Jeg er lige faldet over denne side, og specielt denne lille tekst fandt jeg rigtig nyttig!

Jeg er 22 år og det har aldrig lykkedes mig at lære klokken på et analogt ur. Som du også selv skriver, har digitale ure aldrig været noget problem.
I fritidshjemmet troede de at mine forældre ikke havde taget sig tid til at lære mig klokken, og at jeg var forsømt!
Når jeg får nye venner og bekendte idag, kommer det før eller siden op at jeg ikke kan klokken. Det skaber selvfølgelig en del morskab hos folk, og det er også okay, så længe de forstår at de skal fortælle mig hvad klokken er – fordi jeg vitterligt ikke selv kan komme frem til et korrekt svar. For mig kunne klokken være alt mellem 0 og 100 – det gør ingen forskel ud over at man så kommer for sent på arbejde ha ha
Som teenager havde jeg et analogt ud, og når folk spurgte hvad klokken var, sagde jeg tit at uret gik helt forkert og at de måtte spørge nogle andre. Efter noget tid tog jeg uret af og lagde det langt væk for at undgå den pinlige tavshed!

Jeg har opgivet kampen med uret og sørger for altid at have en mobiltelefon eller en iPod med et digitalt ur der går rigtigt ved siden af mig, så jeg kan sørge for at være de rigtige steder på de rigtige tidspunkter.

Det lader til at jeg med dette ur kan aflæse tiden næsten med samme hastighed som en “normal” der først skal opdage der er noget galt med uret, konstatere hvad der er galt og herefter aflæse uret.

Det giver mig dels fordelen ved jeg ikke er bagud, og desuden kan andre prøve at være talblinde nogle minutter. For mig gør det absolut ingen forskel om uret går mod højre eller venstre, da jeg ikke kan se forskel.