Björn Adler om dyskalkuli – del 1

En af oplægsholderene på konferencen var Björn Adler. Björn Adler er en svensk psykolog der i mange år har arbejdet med dyskalkuli. Han har udgivet bøger og hjemmesider om talblindhed på engelsk, svensk og dansk. Sidstnævnte er “Dyskalkuli & matematik – En håndbog i matematikvanskeligheder” der udkom i efteråret 2008. Den kan købes i alle større boghandlere, og lånes på biblioteker over hele landet. Konferencen på DPU blev sat i stand i forbindelse med udgivelsen af den danske bog. Adler har også udviklet et screeningssystem der kan vise, om der er tale om talblindhed – matematikscreening I (7-9 år), II (11-15 år) og II (16+ år). Matematikscreening afviger fra den gængse metode for test for talblindhed, da den ikke kun kan anvendes af psykologer, men både pædagoger, lærere, talepædagoger og psykologer. Han nævnte dog også, at der bør bruges WISC eller WAIS (generel IQ-diagnosticering) i forbindelse med diagnosticering af dyskalkuli. Jeg har ikke erfaring med Matematikscreening, så kan ikke komme med en vurdering. Du kan læse meget mere om Matematikscreening på Kognitivt Centrum Danmark. Han har også en dansk side om dyskalkuli generelt.

For at komme tilbage til Björn Adlers oplæg på konferencen, så kan jeg fortælle, at fokus var generel information om hvad talblindhed er. Eller, dyskalkuli. Potayto, potarto! Det er en god start, eftersom mange deltagere nok ikke havde den større viden om dyskalkuli. Adler nævnte rigtig mange ting på den korte tid han havde, så det bliver delt op i flere blogindlæg.

Det første Adler fik slået fast var, at talblinde har en normal eller over normal IQ. Dette er også nævnt i den medicinske betegnelse for talblindhed hos WHO ICD-10. Den høje begavelse er også hvad jeg er stødt på hos de mennesker jeg har snakket med i løbet af de sidste mange år. Man behøver bare at bruge 10 minutter på The Dyscalculia Forum, så er man stødt på MENSA-medlemmer, forskere, computernørder og deslige. Min egen diagnosticering af dyskalkuli viste en normal generel IQ, med en høj verbal IQ. Den matematiske var dog lav. Nu er jeg jo talblind, så kan ikke huske om det er helt korrekt, men mener det var noget i retningen af: Generelt: 107, Verbal: 127, matematisk/logisk: 86. Normalområdet hedder 90-110. Dette sving i de forskellige IQ-typer er et generelt billede for talblinde – det er sådan man opdager problemet og er et diagnosticeringskriterium. Det er netop svinget der gør problemet endnu større. Eksempelvis kan der også være tale om massive talproblemer hos den talblinde der har en matematisk/logisk IQ i normalområdet, men hvor andre IQ-dele er i genistørrelse. Men, den generelle ‘overall’ IQ er at finde i normalområdet eller over normalområdet. Hvis der er tale om en lavere IQ end normalområdet, er problemet akalkuli – ikke dyskalkuli.

Han fortalte også, at nogle talblinde klarer sig enormt dårligt på det lave niveau med de fire regnearter, mens det pludselig går nemmere når der er højere tal i spil. Dette forklarede han meget simpelt:

Lave tal: Hentes i hukommelsen
Høje tal: Hentes i forståelsen

Og det hænger fint sammen med, at talblindhed oftest har baggrund i et arbejdshukommelsesproblem – samt at der ikke er noget galt med forståelsen, da talblinde er normaltbegavede eller derover. Nogle mener, at Einstein var talblind, da han netop havde store problemer med de små tal. Dem fik han andre til at ordne for sig!

Kommentarer