“Hvor står de dog alene” – Knud Theil, Viceborgmester i Nyborg om talblinde

juni 6, 2010 · 1 Comment

vedtavle Hvor står de dog alene   Knud Theil, Viceborgmester i Nyborg om talblinde

Konferencen under CSV SydØstFyn startede med et oplæg fra Knud Theil, viceborgmester i Nyborg. Det var et overraskende indlæg, hvor han delte, at hans barn har matematikvanskeligheder. For tyve år siden fandtes hjælpen ikke, og han konstaterede herefter, at hjælpen stadig ikke findes. Herefter kom Theil med eksempler på de vanskeligheder talblinde har.

“Hvor står de dog alene”, afsluttede han, og udtrykte håb om, at konferencen ville skabe fokus på et forsømt område, og ende med forslag til konkrete tiltag.

Herefter kom Jens Storm på banen. Storm er vicecenterleder CSV SydØstfyn. Han præsenterede kort baggrunden for projektet, foruden deltagerne i projektgruppen. CSV SydØstFyn har oplevet en vældig interesse for konferencen, og har måtte sige nej til flere deltagere, da der simpelthen ikke var plads til flere i lokalet. Fælles er, at alle efterlyser viden om talblindhed, accept og anerkendelse af selv samme, og hjælp til, at hjælpe talblinde elever. Flere i projektgruppen har baggrund i FVU (forberedende voksenundervisning) der for år tilbage satte fokus på matematik for voksne. De fandt dog ud af, at hjælpen ikke var tilstrækkelig for mennesker der havde gennemgribende vanskeligheder med tal – men var det talblindhed? Fælles var, at de ikke kunne finde undervisningsmetoder og hjælp til mennesker, der var talblinde. Forskningen er minimal i Danmark (og i resten af verden, red.), og der mangler viden. Derfor besluttede de, at de selv ville forsøge at oprette hjælpen.

Når to plus to bliver til tårer – Politiken

juni 6, 2010 · 1 Comment

Der er en artikel om talblindhed i søndagens udgave af Politiken, hvor Mette Mølgaard, Steen Polk, Lena Lindenskov og Pernille Pind interviewes. Artiklen kan lige nu læses på e-pages.

Ta1b1inde e1ever b1iver overset

juni 4, 2010 · 1 Comment

fagbladet folkeskolen logo Ta1b1inde e1ever b1iver overset

Der er en kort artikel om talblindhed i den nyeste udgave af fagbladet Folkeskolen. Bladet interviewer matematiklærer Annette Volfing Højager fra Absalonskolen i Holbæk, der blandt andet taler om den manglende viden om talblindhed.

Holdningen har nok været, at ‘det er okay ikke at være så god til matematik’. Men jeg har oplevet børn, som ikke kunne lære klokken. Så har vi været gode til at finde på undskyldninger som ‘Børn går jo heller ikke med ur i dag’, men måske har der været en dybere årsag til det. Vi skal som lærere være opmærksomme, hvis børn ikke kan klokken, og vide, at det kan være tegn på større problemer.  — Folkeskolen

Artiklen kan også læses på Folkeskolens hjemmeside – gratis.

Tak for en god konference!

juni 3, 2010 · Leave a Comment

Tak til CSV SydØstFyn for en rigtig god konference i Nyborg i dag – med 200 mennesker! Det var skønt at møde så mange, der gerne vil os talblinde – vi har i den grad manglet jer. Også sjovt at møde en masse andre talblinde – der blev grint på den gode måde, hver gang en af os kiksede med tallene, væltede kaffe og vand over det hele, og gik i panik over togtiderne på vej hjem. Så fantastisk at så mange af jer talblinde stillede jer op og holdt oplæg – det kræver mod! Jeg håber at se rigtig mange af jer til den samling, der er for os testpersoner i august/september.

I løbet af de næste dage vil jeg skrive referater fra oplæggene på konferencen, så også jer der ikke var der, får mulighed for at følge med i, hvad der blev talt om. På konferencen blev der også uddelt et hæfte, som CSV har udgivet. I hæftet kan man læse om projektet, lidt om talblindhed – og ikke mindst ni portrætter af talblinde i alle aldersgrupper, der alle står forskellige steder i livet. Hæftet bliver muligvis lagt ud på nettet – men man kan også bestille det, ved at kontakte CSV SydØstFyn.

Talblindhed på DR2 og P4

juni 2, 2010 · Leave a Comment

camillasmith Talblindhed på DR2 og P4Tirsdag eftermiddag var der et lille indslag om talblindhed i Deadline på DR2, hvor man interviewede Camilla Smith, der er talblind, pædagogisk konsulent Steen Polk samt Pernille Pind. Du kan se eller gense klippet på Deadlines hjemmeside. Rul ned til afspilleren, vælg 1/6, og vælg et af klippene – der er to. Det ene hedder “Tablindhed – et overset handicap…”, og fortsættelsen er “Interview med konsulent Pernille Pind om talblindhed”.

Også P4 Fyn har sat fokus på talblindhed i en artikel på hjemmesiden, samt et radiointerview med Camilla og pædagogisk konsulent Steen Polk. Læs artiklen og hør klippet på P4 her.