Jeg læste også bøger, hele tiden og konstant, fra en meget tidlig alder. Gør det stadig. Er vist det man kalder en nørd

Mette

Hvilken lettelse……. siden jeg blev voksen er jeg ikke i tvivl om at jeg har været talblind. Jeg har prøvet at prale men min viden om mig selv men….. I skolen i 60èrne gik jeg fra regning(vi havde ikke matematik) fordi kun de dygtige blev spurgt og en dag spurgte han om jeg ville lære regning? Jeg sagde : Ikke med dig som lærer og gik fra resten af 9 ende kls. timer. Og fik oo3 . Jeg har altid dagdrømmet og lavet lange eventyr hvor jeg stadig er helten over alle helte. Lukkede ,og gør det ind imellem, mig inde og læste allerede bøger som 7 årig, som kompensation for manglende tal færdighed, tænker jeg. Jeg var heldigvis rigtig god til sprog, og nyder at skrive, og fanasere og har lavet mange eventyr med min datter, og forhåbentlig med mit barnebarn der nu er 1 år. Regnemaskiner er stadig et mareridt for mig, og det forstår min datter og andre absolut ikke. Jeg har dog endnu ikke set en diagnose på talblindhed, kun hafr min egen fornemmelse for at jeg var det. Tak fordi at jeg kan se sort på hvidt hvad talblindhed er for en størrelse .