Cher er talblind
I dag er det Chers fødselsdag. Hun er født i 1946, altså fylder hun 63 år. Cher har over årene flere gange nævnt hendes ordblindhed og talblindhed, blandt andet i hendes selvbiografi.
Cher droppede ud af high school som 16-årig, da det var for svært for hende at klare sig. Hun kendte hverken til ordblindhed eller talblindhed før senere i sit liv.
Meget kan man sige om Cher, men alle kan vist være enige om, at hun er nået langt i et liv, der har budt på mange store udfordringer.
Talblindhed eller manglende hjælp?
Starter lige en lille afstemning. Både talblinde, forældre og lærere kan svare.
Talblindhed findes!
I dag har jeg endnu engang været ude med flyers om talblindhed. De bliver hængt op lidt rundt omkring når jeg bevæger mig rundt i København, og nogle dage tager jeg den helt store tur med en kæmpe bunke løbesedler, tape og tegnestifter i lange baner. Er det sådan du har fundet siden?
Talblindhed er et ukendt problem. Det er det problem, der er det største for talblinde i dag. Når ingen ved at det findes, og ingen derfor spørger om hjælp, findes hjælpen ikke. Formålet med denne side er, at sprede ordet. Helt bogstaveligt – talblindhed findes! Talblindhed er en anerkendt diagnose i WHO ICD-10! Talblindhed gør, at millioner af mennesker over hele kloden har store problemer med at klare uddannelse, arbejde og hverdagen. Talblindhed behøver ikke være en hindring i livet. Vi skal bare have hjælp til at kunne klare os selv. Jeg vover at påstå, at der er intet andet talblinde hellere vil, end at kunne forstå de tal vi støder på i livet, og dermed klare os selv i det lange løb.
Der er ikke nogen der spreder ordet for os – vi bliver nødt til at gøre det selv. Du kan også hjælpe. Du kan printe vores flyer og hænge den på opslagstavlen i dit lokale supermarked, på din skole, dit arbejde, dit vaskeri, dit bibliotek.
Talblind.dk er en infoside der skal sprede ordet, og et forum for talblinde, undervisere og forældre. Intet mindre, intet mere. Talblind.dk kører helt frivilligt, og der bliver hverken nu eller i fremtiden tjent penge på siden. The Dyscalculia Forum, den internationale søsterside, har kørt på samme måde i over fire år. Talblind.dk ejes af alle der har lyst til at bruge siden. Det eneste du ‘reklamerer’ for ved at sætte flyers op, er, at talblindhed findes.
Gør en god gerning; brug et stykke papir og lidt blæk på at hjælpe andre talblinde, der stadig går rundt og tror de er dumme og dovne. FLYER OM TALBLINDHED.
Online test for talblindhed?
Talblind.dk får utroligt mange hits fra folk der søger på en online test for talblindhed. Det finder du ikke her. Det er umuligt at teste folk for talblindhed via en online test. Der findes et par enkelte sider på engelsk der reklamerer med tests, men det er i virkeligheden intet andet end en liste med symptomer du kan sætte kryds ved. En sådan test kan ikke gøre andet end at vise om der måske er grund til, at blive testet rigtigt.
En rigtig test for dyskalkuli tager flere timer, der oftest spredes over flere dage, da det kræver høj koncentration. Denne test udføres af en psykolog der er specialiseret på området for indlæringsvanskeligheder. I Danmark bruger man oftest WISC (børn) og WAIS (voksne) i forbindelse med talblindhed. Der er meget få psykologer i Danmark der har erfaring indenfor talblindhed, men WISC/WAIS bruges i mange andre sammenhænge, så de er trænet i at bruge systemet.
WISC og WAIS kan vise forskelle i dele af intelligenskvotienten – typisk har en talblind et lavt score ved de tal-orienterede delprøver, mens den verbale del-IQ er højere end normalt – om end ikke når der er tale om samtidig dysleksi. Det er den ofte dramatiske forskel der tydeliggør problemet, og hvor det helt specifikt har rod. Derudover viser testen om der er problemer med arbejdshukommelsen, sekvenser, og mange andre faktorer der gør sig gældende ved talblindhed. WAIS er den måske mest anerkendte og anvendte intelligenstest til voksne i verden. Sammen med WISC og WPPSI udgør den et komplet intelligenstestningsbatteri, der strækker sig fra 2½-90-årsalderen. Den indgår rutinemæssigt i langt de fleste psykologiske undersøgelser og vurderinger, herunder vurdering af intelligens såvel som neuropsykologiske undersøgelser.
Nogle psykologer bruger matematiske prøver i samarbejde med WISC/WAIS, for at afgøre hvilket trin klienten er på, når der testes for talblinded.
Du kan læse mere om diagnostisering af talblindhed for børn her – og for voksne her.
Hvilken hjælp får talblinde?
Hvilken hjælp får talblinde, når de er blevet diagnosticeret? Det var et af spørgsmålene panelet fik på konferencen. Og jeg kom hurtigt til at svare, “ingenting!”, nede fra rækkerne. Henrik Skovhus svarede det samme – at hjælpen ikke findes. Henrik Skovhus er speciallærer på Taleinstituttet Region Nordjylland og har erfaring med talblindhed. Henrik Skovhus nævnte, at SU-styrelsen har et system der hedder SPS – specialpædagogisk støtte. SPS hjælper studerende der har vanskeligheder af den ene eller anden art. Det kan være alt fra psykiske problemer til fysiske handicap og ordblindhed. Det kan både være økonomisk støtte i forhold til, at ens handicap eller problem gør, at man ikke kan klare et arbejde ved siden af studiet, men det kan også være hjælpemidler. Ordblinde elever får eksempelvis undervisningsbøger på CD-rom, en lånecomputer og software til at hjælpe med oplæsning.
Men med talblindhed er der endnu ikke udviklet hjælpemidler. De få elever Henrik Skovhus kendte til, der faktisk havde fået støtte via SPS, havde fået ekstra undervisning. Men det kræver en grundig begrundelse for, hvorfor man har brug for støtten, før SPS tager sig af det. Det er meget sigende, at der overhovedet ikke nævnes talblindhed eller bare matematikvanskeligheder, på hjemmesiden for SPS, eller i deres informationsmaterialer generelt. Talblindhed er dog et anerkendt handicap, hvilket betyder, at talblinde har ret til hjælp ifølge serviceloven.
Ekstra undervisning er i øvrigt ikke nok i sig selv – der skal specialundervisning til. Og som mange mener, blandt andet Bjørn Adler, er det slet ikke ekstra tid talblinde har brug for. Tværtimod mener han og andre, at den bedste indlæring for talblinde sker, når det er meget korte intervaller. Fra fem til 15 minutter ad gangen. Det er i forbindelse med, at talblindhed er et arbejdshukommelsesproblem – men det er stof et helt andet blogindlæg.
Henrik Skovhus blev senere spurgt hvad han gør ved den manglende hjælp til mennesker med dyskalkuli. Det kunne han ikke svare på, men mener der skal iværksættes to ting generelt;
1: “Positiv stigmatisering” – det vil sige diagnosticering af problemet, og flere skal undersøges. Der er meget, meget få mennesker der bliver testet for talblindhed. Dette mener jeg klart er i forbindelse med, at de færreste mennesker overhovedet ved, at dyskalkuli findes – undervisere såvel som talblinde. Andre større grunde til manglende diagnosticering er en tro på, at der ikke findes et matematisk handicap, og derudover berøringsangst i forhold til at stigmatisere. Jeg har snakket med tusindvis af talblinde over hele verden, og har aldrig mødt mennesker der har været andet end lykkelige for, at få et navn for de problemer de har. Vi skal ikke være bange for, at stigmatisere. Det fik jeg heldigvis nævnt højt og tydeligt, og Bjørn Alder var enig.
Dyskalkuli er ikke en undskyldning
- dyskalkuli er en forklaring
Det er det manglende begreb for de vanskeligheder talblinde støder på, der er stigmatiseringen – ikke ordet dyskalkuli. Når der ikke er et ord for det, at man er voksen og har svært ved at læse et ur, så bliver ordet automatisk til ‘dum’. Og som før nævnt, er det ikke muligt at være ‘dum’ og have dyskalkuli på samme tid!
2: Der skal udvikles hjælpemidler.
Min egen vurdering er, at diagnosticering er første skridt – det lød til, at Henrik Skovhus og Bjørn Adler mente det samme. For det første da det kan være der slet ikke er tale om dyskalkuli, men i stedet generelle matematikvanskeligheder eller pseudo-dyskalkuli (angst for matematik). For det andet for at få et indblik i, og forståelse for, hvor problemet med matematik overhovedet opstår hos den enkelte. Der er er nemlig flere årsager, og flere typer af vanskeligheder. Man skal vide hvor styrkerne og svaghederne er, for at kunne undervise optimalt. Det nytter ikke at bruge visuelle/spatiale undervisningsmetoder for eleven der har stærke problemer med det visuelle/spatiale, som eksempel.
Björn Adler om dyskalkuli – del 2
Björn Adler bruger altid fire punkter, når han skal forklare matematikvanskeligheder. Jeg har sikkert nævnt dem før – men her er de igen:
1) Akalkuli, som betegner fuldstændig manglende evne til at regne. Dette ses oftest hos mennesker med udviklingshæmning samt hjerneskadede. Akalkuli har sit eget kapitel i WHO ICD-10.
2) Dyskalkuli (talblindhed), som er specifikke vanskeligheder med dele af matematikken. Mennesker med dyskalkuli har brug for specialundervisning, men det første skridt er en diagnosticering, for at finde ud af hvad årsagen er hos den enkelte. Man kan ikke blive kureret for dyskalkuli, men graden kan ændre sig hele livet. Det der især kendetegner talblinde er, at de er i stand til at lære – men har glemt alt om hele processen et kvarter senere. Jeg kommer ind på hans idéer til undervisning af talblinde i et senere blogindlæg.
3) Generelle matematikvanskeligheder. Matematik er svært! Desuden mener Adler, at der i denne gruppe er mennesker med en IQ i den lavere ende, dog stadig i normalområdet. Det er ’sløseri’ at bruge ressourcer på specialundervisning af denne gruppe ifølge Adler, da det ikke er specielle metoder de har brug for. Mennesker med generelle matematikvanskeligheder kan derimod hjælpes ved at bruge et langsommere tempo.
4) Pseudo-dyskalkuli, hvor der er tale om følelsesmæssige blokeringer. Adler kalder det “XYZ-allergi”. Det kan afhjælpes via terapisamtaler. Et andet tip var, at skrive succesoplevelser ned hver undervisningstime. Min egen vurdering er, at der ikke findes en talblind i hele verden, der ikke har en eller anden form for blokering overfor matematik – så jeg tror at mange med diagnosen dyskalkuli kan have gavn af samme metoder der bruges ved angst for matematik, pseudo-dyskalkuli.
Man kan via diagnosticering – oftest bruges WISC og WAIS – finde ud af, om der er tale om dyskalkuli, pseudo-dyskalkuli, generelle matematikvanskeligheder eller akalkuli.
Björn Adler om dyskalkuli – del 1
En af oplægsholderene på konferencen var Björn Adler. Björn Adler er en svensk psykolog der i mange år har arbejdet med dyskalkuli. Han har udgivet bøger og hjemmesider om talblindhed på engelsk, svensk og dansk. Sidstnævnte er “Dyskalkuli & matematik – En håndbog i matematikvanskeligheder” der udkom i efteråret 2008. Den kan købes i alle større boghandlere, og lånes på biblioteker over hele landet. Konferencen på DPU blev sat i stand i forbindelse med udgivelsen af den danske bog. Adler har også udviklet et screeningssystem der kan vise, om der er tale om talblindhed – matematikscreening I (7-9 år), II (11-15 år) og II (16+ år). Matematikscreening afviger fra den gængse metode for test for talblindhed, da den ikke kun kan anvendes af psykologer, men både pædagoger, lærere, talepædagoger og psykologer. Han nævnte dog også, at der bør bruges WISC eller WAIS (generel IQ-diagnosticering) i forbindelse med diagnosticering af dyskalkuli. Jeg har ikke erfaring med Matematikscreening, så kan ikke komme med en vurdering. Du kan læse meget mere om Matematikscreening på Kognitivt Centrum Danmark. Han har også en dansk side om dyskalkuli generelt.
For at komme tilbage til Björn Adlers oplæg på konferencen, så kan jeg fortælle, at fokus var generel information om hvad talblindhed er. Eller, dyskalkuli. Potayto, potarto! Det er en god start, eftersom mange deltagere nok ikke havde den større viden om dyskalkuli. Adler nævnte rigtig mange ting på den korte tid han havde, så det bliver delt op i flere blogindlæg.
Det første Adler fik slået fast var, at talblinde har en normal eller over normal IQ. Dette er også nævnt i den medicinske betegnelse for talblindhed hos WHO ICD-10. Den høje begavelse er også hvad jeg er stødt på hos de mennesker jeg har snakket med i løbet af de sidste mange år. Man behøver bare at bruge 10 minutter på The Dyscalculia Forum, så er man stødt på MENSA-medlemmer, forskere, computernørder og deslige. Min egen diagnosticering af dyskalkuli viste en normal generel IQ, med en høj verbal IQ. Den matematiske var dog lav. Nu er jeg jo talblind, så kan ikke huske om det er helt korrekt, men mener det var noget i retningen af: Generelt: 107, Verbal: 127, matematisk/logisk: 86. Normalområdet hedder 90-110. Dette sving i de forskellige IQ-typer er et generelt billede for talblinde – det er sådan man opdager problemet og er et diagnosticeringskriterium. Det er netop svinget der gør problemet endnu større. Eksempelvis kan der også være tale om massive talproblemer hos den talblinde der har en matematisk/logisk IQ i normalområdet, men hvor andre IQ-dele er i genistørrelse. Men, den generelle ‘overall’ IQ er at finde i normalområdet eller over normalområdet. Hvis der er tale om en lavere IQ end normalområdet, er problemet akalkuli – ikke dyskalkuli.
Han fortalte også, at nogle talblinde klarer sig enormt dårligt på det lave niveau med de fire regnearter, mens det pludselig går nemmere når der er højere tal i spil. Dette forklarede han meget simpelt:
Lave tal: Hentes i hukommelsen
Høje tal: Hentes i forståelsen
Og det hænger fint sammen med, at talblindhed oftest har baggrund i et arbejdshukommelsesproblem – samt at der ikke er noget galt med forståelsen, da talblinde er normaltbegavede eller derover. Nogle mener, at Einstein var talblind, da han netop havde store problemer med de små tal. Dem fik han andre til at ordne for sig!
Talblindhed? Regnehuller? Dyskalkuli?
Er lige kommet hjem fra en rigtig god konference om dyskalkuli på Danmarks Pædagogiske Universitet. Jeg har skrevet om konferencen før – lidt længere nede på siden. Jeg har side op og side ned fyldt med noter fra alle oplæg, og vil de næste par dage få skrevet om det hele her på bloggen!
En fællesnævner for alle oplæg, var generel information om hvad matematikvanskeligheder og dyskalkuli er, og en debat om terminologien for matematikvanskeligheder. Terminologien synes jeg er et rigtigt spændende emne, for som en deltager sagde (Michael Wahl Andersen, forfatter til mange bøger om matematikundervisning herunder oversatte hæfter om dyskalkuli) er det svært at arbejde fælles for at hjælpe mennesker med dyskalkuli, når der endnu ikke er en fast enighed om, hvad det betyder. Dyskalkuli er medicinsk anerkendt af WHO og DSM, verdens to største og mest bruge diagnosticeringsmanualer – men de beskriver dyskalkuli meget kort, og nævner ikke alle de vanskeligheder mennesker med dyskalkuli har. Herudover ligger der et problem i, at ingen talblind ligner den anden talblinde, og at der er forskellige former for og grunde til dyskalkuli. Og så er der i øvrigt også en gruppe af forskere der ikke vil bruge ordet dyskalkuli, men i stedet ‘regnehuller’.
Som den svenske psykolog Bjørn Adler smukt sagde det, er der dog ingen tvivl om, at det for den talblinde ikke hedder regnehuller, men en regnelavine!
Det lød dog til, at der var enighed om, at ordet ‘talblindhed’ var et forkert ord. Jeg er sådan set enig i, at ordet ikke er et godt begreb for de problemer vi talblinde støder på – for vi kan jo godt se tallene, og i øvrigt handler det om så meget mere end tal. Men i og med at dysleksi hedder ordblindhed, hedder dyskalkuli altså talblindhed.
Dyskalkuli er for mig det korrekte ord. Men jeg bruger næsten kun begrebet talblindhed – og det er der en simpel grund til. Ingen ved hvad dyskalkuli betyder. Ingen stopper op, når de hører ordet. Ingen kigger nærmere, hvis de ser ordet i avisen. Ordet dyskalkuli har for tiden ingen effekt når det handler om at fange øjne og ører. Men talblindhed – det er et ord alle kan forholde sig til og hurtigt forstå, da ordblindhed er et alment kendt begreb. Og folk stopper op, når de hører ordet talblindhed.
Altså bruger jeg ordet talblindhed som et slags kælenavn, da det er dette ord der har mest effekt i forhold til at sprede viden om, at det faktisk findes – om det så hedder dyskalkuli eller talblindhed.