblindhed behøver ikke være en hindring i livet. Vi skal bare have hjælp til at kunne klare os selv. Jeg vover at påstå, at der er intet andet talblinde hellere vil, end at kunne forstå de tal vi støder på i livet, og dermed klare os selv i det lange løb.

Der er ikke nogen der spreder ordet for os – vi bliver nødt til at gøre det selv. Du kan også hjælpe. Du kan printe vores flyer og hænge den på opslagstavlen i dit lokale supermarked, på din skole, dit arbejde, dit vaskeri, dit bibliotek.

Talblind.dk er en infoside der skal sprede ordet, og et forum for talblinde, undervisere og forældre. Intet mindre, intet mere. Talblind.dk kører helt frivilligt, og der bliver hverken nu eller i fremtiden tjent penge på siden. The Dyscalculia Forum, den internationale søsterside, har kørt på samme måde i over fire år. Talblind.dk ejes af alle der har lyst til at bruge siden. Det eneste du ‘reklamerer’ for ved at sætte flyers op, er, at talblindhed findes.

Gør en god gerning; brug et stykke papir og lidt blæk på at hjælpe andre talblinde, der stadig går rundt og tror de er dumme og dovne. FLYER OM TALBLINDHED.

Talblind.dk får utroligt mange hits fra folk der søger på en online test for talblindhed. Det finder du ikke her. Det er umuligt at teste folk for talblindhed via en online test. Der findes et par enkelte sider på engelsk der reklamerer med tests, men det er i virkeligheden intet andet end en liste med symptomer du kan sætte kryds ved. En sådan test kan ikke gøre andet end at vise om der måske er grund til, at blive testet rigtigt.

En rigtig test for dyskalkuli tager flere timer, der oftest spredes over flere dage, da det kræver høj koncentration. Denne test udføres af en psykolog der er specialiseret på området for indlæringsvanskeligheder. I Danmark bruger man oftest WISC (børn) og WAIS (voksne) i forbindelse med talblindhed. Der er meget få psykologer i Danmark der har erfaring indenfor talblindhed, men WISC/WAIS bruges i mange andre sammenhænge, så de er trænet i at bruge systemet.

WISC og WAIS kan vise forskelle i dele af intelligenskvotienten – typisk har en talblind et lavt score ved de tal-orienterede delprøver, mens den verbale del-IQ er højere end normalt – om end ikke når der er tale om samtidig dysleksi. Det er den ofte dramatiske forskel der tydeliggør problemet, og hvor det helt specifikt har rod. Derudover viser testen om der er problemer med arbejdshukommelsen, sekvenser, og mange andre faktorer der gør sig gældende ved talblindhed. WAIS er den måske mest anerkendte og anvendte intelligenstest til voksne i verden. Sammen med WISC og WPPSI udgør den et komplet intelligenstestningsbatteri, der strækker sig fra 2½-90-årsalderen. Den indgår rutinemæssigt i langt de fleste psykologiske undersøgelser og vurderinger, herunder vurdering af intelligens såvel som neuropsykologiske undersøgelser.

Nogle psykologer bruger matematiske prøver i samarbejde med WISC/WAIS, for at afgøre hvilket trin klienten er på, når der testes for talblinded.

Du kan læse mere om diagnostisering af talblindhed for børn her – og for voksne her.