Sommertid
To gange om året går folk i panik og kan ikke finde hoved og hale i hvad klokken er. Der er sågar en forening, der arbejder for at afskaffe sommertid.
For mig er en dag som i dag ikke meget anderledes end alle andre dage. Som talblind er tid i det hele taget bare et uforståeligt, kompliceret og abstrakt koncept jeg slet ikke kan forholde mig til.
Til sommer skal havestolene og tiden frem, til vinter skal stolene og uret tilbage. Så meget forstår jeg. Men tidsfornemmelsen mangler jeg. Jeg kan sidde med en bog i et kvarter den ene dag, og en time den anden - uden at mærke forskel. Det betyder at skiftet fra vintertid til sommertid ikke har en effekt på mig, men det betyder også at jeg er hende, der altid kommer alt for tidligt. Nogle talblinde altid kommer for sent, nogle kommer altid for tidligt - det virker til at være et problem alle talblinde har tilfælles. Jeg vil gerne komme til tiden - men det er svært uden tidsfornemmelse. Jeg bliver nødt til at sætte uret til at ringe, eller konstant glo på et ur, for hverken min hjerne eller krop kan fortælle mig, hvor langt der cirka er gået.
Gratisaviser er guds gave til talblinde der endnu engang er kommet alt for tidligt til stationen.
Jeg tænker det kan forklares for ikke-talblinde med netop skiftet fra vintertid til sommertid og den anden vej tilbage. Prøv at forestille dig, at vi skiftede hver dag. Ville du kunne finde hoved og hale i det? Ville din krop kunne fortælle dig, hvad klokken var?
Nu er der kun syv måneder til jeg lærer at skrive 2009
… og jeg er 26 år dette år, ikke 25. 26, 26, 26, 26, 26, 26, 26, 26…
Konference om talblindhed 6. maj 2009
Lena Lindenskov har gjort mig opmærksom på, at der i maj måned holdes en konference om tablindhed i København. Den er rettet mod folk i uddannelsessystemet, men alle kan tilmelde sig. Jeg regner med at komme - kryds lige fingre for at jeg ikke har synopsiseksamen den 6. maj!
MATEMATIKVANSKELIGHEDER!
Dyskalkuli? Regnehuller? …
Konference onsdag den 6. maj 2009
på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV.
Forskningsenheden Matematik, IKT og Naturfags Didaktik - MIND på Institut for Didaktik har gennem en årrække arbejdet med matematikvanskeligheder i teori og praksis. Oversættelsen til dansk af Bjørn Adlers bog ‘Dyskalkuli & matematik - En håndbog i matematikvanskeligheder’ giver anledning til at sætte begrebet dyskalkuli i relation til den løbende debat om matematikvanskeligheder, som de opleves af elever, lærere og forældre. Målgruppen for konferencen er lærere inden for grundskole og ungdomsuddannelser, speciallærere, specialundervisningskonsulenter, talepædagoger og psykologer.
PROGRAM
13.00 - 13.15
Velkomst ved Peter Weng:
Matematikvanskeligheder - hvad taler vi om?
Peter Weng er forskningsmedarbejder på DPU og seminarielektor på Frederiksberg Seminarium.
13.15 - 13.45
Lena Lindenskov:
Regnehuller relateret til internationale strømninger. Lena Lindenskov er professor mso på DPU. Se artikler og links på www.regnehuller.dk
13.45 - 14.30
Bjørn Adler:
Matematikvanskeligheder - baggrund og tegn. Præsentation af undersøgelsesmateriale. Bjørn Adler er neuropsykolog, leder af kognitivt Centrum i Malmø. Forfatter til bl.a. Matematikscreening I, II, III. Se mere på www.kognitivtcentrum.se
14.30 - 15.00 Kaffepause
15.00 - 16.00
Bjørn Adler: Tilrettelæggelse af undervisning ud fra elevernes behov med kognitiv træning og færdighedstræning.
16.00 - 16.30
Panel med Bjørn Adler, Henrik Skovhus, Lena Lindenskov og Peter Weng. Henrik Skovhus er speciallærer på Taleinstituttet Region Nordjylland.
Tid: Onsdag den 6. maj 2009, kl. 13.00 - 16.30
Sted: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole lok. A220 Tuborgvej 164, 2400 København NV.
Pris: 400 kr inkl. Kaffe(Studerende 200 kr.)
Tilmelding: på http://www.dpu.dk/matvan senest fredag den 17. april 2009
Valutalblind
Jeg var et smut i Malmø fredag med min skole. Og så skulle vi jo lige shoppe lidt, nu vi var der, var planen. Valutaen er for tiden ret god når man kommer fra Danmark, har jeg ladet mig fortælle.
Nå, men egentlig ville jeg bare lige dele et trick til valutaforskelle, som overhovedet ikke kræver matematiske problemer der skal løses. Tricket kræver bare, at du har en nogenlunde forståelse for, hvad du kan købe for 100 danske kroner - altså en forståelse for hvad danske kroner betyder.
Andre har prøvet at lære mig at gøre det på mobilens lommeregner mange gange, men det kræver jeg husker 1: hvad valutaen er i de to lande, 2: hvordan man udregner det på lommeregneren. Mange tror en lommeregner er løsningen på problemet med talblindhed - men for at bruge en lommeregner skal man 1: kunne gengive tallene rigtigt, 3: genkende og forstå meningen med de matematiske symboler, 3: huske selve processen. Og det er de tre ting, der i alle matematikproblemer skaber problemet for talblinde, og derfor hjælper en almindelig lommeregner ikke.
Da jeg en dag for mange år siden havde vekslet penge, fik jeg et lille kort med der forklarede hvad de danske kroner blev til i tjekkiske koruna. De viste hvad 1 krone blev, hvad 100 kroner blev, hvad 500 kroner blev og hvad 1000 kroner blev. Det var dog ikke nok til, at jeg forstod hvad 729 kroner for eksempel blev.
Så næste gang jeg skulle rejse, gik jeg ind på en af de mange hjemmesider der kan udregne valutaforskelle. Se eventuelt valutakurser.dk. I den omregner kan man skrive det præcise beløb man vil have omregnet. Det gjorde jeg så. Med tal op til 100 (i det andet lands valuta) skrev jeg alle omregnede tal ned på et lille papkort, så det for eksempel så sådan ud fra svenske til danske tal:
1: 0,67 // 2: 1,34 // 3: 2,1 // 4: 2,69 // 5: 3,36
Og så videre, op til 100. Fra 100 skrev jeg omregnelsen ud i 10′ere - altså:
100: 67,14 // 110:73,85 // 120:80,57
Og så videre, i 10′ere, op til et vist beløb, afhængig af valutaens værdi. Jeg starter altid med det andet lands valuta, da det er det tal, man bliver præsenteret for i butikkerne. Det er et stort arbejde i starten. Men jeg er personligt ligeglad hvor længe det tager mig, bare jeg opnår at kunne finde ud af det, at kunne klare mig selv, og slippe for altid at spørge andre om hjælp. Som bonus træner processen mig i, at gengive tal rigtigt. Hvis man har styr på copy/paste-funktionen på computeren er det dog også en løsning.
Hvis der er éen ting alle talblinde har tilfælles er det, at vi alle så skide gerne vil kunne forstå de skide tal - undskyld sproget. Og jeg forstår valutaforskelle, når jeg har mit kort med mig.
Koordinatsystemet
Jeg læste lige et tip fra en mor til en talblind datter på dyscalculia forum. Datteren har svært ved at forstå koordinatsystemet, helt specifikt har hun haft problemer med at huske hvad der var X og hvad der var Y. Men så fandt hun på et husketrick - en Yo-Yo går op og ned, og det gør Y-aksen også.
Det trick kunne jeg godt have brugt i folkeskolen!
Danske børn synes matematik er kedeligt
Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen har udgivet deres beretning for 2009, hvor de vurderer kvaliteten i folkeskolen og ungdomsskolen, og kommer med forslag til initiativer. Her tager de udgangspunkt i resultater fra TIMSS og PISA 16½ samt PISA 2007. Rapporten videregives til undervisningsminister Bertel Haarder. Jeg satte mig til at læse den 207-siders lange rapport, for at finde eventuelt fokus på kvalitetsudvikling når det kommer til matematikvanskeligheder.
Resultater fra TIMSS (Trends In International Mathematics and Science Study) viser, at danske 4. klasses elever har rykket sig et helt år i faget matematik, i forhold til tidligere resultater fra 1994. TIMMS-skalaen blev udregnet ud fra testresultater af 3500 elever fra 4. klassetrin. Det internationale matematiske gennemsnit på skalaen endte på 500, mens det danske resultat hed 523. Der var 5% af de danske elever der scorede under 400 point. Formandskabet mener, at elevens socioøkonomiske baggrund har stor betydning for præstationen. Her har man taget udgangspunkt i skolens miljø, etnicitet og antal bøger i hjemmet.
TIMMS har således ikke kigget på eventuelle betydninger indlæringsvanskeligheder har. Hvorfor?
Undersøgelsen viser også, at danske elever ikke synes matematik er et spændende fag - internationalt set, er Danmark landet med næst færrest elever der har en positiv holdning til faget. Formandskabet mener, at skolerne skal være opmærksomme på dette.
Undersøgelser fra PISA 16½ og PISA 2007 viser dog, at tidligere resultater fra 16-17-årige ikke har ændret sig. Der er fortsat en stor gruppe elever, der har “utilstrækkelige funktionelle kompetencer” i matematik (14%), læsning (18%) og naturfag (23%). Undersøgelsen viser samtidig, at når det gælder 9. klasses elever er motivation til at lære mere i matematik, der har betydning for deres resultater. Formandskabet fortæller, at skolerne skal være opmærksomme på, om den manglende lyst til at lære matematik har betydning mellem 4. og 9. klassetrin.
Formandskabet ser på de 5% der scorede under 400 point som et problem, men sætter fokus på socioøkonomiske årsager og manglende motivation for et ‘kedeligt’ fag.
Hvor er de ord- og talblinde? Der mangler i den grad fokus på indlæringsvanskeligheders betydning, samt forslag til initiativer på området.
Du kan finde rapporten online på Skolerådets hjemmeside.
Tal om tal derhjemme
H&M er her i foråret begyndt at sælge produkter til hjemmet. Jeg fandt lige et par interessante produkter i kataloget - køkkenting med tal! Det er specielt papirservietter med en lineal, og stofservietter med tal jeg har øje på.
Man siger jo, at matematikken skal virkeliggøres for, at sætte sig fast hurtigt. Det kan man som forælder gøre ved at bruge tal - og tale om dem - bevidst i hverdagen. Såsom at dække bord til familien på 6 - det gør nogle børn bare ved at se den visuelle forskel når der mangler en kniv et sted, men her kunne det være en opgave for barnet at tælle sig frem til hvor mange knive der fra start skulle tages op af skuffen. Når man er talblind, kan selv små tal virke meget abstrakte indtil de sidder fast. Jeg tror, at køkkentingene her ville kunne virkeliggøre det.
Jeg kan forestille mig, at det er let at lave de her ting selv. Det er i princippet bare et stykke stof og en tusch der skal bruges, hvis det skal være nemt. Det kunne være linealer på dækkeservietter, hvor opgaven kunne være at sætte tallerken mellem to mål. Eller tal på viskestykker og håndklæder der så skal hænges i den rigtige rækkefølge. Puder med tal og plustegn til sofaen, hvor opgaven kunne være at sætte dem i en rækkefølge der gav et rigtigt resultat. En pude med tallet 2, et plustegn, en pude med tallet 5, et lig med tegn, for til sidst at ende med et 7-tal. Altså puder med tallene 0-9, plus og minustegnet, og et lig med tegn. Eftersom en del kæmper med selve navnene for tallene, kan det også være en idé at skrive både tallet og ordet på puden. Og en visuel repræsentation, såsom prikker for antallet. Jeg har fundet et engelsk eksempel på hvad jeg mener, her (ikke fra H&M):
Man kan også købe dækkeservietter og bordløber i samme design, men her er linealen forstørret. Det tror jeg, ville forvirre børn der ikke har fornemmelsen for, hvad en centimeter er - så dem ville jeg ikke anbefale.
Tricks for talblinde
Jeg er pædagogstuderende til daglig. I min fritid har jeg et job, der både fagligt er relevant i forhold til min uddannelse, og meget interessant i forhold til min interesse indenfor indlæringsvanskeligheder. Jeg er faglig sekretær for en ordblind pædagog, der har meget skriftligt arbejde. Det er simpelthen et hjælpemiddel arbejdspladsen har stillet til rådighed, da de er klar over, at hans pædagogiske egenskaber er vigtigere end hans skriftlige muligheder. Det betyder, at jeg cirka 10 timer ugentligt hjælper med, at få skrevet journaler, handleplaner og andre tekster. Han fortæller hvad der skal skrives, og derefter går vi i gang med at skrive det, sætning for sætning. Ofte er det ren diktat, men der kan også være sætninger, hvor jeg skal spørge lidt ind til hvad det skal betyde, for at finde en mere formel tone. Det kan også ord han verbalt siger forkert – et eksempel kunne være, at jeg længe skrev et gadenavn forkert, da han sagde det forkert. Lad os sige, ‘Christoffersgade’ blev måske til ‘Christiansgade’. Så når der nævnes navne, er det min opgave lige at dobbeltjekke, om det nu var det, det faktisk hed.
Jeg kan med min talblindhed sagtens se, hvorfor han er nået frem til ‘Christiansgade’, uden at kunne forklare hverken mig selv eller andre hvordan han nåede dertil. Resultatet i denne situation var forkert, men det er en sjældenhed når man som ham har fundet et trick.
Jeg finder også ofte frem til et resultat af alternative veje. Måske skal jeg huske tallet 3475 – en ny pinkode for eksempel. Det tal kan jeg ikke holde levende i min hukommelse, med mindre jeg siger det igen og igen konstant, indtil jeg får mulighed for at skrive det ned. Og hvis jeg bliver forstyrret, mister jeg koncentrationen.
Men jeg har fundet et trick der hjælper mig. Jeg ved, at jeg oftest trækker på mine verbale evner når det kommer til tricks, så jeg prøvede at finde frem til, om jeg ikke også kunne det, når jeg skulle huske tal. På trods af mine verbale evner, har jeg ekstremt svært ved at huske navne – både navne for tal, begreber, for ting generelt og mennesker. Men ikke navne, der er nye navne for mig. Nogle mennesker bruger slet ikke ordene for tal når de skal huske dem – de ser bare tallene for sig i hovedet. Det har jeg ikke arbejdshukommelsen til. Nå, men jeg fandt ud af, at jeg kunne opfinde mine egne navne for talrækker jeg skulle huske. Først tænkte jeg på, at tage det første bogstav for hvert tal – men der er flere med samme bogstav. Så det blev to bogstaver fra hvert tal. 3475 = trfisyfe. Det ord skal jeg bare sige for mig selv måske fem gange, og så sidder det fast. Og når jeg så står ved hæveautomaten, kan jeg hive det frem fra hukommelsen og ‘rive det fra hinanden’ for at finde de enkelte tal.
Og jeg ved virkelig ikke hvorfor det er så meget lettere at sige et vrøvleord der ikke eksisterer. For navne er noget af det værste, jeg ved. Hanne, Anne, Janne, Mikkel, Michael, Morten – jeg kører rundt i det, og kalder mine tætteste venner forkerte navne. Men specielle navne – de hænger fast.
Det giver overhovedet ikke mening for andre, at jeg ikke bare kan huske ordene for 3, 4, 7 og 5. Og hvorfor ikke bare ordet ‘tretusindefirehundredeogfemoghalvfjerds’? Jeg håber jeg en dag forstår hvorfor – men indtil videre, er jeg bare lykkelig over, endelig at kunne huske fire tal af gangen. Næste projekt er fem tal, og jeg regner klart med at kunne huske et helt telefonnummer en dag. Det kan godt være, at det i realiteten er ligegyldigt nu hvor vi har mobiltelefoner over det hele - men det ville i den grad være en kæmpe succesoplevelse i mit liv.
Tænk, hvis talblinde også kunne få sekretærhjælp. I realiteten har vi ret til alt det ordblinde har ret til, men i praksis eksisterer det bare ikke. Og det er klart, da de færreste ved vi overhovedet eksisterer. Det betyder, at talblinde ikke ved det findes, hvilket betyder at der ikke bliver spurgt om hjælp. Og når der ikke bliver spurgt om hjælp, er der ikke nogen der ved, at der er et problem. Gav det mening?
Der er så meget, jeg kunne tænke mig at blive. Jeg er glad for pædagogfaget, men hvad nu, hvis jeg havde haft frit valg på flere hylder? Hvis jeg havde fået den studenterhue jeg i dag ved, at jeg sagtens ville kunne få med støtte? Naturligvis bliver jeg aldrig bankdirektør – men da jeg aldrig har taget en gymnasial uddannelse, har jeg ikke haft mulighed for at læse på universitetet. Jeg tog en snørklet bagvej for overhovedet at komme ind på pædagoguddannelsen. Og det er et spændende emne – jeg elsker at lære om mennesket – men det er den teoretiske side, der fanger mig mere end praktisk arbejde i vuggestuen. Her ville en bachelor i pædagogik på universitetet være en vej jeg ville have gået, hvis jeg havde haft muligheden. Nu tager jeg så en professionsbachelor, og kan derfra håbe på, at jeg kan komme videre på en kandidatuddannelse på Danmarks Pædagogiske Universitet.
Der er ekstremt mange talblinde, der som teenager ender med, at droppe tanken om drømmeuddannelsen – eller bare uddannelse generelt. Det betyder, at mange mennesker ikke opnår det, de faktisk kan og vil opnå. Det betyder også, at mange skifter uddannelse igen og igen, og får nederlag efter nederlag.
Oftest kan talblinde sagtens klare tallene på gymnasialt niveau – problemet opstår i situationen, hvor ingen er klar over, at eleven er talblind. Eller hvor talblindhed er diagnostiseret, men hjælpen ikke findes. Talblindhed er, hvor ordblindhed var for 30 år siden. Hvem ved, om 30 år sidder talblinde elever måske med en sekretær ved deres side, for at hjælpe dem til, at få udbytte af alt det, de faktisk er stand til. Men 30 år er for meget, og vi skal altså gøre noget for at løse problemet nu.
Tal - Helt Bogstaveligt
Nu nævnte jeg i indlægget om at lære klokken, at jeg indtil jeg blev teenager manglede den sproglige side af tal over 50. Det kalder man semantisk (sproglig) dyskalkuli. Der er flere problemer end den sproglige forståelse for tal - det er også den sproglige forståelse for matematiske begreber, symboler, regler og så videre.
Men hvis jeg skal sætte fokus på problemet med sproglige tal fra 50 og op, er det faktisk et problem mange danske talblinde støder på. Ikke så mange engelsksprogede talblinde. Og det er faktisk ret logisk, at det lige er ved 50 problemet opstår. Se på ordet ‘halvtreds’. Og se så på ordet ‘tredive’. Det er nok ikke noget du overhovedet tænker over, men ordet ‘halvtreds’ lægger overhovedet ikke op til, at der er tale om noget med et fem-tal - ordet ‘tredive’ lægger dog klart op til et tre-tal. Jeg tror jeg skal starte fra begyndelsen, for at det giver mening.
1′ere: Giver mening da det er et enkelt tal, og det er derfor bare dem der skal på plads for sig selv, fra starten. Og det har langt størstedelen af talblinde.
10′ere: Giver mening i forbindelse med de fleste tal. 10, 11 - nej. 12 = tolv. 13 = tretten. 14 = fjorten. 15 = femten. 16 = seksten. 17 = sytten. 18 = giver ikke mening. 19 = nitten.
Nu skal du som læser så tage udgangspunkt i, at jeg sprogligt set (udover tal) er stærk. Det betød, at jeg som barn opfandt måder at huske tal på, via sprog. Lege, rim, remser, noget der logisk gav mening. At tal i 10′erne begyndte med noget fra 1′erne var min redning. Og jeg forstod engelsk længe før vi i tredje klasse startede engelskundervisning (fjernsyn længe leve), så jeg var klar over, hvad ‘ten’ betød i forbindelse med 10′erne. Så jeg lagde to og to sammen, bogstaveligt talt - tre + ten = 13. Og det gik såmænd okay, regning på det niveau.
20′ere: 20 = tyve. Okay, her satte det sig hurtigt fast, at tocifrede tal der begyndte med T hed noget med TYVE, igen med hjælp fra 1′erne hvor tallet 2 også startede med T. 21 = en og tyve. Her skulle jeg begynde at lære, at læse tal bagvendt. Og det var svært, med min logik, at læse tallet 21 som EN og TYVE, når der faktisk står TYVE og EN. Det lærte jeg, hvordan kan jeg desværre ikke huske.
30′ere: 30 = tredive. Lærte igen ved hjælp af 1′ere, at TREDIVE var noget med TRE.
40′ere. 40 = fyrre. Som sprogligt begavet var det rigeligt at have bogstavet F at klamre mig til, når jeg skulle forstå at det havde noget med FIRE at gøre.
50′ere. 50 = halvtreds. Det vidste jeg ikke. “Hvad er en halv treds?”, blev jeg ved med at spørge om.
60′ere. 60 = tres. Okay, her er noget med det dér tres fra før - så må en halv treds være halvdelen af 60. Men det er jo tredive?! Hvad betyder tredive så??
70′ere: 70 = halvfjerds. Hvad er en halv fjerds? F er noget med fire kan jeg huske… Så må halvfjerds være noget med 2, for det er halvdelen af 4? Men hvad er tyve så?
80′ere: 80 = firs. Hvad betyder det?
90′ere: 90 = halvfems. Hvad er en halv fems? Halvfems er noget med FEM, så det må være 5. En halv fem. En halv fem er 2½. Så 90 er 2½?
Med andre ord, der måske ikke er så forvirrende for ikke-talblinde, så havde jeg ingen, absolut ingen, selvopfundne regler at holde mig til, når tallene var over 50. For det var min stærke sproglige side, jeg brugte som hjælpemiddel - og med tal over 50, var der sprogligt ikke nogle tricks. Men hvordan lærte jeg så tallene til sidst?
Jeg lærte tallene på engelsk, ud fra de engelske ord i 1′erne, akkurat som jeg havde gjort det op til fyrre på dansk. 50 = fifty. 60 = sixty. 70 = seventy. 80 = eighty. 90 = ninety.
Og med den begavelse jeg nu engang havde indenfor sprog, gik der ingen tid før jeg havde oversat ordene til dansk.
… Og sådan er der så mange måder, man som talblind lærer på. Det kan godt være, det tager tid - men når vi først har fundet TRICKET, så sidder det FAST. Og de måder vi lærer på, kan virke så snørklede, lange og forvirrende for andre. Men det er jo ligemeget hvordan vi lærer det, bare vi lærer det vi er i stand til, at lære.
At lære klokken som talblind
At læse et ur - helt ærligt, hvor svært kan det være? Ret svært, hvis man har dyskalkuli. Dette kan både være på grund af visuel/spatial dyskalkuli, numerisk fakta dyskalkuli, procedure dyskalkuli og semantisk dyskalkuli - altså alle fire typer.
Jeg har lidt af det hele. Når det kommer til ure, er det dog visuel/spatial dyskalkuli der giver problemer. Jeg lærte først rigtigt at læse et ur i starten af mine teenageår. Højst sandsynligt da det var på denne tid, at semantisk (sproglig) forståelse for tal satte sig fast og blev. Før dette, havde jeg problemer med at kende forskel på tal fra 50 til 100 - mundtligt. Det vil sige, at jeg forstod at skriftsymbolerne for 50, 60, 70, 80, 90 og 100 var i denne rækkefølge, men rent sprogligt byttede jeg rundt på ordene for 50 og op. Og når det kommer til konceptet ‘tid’, har man altså brug for en sproglig forståelse for tal.
I dag går det okay med at læse ure - men det er ikke noget, jeg bare lige gør. Et ur der ingen tal har, men kun visere - det kan jeg godt glemme alt om at forstå, hvis jeg vil fortsætte med at være i godt humør resten af dagen. At være 26 år og have problemer med noget så simpelt som et ur, er ikke godt for selvværdet, lige meget hvor intelligent du ellers ved du er. Et ur der kun viser fire tider - seks, ni, tolv, tre - det gør ikke sagen lettere.
Digitale ure er intet problem. ChesireKat fra Dyscalculia Forum har beskrevet forskellen mellem analoge ure og digitale ure ret godt.
“For mig er det som at have en opskrift på småkager i den ene hånd, og en færdig småkage i den anden”.
Og hvordan kan det så lige være - når jeg nu er TALblind? Umiddelbart giver det ingen mening. Et ur med tal og intet andet burde være det sværeste for mig. Og det er det for nogle talblinde, især når numerisk fakta dyskalkuli gør sig gældende, da man så kæmper med basisforståelse for tal. Og mennesker med procedure dyskalkuli kan have problemer med selve rækkefølgen på et digitalt ur.
Jeg synes det er svært at forklare hvorfor, det med visuel/spatial dyskalkuli er så svært at læse et normalt ur. Jeg er nok for tæt på problemet, til at kunne se det udefra. Men i bund og grund opstår problemet, når jeg skal kigge mig frem via viserne på uret. Rent visuelt kører mine øjne rundt i hovedet når jeg kigger på uret. Jeg skal stoppe op og koncentrere mig for at se, at en af viserene står på lad os sige mellem 5 og 6. Derefter skal jeg finde den anden viser. Den står mellem 11 og 12. Nu skal jeg analysere de to visere for at se, hvilken er lille, og hvilken er lang. Derefter skal jeg huske, hvilken viser der repræsenterer hvad - er den lille symbol for timetallet, eller er den store? Det virker som et latterligt problem, men det er noget af det sværeste at huske for mig. Nu siger vi så, at jeg har husket, at det er den lille viser der står for timetallet (det, der gør problemet ekstra stort, er når der umiddelbart ingen forskel er på størrelsen, eller i hvert fald så lidt, at jeg med visuelle/spatiale problemer ikke kan se forskellen), men i mellemtiden har jeg glemt hvor viserne stod på skiven - så det skal jeg finde frem til igen. Den lille står mellem 11 og 12, den store mellem 5 og 6. Altså er klokken 11 et eller andet. Logisk i min hjerne vil den være 11.5/6, fordi det næste tal jeg fandt frem til var noget mellem 5 og 6. Men jeg er jo godt klar over, at der ikke er noget tidspunkt der hedder 11.5/6.
Det var især dette punkt på dagsordenen der forvirrede mig som barn. Det havde ikke sat sig fast, at jeg skulle tage udgangspunkt i 12 på viseren, og tælle derfra. Det gav ingen mening, og jeg forstod det ikke når andre forsøgte at forklare mig det. Hvorfor fra 12? Og når det nu var fra 12, skulle jeg så ikke tælle videre derfra - altså 13, 14, 15..? Det var nemlig det jeg længe gjorde, da udgangspunktet i 12 havde sat sig fast. I dag er forstår jeg meningen med, at tælle 1, 2, 3… fra 12. Men det hjemsøger mig stadig i et sekund når jeg skal læse et tidspunkt mellem for eksempel 5 og 6.
Okay, nu skal jeg finde ud af hvad viseren mellem 5 og 6 siger. På et ur som dette tæller jeg 5 minutter af gangen. Så her skal jeg bruge 5-tabellen, som ikke helt har sat sig fast på rygraden endnu - men det går an, når jeg koncentrerer mig. Mine øjne skal følge mig samtidig med, at jeg siger tallene. Fem (øjne på et), ti (øjne på to), 15 (øjne på tre), 20 (øjne på fire), 25 (øjne på fem)… og så går jeg i stå hvor der ikke længere er femtabellen at klæbe sig til. For øvrigt har jeg under hele denne process kæmpet med logikken i, for eksempel at kigge på tre og sige 15. Nu skal jeg rent visuelt fokusere et helt andet sted på uret. Jeg skal tælle små striber, og de små striber hopper. Jeg er ikke ordblind - tværtimod - men jeg forstår virkelig, hvad nogle ordblinde forklarer, når de siger bogstaverne hopper. Striber, streger, prikker - de hopper og hopper som lopper. Tal hopper dog ikke. Her skal jeg virkelig koncentrere mig - og jeg skal samtidig holde tallet 25 kørende, da det var det, jeg var nået til. 25… 26… 27… cirka. Okay, 27 siger jeg. Nu skal jeg tilbage og kigge på den lille viser, for det tal har jeg altså glemt i mellemtiden. Den står mellem 11 og 12. Jeg ved i dag, at tallet der kommer før den lille viser, er det tal, der gælder. Det kæmpede jeg med, som lille. Så jeg ved, at timetallet er 11. Altså er klokken 11.27.
Når jeg beskriver det rent skriftligt her, fylder det en del. I realiteten tager det måske 15 sekunder at forstå et analogt ur. 15 sekunder lyder ikke af meget, men prøv lige, at tage tid på hvor længe det tager sig, som ikke-talblind. Mindre end et splitsekund - det er højst sandsynligt slet ikke noget du tænker over. Sådan har jeg det med digitale ure.
Når der kun er analoge ure i nærheden, og jeg er sammen med andre, spørger jeg ofte bare andre hvad klokken er. Som nævnt tidligere, er det ikke hver dag, man orker nederlaget ved at læse et ur forkert. Rent sprogligt og ur-numerisk forstår jeg 11.27 i dag. Det har sat sig fast, at 27 er tæt på 30, og 30 er lig med en halv time. Det er derfor, at digitale ure er så lette. Og jeg kan tælle fra 27 til 30, så jeg ved, at der er tre minutter til pausen er slut.
Dette blev et langt blogindlæg. Jeg prøvede at beskrive det kort, men simple problemer er vist aldrig så simple som de lyder. I hele ur-problematikken ligger der også en problematik om manglende forståelse for konceptet tid - men det er stof til et helt andet blogindlæg en dag.
Til jer forældre der sidder derude og kæmper med at jeres barn ikke forstår uret, kan jeg sige, at det for størstedelen af talblinde på et eller andet tidspunkt sætter sig fast - det er erfaringen jeg hører fra medlemmer på Dyscalculia Forum. Jeg kan ikke forklare hvorfor - i mit tilfælde var det nok da tal over 50 semantisk (sprogligt) satte sig fast. I mellemtiden ville jeg, hvis mit barn var talblindt, vælge at sætte fokus på at lære at læse digitale ure. Det er lettere for de fleste talblinde. Digitale ure er ikke en nødløsning - det er en løsning.
Her er nogle tips til at lære klokken, som jeg nok kunne have haft gavn af:
- En diagnostisering af talblindhed der i detaljer beskriver hvilken type dyskalkuli barnet har, for at kunne forstå hvorfor problemet overhovedet opstår.
- Læren om tal op til 100 skal være på plads - talmæssigt og sprogligt.
- Forståelsen for hvad ordene time, minut, sekund, kvarter, kvart i, kvart over, tyve i og så videre betyder. Altså de sproglige begreber for tidens tal.
- Det er altid en god idé at få tjekket øjnene - det kan spille ind når man visuelt skal arrangere viserne i hovedet. Kan være på grund af nær/langsynethed men også bygningsfejl.
- Fysiske hjælpemidler kan hjælpe nogle. I min klasse skulle vi sætte tider på uret ved hjælp af elatistikker på søm på et bræt. Hjalp ikke mig, umiddelbart på grund af sproglige og motoriske problemer, men prøv det endelig, for selv jeg der ikke fattede det, synes det var sjovt - og tingene glider ofte nemmere ind, når man har det sjovt. Talblinde har ofte angst for alt med tal - og angst stopper al læring.
- Få tjek på, om konceptet tid sidder fast. Nogle skal lære uret før konceptet sætter sig fast, men en del talblinde skal have det omvendt da hele tidsfornemmelsen og opfattelsen er mangelfuld.
- Der skal være tid til, at lære tiden at kende. Det skal nok komme, og det skal være okay, at det er svært.
Velkommen
Kæmper du med tal? Har du svært ved at læse et ur? Problemer med at forstå busplanen og at finde rundt i din egen by? Har du vanskeligheder med at huske navne, din egen fødselsdag, regler i sport og spil? Bytter du altid rundt på højre og venstre? Så skulle du måske læse videre.
Cirka 5% af befolkningen har dyskalkuli, også kaldet talblindhed. Talblindhed har i flere årtier været anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen WHO under ICD-10 F81.2 i samme kategori som ordblindhed. Det er dog de færreste der er klar over, at det overhovedet eksisterer. Men der findes faktisk hjælp til at kunne klare sig under uddannelse og i hverdagen. Du kan læse meget mere på denne side. Her på første side finder du en blog der løbende vil skrive indlæg om talblindhed, og på resten af siderne kan du finde generel information. Kig endelig også forbi “Spred Ordet”, hvis du vil hjælpe med at ændre på uvidenheden. På siden “Snak Med Hinanden” kan du skrive dine egne indlæg, eller stille spørgsmål til os eller andre brugere af siden.
Talblind.dk er en informationsside om matematikvanskeligheden talblindhed, også kaldet dyskalkuli. Siden eksisterer for at fortælle resten af Danmark, at vi findes - og for at give talblinde, forældre og undervisere en mulighed for at komme i kontakt med hinanden. Siden er en dansk søsterside til det internationale debatforum The Dyscalculia Forum, der har over 2000 medlemmer fra hele verden. Dette er hverken en butik eller en organisation - det er bare en informationsside.
Siden redigeres af Mette Christoffersen. Jeg er en 26-årig talblind studerende fra København, der har arbejdet frivilligt med talblindhed siden jeg som 21-årig fandt ud af, at talblindhed eksisterede. En ny verden hvor jeg ikke var dum åbnede sig, og behovet for kontakt til ligesindede var enormt - men dette var umuligt at finde. Der gik ikke en uge, så havde jeg lavet den første hjemmeside - og lidt senere kom The Dyscalculia Forum, der i dag drives af undertegnede, en lærer fra Australien og en mor fra Tyskland. Og nu var det altså på tide, at jeg fik stablet en god dansk side på benene. Hvis der er noget du synes mangler, eller hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til info@talblind.dk. Jeg kan også kontaktes via telefon ved aftale over mail.
Talblinde-dagen 2009
I dag, den 3. marts 2009, er den internationale Dyscalculia Day. Dette er et event der holdes hvert år verden rundt, altid den 3. marts. Dagen er dog stadig ny - blev opfundet i 2008 af medlemmerne på The Dyscalculia Forum.
Dagen eksisterer for at sætte fokus på talblindhed. Målet er, at folk fortæller andre, at talblindhed findes. Vi skal, helt bogstaveligt, sprede ordet talblindhed.
For det er netop uvidenheden, der er problemet med talblindhed i dag. Størstedelen af verdens befolkning har ingen idé om, at det findes. De færreste talblinde er klar over det. Og når ingen ved, at problemet findes, bliver der intet gjort for at løse det. Og når talblinde ikke ved, at de kan få hjælp, beder de ikke om det.
_______________________________________________________________________
10 måder at sprede ordet på
Her er 10 ideer til hvad DU kan gøre, for at ændre på uvidenheden. Det meste er helt gratis - resten koster bare det papir du har lyst til at bruge.
1: Snak med dem du kender, fortæl om talblindhed. Måske hende der altid fumler med mønterne, eller ham der altid spørger dig hvad klokken er. Det kan også bare være din kollega eller tante du nævner det overfor - det kan jo være, at de kender en, der viser tegn på talblindhed.
2: Hent vores flyer i pdf-format lige her. Print den ud, og hæng den på opslagstavlen på din skole, din arbejdsplads, dit bibliotek, eller dit vaskeri.
3: Hvis du er på facebook - og hvem er ikke det efterhånden - kan du dedikere en statusopdatering til dette formål. Du kan bare skrive noget så simpelt som “Talblindhed findes! Læs mere på http://talblind.dk”. Du behøver ikke linke til siden her hvis du ikke har lyst - formålet er jo bare at fortælle talblindhed findes. Du kan gøre det samme på MySpace og twitter, hvis det er der, du bruger din tid.
4: Bliv medlem af vores gruppe på facebook - tryk på banneret øverst til højre. Dine venner ser automatisk at du er blevet medlem af gruppen, og så har du faktisk spredt ordet.
5: Har du intranet på skolen eller arbejdet? Så kan du hurtigt sprede ordet til mange, mange mennesker. Du kan eventuelt hugge denne tekst, fra vores flyer:
TALBLIND?
Kæmper du med tal? Har du svært ved at læse et ur? Problemer med at forstå busplanen og finde rundt i din egen by? Vanskeligheder med at huske navne, din egen fødselsdag, regler i sport og spil? Bytter du altid rundt på højre og venstre? Så skulle du måske læse videre.
Cirka 5% af befolkningen har dyskalkuli, også kaldet talblindhed. Talblindhed har i flere årtier været anerkendt under WHO ICD-10 F81.2 i samme kategori som ordblindhed. Det er dog de færreste der er klar over, at det overhovedet eksisterer. Men der findes faktisk hjælp til at kunne klare sig under uddannelse og i hverdagen. Læs meget mere på: HTTP://WWW.TALBLIND.DK
6: Har du en mor der aaaltid sender mails med vittigheder og en kollega der sender kattebilleder? Endelig kan du give hævn - tag teksten ovenfor og send en massemail til alle dem, der har proppet din inbox.
7: Har du en blog? Tag teksten og skriv et indlæg!
8: Er du aktiv på et debatforum? Tag teksten og skriv et indlæg. Du kan også dedikere din signatur til formålet - husk dog at tjekke regler omkring links til andre sider.
9: Skriv et læserbrev til din avis og brok dig over, at du ikke kan finde den hjælp du har brug for.
10: Skriv til din gamle matematiklærer. Fortæl hvad talblindhed er. Beskriv hvor dine problemer lå. Forklar hvad din lærer kunne have gjort bedre. Ros de gode ting din lærer gjorde for dig. Terapeutisk for dig, om intet andet - men det kunne jo også være, at dit brev gjorde en forskel for din lærers nuværende talblinde elever.
En Talblinds Mareridt
Hvoffer hvoffer dit og hvoffer dat?
Det er ingen der rigtigt ved, hvorfor man bliver talblind. Der mangler meget forskning på området. Det der er kommet frem bare for nogle år siden, er allerede blevet erstattet af andet forskning. For eksempel troede man i 2003 at talblindhed udelukkende var på grund af sproglige vanskeligheder, men helt så enkelt var det alligevel ikke. Se fodnote 1.
For de forskningsinteresserede: Neurologisk har man sat det sammen med læsioner ved supramarginal og angular gyri ved forbindelsen der er mellem tindingebenet og issebenet. Se fodnote 2.
I forhold til arbejdshukkommelse har Adams og Hitch sagt, at arbejdshukommelsen er en af de vigtigste faktorer i forhold til mental addition. Se fodnote 3.
Ud fra denne forskning arbejdede Geary videre med en undersøgelse der viste, at der var et problem med arbejdshukommelse hos talblinde. Se fodnote 4.
Hos matematisk begavede mennesker kan man se en forhøjet EEG aktivitet - og der er noget forskning der viser, at det modsatte er tilfældet i den højre hemisfære hos talblinde.
Desuden kan generelle problemer med korttidshukommelsen være årsag.
Man ved også, at problemer eller misbrug under graviditeten, for tidlig fødsel eller kompliceret fødsel kan være årsag til talblindhed, på samme måde som ordblindhed.
Ingen ved om talblindhed er arveligt. Det internationale forum The Dyscalculia Forum har dog mange medlemmer, der snakker om, at andre familiemedlemmer har samme problemer eller lignende indlæringsvanskeligheder.
Find kilder på ovennævnte forskning nederst på siden “Talblindhed”.
Repetition, Repetition, Repetition
Et sted, hvor vi let fejler i Danmark når det kommer til ekstraundervisning i matematik (hvis det overhovedet tilbydes), er når det bliver ren gentagelse. Kan man ikke bare afhjælpe talblindhed ved at repetere? Det virker faktisk logisk, at man kan løse et svært problem, ved at arbejde mere på det. Men ikke når det kommer til talblindhed.
Det er nemlig lige dér, problemet ved talblindhed findes - en problemfyldt evne til at huske. Enhver talblind, forælder og underviser vil kunne nikke genkendende til, at være komplet uforstående overfor, at den talblinde er i stand til at lave et bestemt regnestykke den ene dag, kun for at have glemt hele princippet bag løsningen den næste dag.
Når det så er sagt, er der naturligvis talblinde der har gavn af mere undervisning end andre mennesker - men hvis metoden der bliver brugt til resten af klassen ikke virker for den talblinde allerede, vil metoden aldrig virke for den talblinde, lige meget hvor ofte metoden bliver brugt. I stedet skal den talblinde diagnostiseres, for at finde ud af, hvor problemet helt specifikt er, så der kan bruges individuelle metoder. Der findes nemlig mange former for talblindhed - og den metode der virker for den ene, vil ikke nødvendigvis virke for den anden. Et eksempel: Hvis man har visuel-spatial dyskalkuli vil metoder med figurer og billeder være en forhindring - men en talblind der er stærk visuelt-spatialt men bare skal have styr på nummerforståelsen, vil have gavn af visuelle-spatiale hjælpemidler. Derfor er det ekstremt nødvendigt at lave en detaljeret udredelse af, hvorfor problemet opstår hos den enkelte.
Lidt Historie
Siden 1800-tallet har forskere snakket om matematikvanskeligheder af forskellig art. På engelsk har de kaldet det arithmetic disability, arithmetic deficit, mathematical disability. I medierne har man kaldt det digit dyslexia, number blindness og math dyslexia. Den generelle betegnelse for dyskalkuli er på engelsk ‘dyscalculia’. Der er tvivl om hvornår dette ord blev opfundet. Den svenske Oluf Magne brugte den svenske betegnelse ‘dyskalkyli’ i rapporten ‘Dyskalkyli bland folkskoleelever’ fra Göteborgs Universitet i 1958. Det tidligste bevis for det engelske begreb ‘dyscalculia’ er fra en reklame i New York Times i 1968. Begreberne har uden tvivl været brugt før 1958, men det har ikke været muligt for os at finde tidligere materiale.
Der findes utallige navne for talblindhed, hvilket klart må siges at have grund i, at der vides så lidt om problemet. Dyscalculia/dyskalkuli er ikke en officiel titel - det er dyslexia/dyslexi heller ikke. Det er for så vidt et ‘kælenavn’ - og det er nu også smart, da det ville være svært at sige “specific disorder of arithmetical skills” hver gang man skulle nævne problemet.
Det er åbenlyst, at man i Danmark bruger ordet talblindhed, da ordblindhed inviterer til en modsætning.
Hvordan kan voksne blive testet for talblindhed?
Voksne testes oftest med matematikprøver blandet med voksenudgaven af WISC, som kaldes WAIS. WAIS er den måske mest anerkendte og anvendte intelligenstest til voksne i verden. Sammen med WISC og WPPSI udgør den et komplet intelligenstestningsbatteri, der strækker sig fra 2½-90-årsalderen. Den er relevant at inddrage i et bredt spektrum af sammenhænge og vil rutinemæssigt indgå i langt de fleste psykologiske undersøgelser og vurderinger, herunder vurdering af intelligens såvel som neuropsykologiske undersøgelser.
WAIS-III består af 14 delprøver. Syv af dem udgør den verbale skala og de syv andre den nonverbale eller performancedelen. I den verbale skala indgår opgaverne: Ordforråd, Ligheder, Hovedregning, Talspændvidde, Information, Omtanke og Bogstav-Tal-rangordning. I performancedelen indgår: Billedfuldendelse, Tal-Symbol-kodning, Blokmønstre, Matricer, Billedordning, Symbolsøgning og Puslespil. I stil med tidligere udgaver af WAIS opgøres disse skalaer separat og giver en verbal IK og en performance IK, samt en samlet fuld skala IK. WAIS-III åbner desuden mulighed for at udregne yderligere fire indeks baseret på en kombination af de 14 delprøver: sproglig forståelse, perceptuel organisering, arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed. Indeks som øger anvendeligheden af WAIS-III ved at kunne give en konkret score indenfor domæner der typisk søges afdækket.
WAIS-III er oversat til dansk og udgives både med de amerikanske normer, samt danske referencegruppetabeller konstrueret med udgangspunkt i statistiske analyser af 341 danskere. WAIS-III må kun anvendes af psykologer samt certificerede brugere.
Der findes specialskoler og undervisningscentre rundt omkring i landet der kan teste voksne for talblindhed. Voksenuddannelsescentrene VUC tilbyder FVU - forberedende voksenundervisning. Kommuner henviser ofte til FVU når voksne henvender sig om diagnostisering. Derudover findes der Taleinstituttet i Aalborg og Hovedstadens Ordblindeskole i København. Send os en mail hvis du er helt på bar bund - vi har lidt kontakter rundt omkring.
Der findes også private psykologer der har viden indenfor dette område.
Generelt har voksne meget svært ved at få udlevet samme rettigheder i praksis, som børn i den skolepligtige alder får. Dette skyldes uvidenhed på området, og bliver forhåbentlig ændret de følgende år, så talblinde voksne kan få samme hjælp som ordblinde voksne. Det kan betyde, at du selv skal betale for diagnostiseringen. Du har dog ret til, at få det gratis, hvis loven om social service skulle opfyldes. Hvis du er i arbejdsprøvning eller under uddannelse har du større chance.
Hvordan kan børn blive testet for talblindhed?
Børn under 18 har ret til at blive hjulpet via PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Dette er en ordning der findes i samtlige danske kommuner. Det er dog de færreste steder, der overhovedet er klar over, at talblindhed findes. Derudover er der en gruppe kommuner der ved det findes, men endnu ikke har fastlagt handlingsplaner når de står med et talblindt barn. Et fåtal har dog en smule erfaring, og nogle henviser til ordblindeinstitutter der har en vis erfaring med diagnostisering af dyskalkuli.
Hvis du mistænker at dit barn har talblindhed, skal du dog altid kontakte PPR. Det er deres opgave, og dit barns ret. Man kan kontakte PPR på egen hånd, men det er en god ide først at få en samtale med dit barns undervisere. Læreren kan eventuelt tage med til et PPR-møde, eller skrive en kort beskrivelse af hvor problemet ligger, som du kan have med til mødet. Kontakt skolen eller kommunen for informationer om PPR i din kommune.
Når dit barn skal testes, er det oftest WISC-III der bruges, sammen med eventuelle matematiske prøver. WISC er en intelligenstest rettet mod skolebørn mellem 6-16 år. Med den kan barnets udvikling følges løbende, og afvigelser herfra registreres. Testen bruges i en lang række sammenhænge lige fra vurdering af børn i PPR-regi til neuropsykologiske udredninger.
Man kan ikke blive diagnostiseret talblind hvis man ikke har en generel normal eller over normal IQ. WISC kan vise forskelle i dele af intelligenskvotienten - typisk har en talblind et lavt score ved de tal-orienterede delprøver, mens den verbale del-IQ er højere end normalt - det er den ofte dramatiske forskel der tydeliggør problemet, og hvor det helt specifikt har rod.
Testen består af 14 delprøver: syv sproglige prøver og syv handleprøver. De sproglige prøver er: Information, Ligheder, Regning, Ordforståelse, Omtanke og Talspændvidde forfra og bagfra. Disse udgør sammen den sproglige IK-skala. Handleprøverne er: Billedudfyldning, Kodning, Billedserier, Terningmønstre, Puslespil, Symboler og Labyrinter. Disse udgør sammen handle-IK-skalaen. Den sproglige IK-skala og handle-IK-skalaen kan lægges sammen og give den totale IK. Derudover kan opgaverne kombineres, så de afspejler de fire overordnede kognitive funktionsområder: sproglig forståelse, perceptuel organisation, opmærksomhedsstyring/arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed. Disse fire kan så igen lægges sammen og give en generel færdighedsskala. Den generelle færdighedskvotient kan i nogle tilfælde være et mere præcist udtryk for barnets formåen end den totale intelligenskvotient. De danske normer er baseret på over 800 tilfældigt udvalgte og demografisk repræsentative børn. De danske normer er officielt godkendt af Harcourt Assessments psykometrikere. WISC-III må kun anvendes af psykologer.
Blokeringer over for matematik
Et spørgsmål undervisere til stiller er, om matematikproblemer ikke bare være en blokering?
Det kan det sagtens. Der er ikke mange mennesker der har matematik som favoritfaget i skolen. De færreste husker deres matematiklærer som yndlingslæreren. Det kan være et svært fag, og når noget er svært, kan der opstå blokeringer der viser sig ved angst eller manglende koncentrationsevne.
Samtidig er der ikke en eneste talblind person, der ikke har en eller anden form for blokering overfor tal. Der er mange talblinde der direkte får angstanfald i timerne og under prøver. Angstanfald er alvorlige psyko-somatiske anfald der viser sig ved hjertebanken, åndenød, rysten med mere. Som man kan gætte sig til, har ikke mange talblinde mennesker successhistorier fra matematiktimerne, og hvis man samtidig ikke har vidst hvorfor det har været så svært, og derfor ikke har fået den nødvendige støtte, er det nærmest umuligt ikke at have udviklet en fobi for matematik.
Kun en diagnostisering vil kunne sige, om blokeringen er opstået på grund af decideret talblindhed, eller ‘bare’ det, at faget synes svært. Den svenske psykolog har navngivet dette problem som ‘pseudo dyskalkuli‘. Angstanfald og blokering kan være lige alvorlige for begge grupper. Heldigvis kan man gøre meget for at afhjælpe angstanfald og blokering - også for stærkt talblinde. En psykolog kan eventuelt inddrages, måske fra PPR. Nogle har gavn af åndedrætsøvelser, nogle finder ro ved at have praktiske hjælpemidler.
Fælles er, at angst / fobi for matematik, skal behandles på samme måde, som alle andre fobier.
Findes Talblindhed?
Talblindhed har i mange år været anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen WHO i ICD-10 under F81.2 (ordblindhed står under F81.0). Dette står for International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems - et katalog over alle officielle diagnoser. Danmark er medlem af WHO, og altså er talblindhed anerkendt her i landet. Du kan finde beskrivelser fra DSM-IV og ICD-10 her. Desværre på engelsk - den danske oversættelse kommer snart.
WHO ICD 10 F81.2 - Specific disorder of arithmetical skills
The International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems fra verdenssundhedsorganisationen World Health Organization, er en liste over anerkendte fysiske og mentale problemer.
Involves a specific impairment in arithmetical skills that is not solely explicable on the basis of general mental retardation or of inadequate schooling. The deficit concerns mastery of basic computational skills of addition, subtraction, multiplication, and division rather than of the more abstract mathematical skills involved in algebra, trigonometry, geometry, or calculus.
Developmental: acalculia, arithmetical disorder, Gerstmann’s syndrome.
Excludes: acalculia NOS (R48.8), arithmetical difficulties: associated with a reading or spelling disorder (F81.3), or due to inadequate teaching (Z55.8).
_______________________________________________________________________
DSM-IV 315.1 - Mathematics Disorder
The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, også kendt som DSM, er standarden indenfor kategorisering indenfor mentale problemer. Publiceret af American Psychiatric Association. DSM bruges af professionelle i USA og en del vestlige lande.
The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, otherwise known as DSM, is the standard classification of mental disorders used by mental health professionals in the United States and some countries in the Western world. It is published by the American Psychiatric Association. This is the official listing of dyscalculia in the DSM-IV;
Students with a mathematics disorder have problems with their math skills. Their math skills are significantly below normal considering the student’s age, intelligence, and education.
As measured by a standardized test that is given individually, the person’s mathematical ability is substantially less than you would expect considering age, intelligence and education. This deficiency materially impedes academic achievement or daily living. If there is also a sensory defect, the mathematics deficiency is worse than you would expect with it.
Associated Features: Conduct disorder, Attention deficit disorder, Depression, Other Learning Disorders
Differential Diagnosis:
Some disorders have similar or even the same symptoms. The clinician, therefore, in his/her diagnostic attempt, has to differentiate against the following disorders which need to be ruled out to establish a precise diagnosis.
Cause:
Mathematics disorder is usually brought to the attention of the child’s parents when math instruction becomes a very important part of the classroom teaching. It is possible that some people have problems in math because of their genetic makeup. In contrast to some families whose members have great difficulty solving math problems, there are other families who tend to have members that consistently have a very high-level of math functioning.
Treatment:
Treatment for mathematics disorder includes individual tutoring, placement in special math classrooms with expert math teachers, and other educational aids that focus on math skills. Therefore, learning disorders are treated with specialized educational methods. In addition to special classroom instruction at school, students with learning disorders frequently benefit from individualized tutoring which focuses on their specific learning problem
Logik For Talblinde
