Forskning i talblindhed på CSV SydØstfyn

august 12, 2009 · Leave a Comment

Udgivet under creative commons, se flickr-bruger stuartpillbrow

Så er talblind.dk tilbage efter sommerferien, og kan starte ud med en rigtig god nyhed.

Center for Specialundervisning for Voksne, CSV SydØstfyn har fået 200.000 (to hundrede tusinde) kroner af Undervisningsministeriet, til forskning i dyskalkuli. Specialpaedagogik.dk skriver, at det bliver et forskningsprojekt orienteret mod voksne talblinde.

Så vidt vi ved på talblind.dk, er det første gang Undervisningsministeriet har tildelt penge specifikt til forskning i talblindhed.

Vicecenterleder Jens Storm fra CSV SydØstfyn forklarer, at de mangler viden om talblindhed, når de skal hjælpe talblinde målrettet, på lige fod med den hjælp ordblinde i dag tilbydes. Undervisningsministeriet gav penge til projektet på dette grundlag.

Eksperterne i projektet er professor Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, formand for opgavekommissionen Kent Meistrup Hansen, VUC-Fyn, cand.psyk. Steen Hilling, der har udviklet PAS-systemet (Pædagogisk Analyse System), pædagogisk konsulent i PPR i Svendborg Steen Polk, der er formand for Danmarks Specialpædagogiske Forening, og konsulent Pernille Pind.

“En norsk forsker prøver at finde ud af, hvad det betyder for indlæringen af matematik, at børn har for eksempel ADHD eller autisme. Men man bør også finde ud af, hvordan de børn, der alene har matematikvanskeligheder, adskiller sig fra andre elever, så man kan få et indblik i, hvad der skal til for, at de kan lære matematik”. Pernille Pind på specialpaedagogik.dk.

Der afholdes en minikonference i slutningen af denne måned, og i maj 2010 bliver der afviklet en afsluttende konference, hvor resultaterne bliver præsenteret. Detaljer om konferencerne kommer her på talblind.dk snarest muligt.

Læs hele artiklen på http://www.specialpaedagogik.dk/ObjectShow.aspx?objectid=58652

  • Velkommen

    Cirka 5% af befolkningen har dyskalkuli, også kaldet talblindhed. Talblindhed har i flere årtier været anerkendt af WHO under ICD-10 F81.2 i samme kategori som ordblindhed. Det er dog de færreste der er klar over, at det overhovedet eksisterer. Det skal der ændres på - for uvidenheden er det største problem talblinde støder på i dag.

    Talblind.dk er en informationsside og en blog der redigeres af en talblind, der med lys og lygte leder efter andre der har lyst til at give deres besyv med. Siden er helt fri for økonomiske, politiske og religiøse interesser. Formålet er, at sprede viden om talblindhed, samt give talblinde, forældre og undervisere en mulighed for netværk. Talblind.dk er en dansk søsterside til det internationale Dyscalculia Forum, der har over 2000 medlemmer fra hele verden. Hvis du har spørgsmål eller idéer, så skriv endelig en kommentar! Du er også velkommen til at sende en email til info@talblind.dk.

  • Tegn På Talblindhed


    • Stærk rent sprogligt.

    • Vanskeligheder ved basisforståelse for tal og simple regnestykker.

    • Problemer med tidsfornemmelsen, månedernes rækkefølge, højre-venstre, skemaer, rækkefølger.

    • Svært ved at huske navne, ansigter, pinkoder, telefonnumre, datoer, geografi.

    • Kan lære regnestykke den ene dag og glemme alt om problemløsningen den næste dag.

    • Forstår ikke matematisk sprog og forskelle. Hvad betyder division, hvordan siger man tallet 76453?

    • Motoriske problemer ved sport, dans, instrumenter.

    • Glemmer regler i sport og spil.

    • Kan virke ukoncentreret, uorganiseret og glemme simple processer, smider ting væk.

  • Emner


  • Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

    Bookmark and Share





    Creative Commons License

    Del på Facebook