Man regner med at vi kan regne
Her er en illustration af Anne. Hun har valgt at kalde den “Man regner med at vi kan regne”. Anne har lige fået sin hue fra HF, efter en hård kamp med tallene – tillykke, Anne!
10 år, bjergbestiger – og talblind
I maj måned fortalte BBC historien om 11-årige Jack Harley-Walsh, der er talblind, ordblind og bjergbestiger. I England skifter man til Secondary School i denne alder, og det har været umuligt at finde en skole, der ville tage imod Jack. Hans mor, Sue Walsh, har fået afslag fra 24 skoler, der ikke vil tage ansvar for Jacks indlæring. De siger, at de ikke har viden nok, til at kunne hjælpe Jack.
Jack på vej til Kilimanjaro - tre dage til toppen!
Jack beskrives som en kvik dreng, der i sit korte liv allerede har gjort mere for verden, end de fleste af os gør i en hel livstid. Jack har besteget tre afrikanske bjerge – Kilimanjaro, Mt. Meru og Mt. Kenya, foruden at have gået hele vejen langs Hadrians væg. Han gjorde det med sponsorater, der ville give penge til velgørende formål – herunder Sebastian’s Action Trust, der blev sat op for en 9-årig dreng der døde af kræft i 2003, og for en helikopterambulance. Det kom sig af, at Jack da han var yngre, havde set Thames Valley & Chiltern Air Ambulance Trust ved en børnefestival, og der besluttede han, at han ville hjælpe dem en dag. Han har vundet flere priser for sit hårde arbejde, blandt andet Bear Grylls Personal Award. Bear Grylls kender vi i Danmark fra Discovery Channel.
Selv når man er på vej op af bjerge, skal der laves lektier!
Før historien om Jacks talblindhed overhovedet kom frem, har Jack været i medierne flere gange, da det ikke er så tit, at en 10-årig bestiger Afrikas højeste bjerge – faktisk er han den første 10-årige, der nogensinde har gjort det. Og han er vild med at bestige bjerge! “Han tror virkelig, at han kan”, sagde Jacks mor før de to sammen besteg alle tre bjerge. “Og hvem er jeg, i forhold til at sige, at det kan han ikke?”. Jack og hans mor gik derefter i gang med at træne i sommeren 2009, og det lykkedes at bestige alle tre bjerge. Undervejs overvejede Jacks mor Sue Walsh flere gange, om det mon var for hårdt – men Jack overbeviste hende om, at det nok skulle lykkedes.
... men der er også tid til at modtage diplomer
Historien om Jacks forsøg på at finde en skole er blevet nævnt fem-seks gange i de engelske medier siden maj. Jeg talte med Jacks mor i dag, og fik at vide, at der er endnu ikke fundet en skole der vil tage imod Jack. Det kan godt være, at danske lærere også har svært ved at hjælpe talblinde elever, men i det mindste må danske skoler ikke nægte adgang for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder.
Billederne er fra denne side, hvor du kan donere penge til helikopterambulancen for Jacks hårde arbejde. For tiden er der dog ikke planer om afrikanske bjerge der skal bestiges – nu hedder bjerget ‘Secondary School’.
“Hvor står de dog alene” – Knud Theil, Viceborgmester i Nyborg om talblinde
Konferencen under CSV SydØstFyn startede med et oplæg fra Knud Theil, viceborgmester i Nyborg. Det var et overraskende indlæg, hvor han delte, at hans barn har matematikvanskeligheder. For tyve år siden fandtes hjælpen ikke, og han konstaterede herefter, at hjælpen stadig ikke findes. Herefter kom Theil med eksempler på de vanskeligheder talblinde har.
“Hvor står de dog alene”, afsluttede han, og udtrykte håb om, at konferencen ville skabe fokus på et forsømt område, og ende med forslag til konkrete tiltag.
Herefter kom Jens Storm på banen. Storm er vicecenterleder CSV SydØstfyn. Han præsenterede kort baggrunden for projektet, foruden deltagerne i projektgruppen. CSV SydØstFyn har oplevet en vældig interesse for konferencen, og har måtte sige nej til flere deltagere, da der simpelthen ikke var plads til flere i lokalet. Fælles er, at alle efterlyser viden om talblindhed, accept og anerkendelse af selv samme, og hjælp til, at hjælpe talblinde elever. Flere i projektgruppen har baggrund i FVU (forberedende voksenundervisning) der for år tilbage satte fokus på matematik for voksne. De fandt dog ud af, at hjælpen ikke var tilstrækkelig for mennesker der havde gennemgribende vanskeligheder med tal – men var det talblindhed? Fælles var, at de ikke kunne finde undervisningsmetoder og hjælp til mennesker, der var talblinde. Forskningen er minimal i Danmark (og i resten af verden, red.), og der mangler viden. Derfor besluttede de, at de selv ville forsøge at oprette hjælpen.
Når to plus to bliver til tårer – Politiken
Der er en artikel om talblindhed i søndagens udgave af Politiken, hvor Mette Mølgaard, Steen Polk, Lena Lindenskov og Pernille Pind interviewes. Artiklen kan lige nu læses på e-pages.
Ta1b1inde e1ever b1iver overset
Der er en kort artikel om talblindhed i den nyeste udgave af fagbladet Folkeskolen. Bladet interviewer matematiklærer Annette Volfing Højager fra Absalonskolen i Holbæk, der blandt andet taler om den manglende viden om talblindhed.
Holdningen har nok været, at ‘det er okay ikke at være så god til matematik’. Men jeg har oplevet børn, som ikke kunne lære klokken. Så har vi været gode til at finde på undskyldninger som ‘Børn går jo heller ikke med ur i dag’, men måske har der været en dybere årsag til det. Vi skal som lærere være opmærksomme, hvis børn ikke kan klokken, og vide, at det kan være tegn på større problemer. — Folkeskolen
Artiklen kan også læses på Folkeskolens hjemmeside – gratis.
Tak for en god konference!
Tak til CSV SydØstFyn for en rigtig god konference i Nyborg i dag – med 200 mennesker! Det var skønt at møde så mange, der gerne vil os talblinde – vi har i den grad manglet jer. Også sjovt at møde en masse andre talblinde – der blev grint på den gode måde, hver gang en af os kiksede med tallene, væltede kaffe og vand over det hele, og gik i panik over togtiderne på vej hjem. Så fantastisk at så mange af jer talblinde stillede jer op og holdt oplæg – det kræver mod! Jeg håber at se rigtig mange af jer til den samling, der er for os testpersoner i august/september.
I løbet af de næste dage vil jeg skrive referater fra oplæggene på konferencen, så også jer der ikke var der, får mulighed for at følge med i, hvad der blev talt om. På konferencen blev der også uddelt et hæfte, som CSV har udgivet. I hæftet kan man læse om projektet, lidt om talblindhed – og ikke mindst ni portrætter af talblinde i alle aldersgrupper, der alle står forskellige steder i livet. Hæftet bliver muligvis lagt ud på nettet – men man kan også bestille det, ved at kontakte CSV SydØstFyn.
Talblindhed på DR2 og P4
Tirsdag eftermiddag var der et lille indslag om talblindhed i Deadline på DR2, hvor man interviewede Camilla Smith, der er talblind, pædagogisk konsulent Steen Polk samt Pernille Pind. Du kan se eller gense klippet på Deadlines hjemmeside. Rul ned til afspilleren, vælg 1/6, og vælg et af klippene – der er to. Det ene hedder “Tablindhed – et overset handicap…”, og fortsættelsen er “Interview med konsulent Pernille Pind om talblindhed”.
Også P4 Fyn har sat fokus på talblindhed i en artikel på hjemmesiden, samt et radiointerview med Camilla og pædagogisk konsulent Steen Polk. Læs artiklen og hør klippet på P4 her.
Deadline sætter fokus på dyskalkuli
Deadline på DR2 sætter fokus på dyskalkuli tirsdag den 1. juni 2010 klokken 17. Det sker i forbindelse med, at der torsdag er konference om talblindhed på Fyn. Deadline interviewer Camilla Olsen fra Odense. Camilla er talblind, og har også et oplæg på konferencen. Desuden har Deadline talt med Steen Polk, der er med i projektgruppen på CSV SydØstFyn, og har været med i diagnostiseringsprocessen. Steen Polk er pædagogisk konsulent og formand for Danmarks Specialpædagogiske Forening.
Det er femte gang – nogensinde – at der er blevet sat fokus på dyskalkuli i dansk tv. Kig med!
Pressemeddelelse – Konference om talblindhed
Konference om talblindhed – pressemeddelelse fra CSV SydØstFyn
Mange af os har problemer med matematik. En god del har ligeså store problemer med tal, som ordblinde har med bogstaver. De kan f.eks. ikke læse tal på 5-6 cifre og derover og kan ikke lære tabellerne. De, der har størst problemer med tal, kender ikke klokken og kan ikke finde vej.
De er en hidtil overset gruppe, men et udviklingsprojekt har sat fokus på dem. På en konference på Nyborg Strand torsdag den 3. juni om talblindhed eller dyskalkuli, som det hedder i fagsproget, vil nogen af dem fortælle om, hvordan det er at leve med store talproblemer. Samtidig vil eksperter på området fortælle om projektet og dets resultater.
Nogle af de spørgsmål, der bliver rejst og søgt besvaret på konferencen, er: Hvad ved vi om talblindhed? Hvordan er det at være talblind? Hvordan kan matematiklærerne hjælpe? Og hvad gør man som forældre til børn og unge, der har store vanskeligheder med tal?
Udviklingsprojektet er startet af CSV SydØstfyn – Center for Specialundervisning for Voksne. Undervisningsministeriet har støttet økonomisk, og førende eksperter på området har deltaget.
Om baggrunden for projektet siger vicecenterleder Jens Storm, CSV SydØstfyn: – I vores FVU-undervisning af ordblinde blev vi opmærksomme på, at mange ordblinde også har store vanskeligheder med matematik. Men da der i Danmark ikke er foretaget egentlig forskning på området, havde vi svært ved at hente viden til en målrettet undervisning af kursister med talproblemer. Derfor opstod ideen om selv at gå i gang.
Interessen for projektet har været meget stor. Vi har fået henvendelser fra mennesker med talproblemer fra hele landet, og en del af dem har stillet sig til rådighed som testpersoner for projektet. Undervejs har vi konstateret, at problemer med tal er mere omfattende og også mere komplicerede, end vi havde forestillet os.
Eksperterne i projektgruppen er
- Lena Lindenskov, mso professor inden for matematikkens og naturfagenes didaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
- Kent Meistrup Hansen,VUC-Fyn, modulansvarlig på University College Syddanmarks diplomuddannelse i matematikvanskeligheder, formand for opgavekommissionen for FVU-matematik
- Pernille Pind, cand.scient, matematikkonsulent
- Steen Hilling, cand.psyk. Munkholm Kursus & Projektcenter
- Steen Polk, pædagogisk konsulent i PPR i Svendborg, formand for Danmarks Specialpædagogiske Forening
På konferencen i Nyborg 3. juni medvirker desuden den skandinaviske ekspert i talproblemer, Olav Lunde, Norge, samt professor Niels Egelund, der er leder af Center for Grundskoleforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
Yderligere oplysninger om konferencen og udviklingsprojektet hos vicecenterleder Jens Storm, CSV SydØstfyn – tlf. 6223 4942 eller 2035 9896.
Konference om talblindhed 3. juni 2010 – program
Konference om talblindhed/dyskalkuli
Torsdag den 3. juni kl. 10-16 er der konference om talblindhed/dyskalkuli på Hotel Nyborg Strand. Konferencen markerer afslutningen på et udviklingsprojekt, der med støtte fra Undervisningsministeriet og med deltagelse af førende eksperter på området har forsøgt at afdække talblindhed/dyskalkuli.
Tilmelding og pris
Tilmelding kan ske til konferencesekretær Jane Bjerre på mailadresse jane.bjerre@svendborg.dk eller på tlf. 6223 4940. Prisen for at deltage i konferencen inklusive frokost er 800 kr.
Program
Velkomst: Knud Theil, viceborgmester i Nyborg
Baggrunden for dyskalkuli-projektet: Jens Storm, vicecenterleder CSV SydØstfyn
Sådan er det at have talproblemer: Lotus Skovgaard, København
Mestring af tal: Olav Lunde, Norge, magister i pædagogik, specialist i pædagogisk-psykologisk rådgivningog forfatter til flere bøger om matematikvanskeligheder
Om projektet og dets forløb: Lena Lindenskov, mso professor inden for matematikkens og naturfagenes didaktik vedDanmarks Pædagogiske Universitetsskole,Aarhus Universitet
Matematiktime til højre: Mette Mølgaard, Århus
Test og resultater: Steen Polk, pædagogisk konsulent i PPR i Svendborg, formand for Danmarks SpecialpædagogiskeForening
Frokost
Hjerne og tal: Steen Hilling, cand.psyk. Munkholm Kursus & Projektcenter
Hvordan hjælper vi vores børn? Karin Andersen, Brovst
Talproblemer set med matematiklærerens øjne: Pernille Pind, cand.scient, matematikkonsulent, og matematiklærer Ole Bay Jensen,Munkebo
Sådan gør vi: Mona Østergaard, cand.pæd. i dansk, viceskoleleder Byens Skole, København
Vi vil ha’ en diagnose: Camilla og Casper Olsen, Odense
Hvordan tackler undervisningssystemet talproblemer: Niels Egelund, professor, leder af Center for Grundskoleforskning vedDanmarks Pædagogiske Universitetsskole,Aarhus Universitet
Det videre arbejde: Jens Storm, vicecenterleder CSV SydØstfyn
Få mere at vide
Har du spørgsmål – eller brug for yderligere information om konferencen, er du velkommen til at kontakte vicecenterleder Jens Storm, CSV SydØstfyn, tlf. 6223 4942 eller 2035 9896. Mail: jens.storm@svendborg.dk
Når talmonsteret overtager
Tirsdag eftermiddag gik jeg smilende ud fra min bacheloreksamen med et 12-tal – men øjeblikket efter forsvandt min glæde.
Jeg ikke kunne huske pinkoden til min mobiltelefon, så jeg kunne ikke ringe til familie og venner for at prale. I bussen på vej hjem råbte chaufføren af mig, fordi jeg havde talt mine mønter forkert og betalt for lidt for billetten. Da jeg kom hjem lå der et brev fra SKAT, der endte med, at jeg i den næste times tid mere eller mindre havde et økonomisk panikanfald, fordi jeg ikke kunne forstå, hvad der stod i brevet. Jeg nåede at overveje om brevet betød, at jeg skyldte dem så mange penge at jeg er nødt til at skjule mig på Fiji resten af livet, til om det betød, at de faktisk skyldte mig penge. Jeg er mig selv svar skyldig, og bliver nødt til at krybe til kors og bede om hjælp til at forstå det. Har du tid? Senere stod jeg på vaskeriet, hvor det lykkedes mig at betale en time for den forkerte tørretumbler – på trods af, at jeg som altid havde dobbelttjekket tallet på maskinen.
Tal fylder hele ens verden, i det øjeblik man ikke har redskaberne til at forstå dem og bruge dem rigtigt. Jeg ved kognitivt, at det ikke er min skyld, at umiddelbart simple ting er umenneskeligt svære for mig. Det vidste jeg dog først som 21-årig – den dag, hvor jeg første gang hørte, at dyskalkuli er en faktisk diagnose. At jeg blev så gammel før jeg hørte om dyskalkuli har betydet, at jeg nu som 27-årig stadig har dage hvor jeg sidder med følelsen af, at jeg bare ikke dur til noget. De dage, hvor der er for mange situationer, som jeg bare ikke kan følge med i og forstå. De dage, hvor talmonsteret får overtaget.
Jeg ved, at jeg er god til mange ting, som andre ikke finder så let. Jeg ved, at jeg arbejder hårdt. Jeg ved, at jeg har været igennem meget for at nå så langt, at jeg overhovedet kunne komme ind på en videregående uddannelse. Jeg ved, at jeg fortjener, at jeg lige om lidt er pædagog med et 12-tal i bagagen. Jeg ved, at jeg kan mit fag. Jeg ved, at det burde have været den bedste dag i lang tid. Men dage hvor tallene simpelthen bare driller for meget, er dage, hvor jeg igen kan høre alle mine matematiklærere i baghovedet.
“Det er forkert. Du skal bare tage dig sammen, Mette.
Du prøver jo ikke engang.
Der er ikke noget der hedder ‘det kan jeg ikke finde ud af’.
Du kan, hvis du vil.“
Kære matematiklærere – der er ikke noget, vi hellere vil, end at forstå de tal, vi hver eneste dag bliver nødt til at forholde os til. I ved om nogen, at tal er over det hele.
Jeg var 21 år, før jeg fik en forklaring på mine vanskeligheder – den sørgelige sandhed er, at uvidenheden omkring talblindhed gør, at de fleste talblinde først får en forklaring meget senere i livet. Jo længere der går, jo sværere er det at undgå at give sig selv skylden.
Spred ordet – vil du ikke nok?
Konference om talblindhed
CSV SydØstfyns udviklingsprojekt afholder afslutningskonference i juni, så hold kalenderen åben.
Torsdag den 3. juni 2010 på Hotel Nyborg Strand
Programmet er i øjeblikket under udarbejdelse, men vil blive offentliggjort i nærmeste fremtid sammen med praktiske anvisninger, tilmelding, betaling, etc.
Vi kan dog løfte sløret en anelse ved at oplyse, at både professor Olav Lunde fra Norge og professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet, har indvilliget i at medvirke på konferencen.
Da det ikke ud over ministeriets bevilling er lykkedes os at skaffe yderligere tilstrækkelige fondsmidler til projektet må man påregne at skulle betale for deltagelse i konferencen.
I samme omgang har udviklingsprojektet fået sin egen hjemmeside på dyskalkuli.dk. Siden er dog stadig under udarbejdelse.
CSV SydØstfyn stopper for tilmelding – men hvor kan man så blive testet?
CSV SydØstfyn har fået mange, mange henvendelser i forbindelse med deres forskningsprojekt omkring diagnosticering af dyskalkuli. Så mange, at de desværre må stoppe for tilmelding – i hvert fald indtil alle jer der allerede har henvendt jer, og alle der er kommet på venteliste, har været igennem testning.
Behovet for diagnosticering i Danmark er enormt – men det tilbydes ikke mange steder. Hvis du er under 18 år, skal du / dine forældre / din lærer kontakte PPR. Det er PPR’s opgave at finde diagnosticeringsmuligheder og opstarte eventuel specialundervisning og støtte for alle under 18 år.
Voksne kan prøve at henvende sig på Taleinstituttet i Aalborg (kontaktperson: Henrik Skovhus – hensko@rn.dk – Tlf. 98 144 144) – Hovedstadens Ordblindeskole på Østerbro i København – eller Ordblindeinstituttet i Ballerup. Man kan søge om økonomisk støtte til at betale for diagnosticering. Hvis du allerede har kontakt til eksempelvis socialrådgiver eller jobcenter, er det her du skal henvende dig. Alle danskere har en sagsbehandler – henvend dig til din kommune.
Uanset om du er barn, voksen, forælder eller lærer, er det vigtigt at du har en grundlæggende forståelse for hvad talblindhed er, for at kunne forklare hvilken hjælp det er du søger – og hvorfor. Dette er nødvendigt, da talblindhed er så ukendt et problem at det hurtigt kan blive fejet af bordet. Brug lidt tid her på siden, print alt du vil, skriv noter.
- Hvad er talblindhed? Bliv mini-ekspert. Husk at fortælle, at det er anerkendt af WHO.
- Hvorfor har jeg brug for diagnosticering?
- Hvad skal jeg bruge et ‘bevis’ til?
- Er det for at klare min uddannelse bedre – ret til specialundervisning og støtte?
- Hvad betyder det for mit liv at have problemer med tal?
Alternativt kan du finde sparegrisen frem og springe over både køer og ansøgninger – men det koster altså alt mellem 6000 (seks tusinde) og 10.000 (ti tusinde) at blive testet for dyskalkuli i Danmark.
Det matematiske sprog
Det matematiske sprog kan opfattes på mange måder 
Talblind på Twitter og Facebook
TALBLIND.DK er nu også på Twitter – kom og følg os!
Vi er i øvrigt også på Facebook – bliv medlem af gruppen og snak med hinanden.
Efterlysninger
Et par efterlysninger viderebringes hermed;
- Lea fra Århus leder efter en kvalificeret underviser til sin 14-årige talblinde søn, der ikke får den undervisning han har brug for i folkeskolen.
- Hanne, studievejleder på et gymnasium, søger konkrete erfaringer med undervisning af talblinde, da det lokale PPR ikke kan hjælpe.
- Jannie fra Undløse, Michael fra Århus, Julie 1 fra Nykøbing F., Julie 2 fra Hinnerup, Camilla fra Vejle, Jessie fra Gilleleje, Karina fra Svendborg, Mia fra Næstved, Peter fra Frederikssund, Carsten fra Esbjerg, Anne fra Ølstykke, Hanne fra Vordingborg, Maria fra Galten, Ida-marie fra Odense og 20-30 andre fra hele Danmark søger et sted at blive testet for talblindhed. For tiden er Taleinstituttet i Aalborg det eneste sted i Danmark der selv fortæller, at de tester for talblindhed. Ordblindeinstituttet i København og Hovedstadens Ordblindeskole har en smule erfaring. Læs mere om tests af børn her – og voksne her.
- Mette, skribent på talblind.dk, søger undervisere der har lyst til at hjælpe til. Ved alt om at være talblind, men intet om undervisning. Du behøver ikke vide alt om talblindhed – bare du har interesse for emnet.
Kontakt info@talblind.dk for videre kommunikation.
Intro til Dyskalkuli
Der er blevet lavet en ny lille video om dyskalkuli, der hurtigt kan forklare andre, hvilke problemer talblinde støder på – og hvorfor vi har brug for hjælp. Så hvis din tante, lærer, far eller kammerat mangler en hurtig introduktion til dyskalkuli, kan du jo nævne denne video. Spred ordet til dine venner – del videoen på Facebook, skriv om det på MSN og Skype, eller send en mail.
Musik af Moby, der har givet talblind.dk tilladelse til at bruge hans nummer ‘Dashed Ambitions’. Denne video må bruges i alle fora. Originalfilen kan efterspørges via mail.
Jeg har glemt min pinkode – igen
Jeg glemte min pinkode i dag. Igen igen. Jeg havde ellers fundet et fantastisk husketrick for nogle måneder siden, men alt var væk da jeg stod ved automaten i dag. Jeg var helt blank. Så nu er mit kort inddraget, og jeg skal i morgen endnu engang overbevise en bankassistent om at jeg faktisk er mig, så jeg kan få mit kort igen. Ellers har jeg ingen penge hele weekenden!
Det er et af de punkter ved min talblindhed jeg finder enormt ydmygende – for de tror sgu aldrig på at jeg er mig, når jeg beder om at få mit kort igen, og få tilsendt en ny kode. Det sker 4-5 gange om året, så det burde egentlig ikke være noget specielt. Alt fornuft i mig skriger, at jeg ikke burde sidde og føle mig så dum lige nu – jeg ved, at jeg er et intelligent menneske der bare har nogle specifikke vanskeligheder. Men når jeg står og er helt blank når jeg skal huske fire små tal, så mister jeg fornuften.
Det ville være så meget lettere, hvis alle bankassistenter kendte til dyskalkuli. Måske jeg skulle lave en lille folder, som kan forklare det til folk?
Mette Christoffersen
Sansemæssig overfølsomhed
Der er for tiden gang i et par debatter omkring sansemæssig overfølsomhed – på engelsk Sensory Processing Disorder – på The Dyscalculia Forum. Mange medlemmer synes at være sansemæssigt overfølsom i større eller mindre grad. Jeg er aldrig stødt på forskning der har sat dyskalkuli sammen med sansemæssig overfølsomhed, men det udelukker ikke en forbindelse – det er blot et udtryk for mangel på forskning. Sansemæssig overfølsomhed er dog sat i forbindelse med eksempelvis autismespektret, ADD/ADHD og dysleksi. Også børn og voksne der ikke har problemer af anden art, kan være sansemæssigt overfølsomme. Ydermere er der forskning der viser, at mennesker med genet der giver rødt hår er mere sensitive end normalt.
Sansemæssig overfølsomhed kan beskrives som en slags allergi overfor indtryk af forskellig art – synet, hørelsen, smagen, lugtesansen og følesansen kan være påvirket. Vi kender alle til irritation over ting der går ind gennem sanserne – barnet der skriger i køen til kassen, eller lugten af røg hvis man ikke selv ryger. Det er normalt.
Prøv at forestille dig den allerværste omgang snorken du har været udsat for. Den, der borede sig langt ind under din hud og holdt dig vågen i flere timer. Sådan kan et lille ur der tikker, virke på det sansemæssigt overfølsomme menneske.
Mennesker der er overfølsomme sansemæssigt bliver dog påvirket af de helt små ting. Prøv at forestille dig den allerværste omgang snorken du har været udsat for. Den, der borede sig langt ind under din hud og holdt dig vågen i flere timer. Sådan kan et lille ur der tikker, virke på det sansemæssigt overfølsomme menneske. Når en i nærheden hoster uventet kan det føles som en tryklufthammer, sollys kan give migræneanfald, smagen af peber på frikadellen kan være så voldsom at det virker som chili, lugten af benzin giver kvalme, tøj af nylon eller uld kan gøre fysisk ondt at have på, uventede kram fra ens egen mor kan virke som et sansemæssigt overfald. Dette er bare et par eksempler fra debatten – og beskriver såmænd også mig.
Det kan gøre hverdagen meget besværlig at være sansemæssigt overfølsom. Lysstofrør i klasseværelset kan hæmme indlæringen for det sansemæssigt overfølsomme barn – man kan høre det pibe, og mærke det skarpe lys helt ind i kroppen. At lege og lave sport kan være så overvældende fysisk, at barnet vælger det fra – og her taler vi ikke om at blive forpustet, men bare det at røre en ru og kold basketball. Børn larmer, griner, råber og snakker højt. Det kan gøre det sansemæssigt overfølsomme barn fysisk utilpas i sådan en grad, at det slet ikke er sjovt at komme i børnehave eller skole.
At lege og lave sport kan være så overvældende fysisk, at barnet vælger det fra – og her taler vi ikke om at blive forpustet, men bare det at røre en ru og kold basketball.
Voksne er også meget påvirket i hverdagen. Det være et problem at koncentrere sig om en samtale når der snakkes i baggrunden, det kan være umuligt at køre bil fordi lugten af benzin giver migræneanfald, det kan være fysisk udmattende at arbejde på et kontor med lysstofrør – ja, alt hvad ens sanser skal modstå i livet kan være et problem.
Om det at være sansemæssigt overfølsom har bund i, at man har højere udviklede sanser end andre, vides ikke med sikkerhed endnu. En anden teori går på, at sansemæssigt overfølsomme mennesker har den samme grad af sanser som alle andre, men bare rent ud sagt er meget følsomme fordi hjernen har svært ved at forstå de signaler kroppen sender – og hermed bliver ligegyldige sanseindtryk ikke hæmmet undervejs. Man tuner ind på alle de indtryk man får, som var barnegråden og urets tikken en radiostation.
Sansemæssig overfølsomhed – er det noget DU er påvirket af?
Kilder:
Sensory Processing Disorder Foundation
Ingeniøren – Rødhårede har lavere smertetærskel.
Forskning i talblindhed på CSV SydØstfyn
Så er talblind.dk tilbage efter sommerferien, og kan starte ud med en rigtig god nyhed.
Center for Specialundervisning for Voksne, CSV SydØstfyn har fået 200.000 (to hundrede tusinde) kroner af Undervisningsministeriet, til forskning i dyskalkuli. Specialpaedagogik.dk skriver, at det bliver et forskningsprojekt orienteret mod voksne talblinde.
Så vidt vi ved på talblind.dk, er det første gang Undervisningsministeriet har tildelt penge specifikt til forskning i talblindhed.
Vicecenterleder Jens Storm fra CSV SydØstfyn forklarer, at de mangler viden om talblindhed, når de skal hjælpe talblinde målrettet, på lige fod med den hjælp ordblinde i dag tilbydes. Undervisningsministeriet gav penge til projektet på dette grundlag.
Eksperterne i projektet er professor Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, formand for opgavekommissionen Kent Meistrup Hansen, VUC-Fyn, cand.psyk. Steen Hilling, der har udviklet PAS-systemet (Pædagogisk Analyse System), pædagogisk konsulent i PPR i Svendborg Steen Polk, der er formand for Danmarks Specialpædagogiske Forening, og konsulent Pernille Pind.
“En norsk forsker prøver at finde ud af, hvad det betyder for indlæringen af matematik, at børn har for eksempel ADHD eller autisme. Men man bør også finde ud af, hvordan de børn, der alene har matematikvanskeligheder, adskiller sig fra andre elever, så man kan få et indblik i, hvad der skal til for, at de kan lære matematik”. Pernille Pind på specialpaedagogik.dk.
Der afholdes en minikonference i slutningen af denne måned, og i maj 2010 bliver der afviklet en afsluttende konference, hvor resultaterne bliver præsenteret. Detaljer om konferencerne kommer her på talblind.dk snarest muligt.
Læs hele artiklen på http://www.specialpaedagogik.dk/ObjectShow.aspx?objectid=58652
Mette Mølgaards film om talblindhed
Her er en lille film om talblindhed, lavet af Mette Mølgaard fra Snoghøj Højskole. Mette, der selv er talblind, har lavet filmen for at sprede ordet om talblindhed. God idé! Hun er selv at spotte til sidst i filmen.
Cher er talblind
I dag er det Chers fødselsdag. Hun er født i 1946, altså fylder hun 63 år. Cher har over årene flere gange nævnt hendes ordblindhed og talblindhed, blandt andet i hendes selvbiografi.
Cher droppede ud af high school som 16-årig, da det var for svært for hende at klare sig. Hun kendte hverken til ordblindhed eller talblindhed før senere i sit liv.
Meget kan man sige om Cher, men alle kan vist være enige om, at hun er nået langt i et liv, der har budt på mange store udfordringer.
Talblindhed eller manglende hjælp?
Starter lige en lille afstemning. Både talblinde, forældre og lærere kan svare.
Talblindhed findes!
I dag har jeg endnu engang været ude med flyers om talblindhed. De bliver hængt op lidt rundt omkring når jeg bevæger mig rundt i København, og nogle dage tager jeg den helt store tur med en kæmpe bunke løbesedler, tape og tegnestifter i lange baner. Er det sådan du har fundet siden?
Talblindhed er et ukendt problem. Det er det problem, der er det største for talblinde i dag. Når ingen ved at det findes, og ingen derfor spørger om hjælp, findes hjælpen ikke. Formålet med denne side er, at sprede ordet. Helt bogstaveligt – talblindhed findes! Talblindhed er en anerkendt diagnose i WHO ICD-10! Talblindhed gør, at millioner af mennesker over hele kloden har store problemer med at klare uddannelse, arbejde og hverdagen. Talblindhed behøver ikke være en hindring i livet. Vi skal bare have hjælp til at kunne klare os selv. Jeg vover at påstå, at der er intet andet talblinde hellere vil, end at kunne forstå de tal vi støder på i livet, og dermed klare os selv i det lange løb.
Der er ikke nogen der spreder ordet for os – vi bliver nødt til at gøre det selv. Du kan også hjælpe. Du kan printe vores flyer og hænge den på opslagstavlen i dit lokale supermarked, på din skole, dit arbejde, dit vaskeri, dit bibliotek.
Talblind.dk er en infoside der skal sprede ordet, og et forum for talblinde, undervisere og forældre. Intet mindre, intet mere. Talblind.dk kører helt frivilligt, og der bliver hverken nu eller i fremtiden tjent penge på siden. The Dyscalculia Forum, den internationale søsterside, har kørt på samme måde i over fire år. Talblind.dk ejes af alle der har lyst til at bruge siden. Det eneste du ‘reklamerer’ for ved at sætte flyers op, er, at talblindhed findes.
Gør en god gerning; brug et stykke papir og lidt blæk på at hjælpe andre talblinde, der stadig går rundt og tror de er dumme og dovne. FLYER OM TALBLINDHED.
Online test for talblindhed?
Talblind.dk får utroligt mange hits fra folk der søger på en online test for talblindhed. Det finder du ikke her. Det er umuligt at teste folk for talblindhed via en online test. Der findes et par enkelte sider på engelsk der reklamerer med tests, men det er i virkeligheden intet andet end en liste med symptomer du kan sætte kryds ved. En sådan test kan ikke gøre andet end at vise om der måske er grund til, at blive testet rigtigt.
En rigtig test for dyskalkuli tager flere timer, der oftest spredes over flere dage, da det kræver høj koncentration. Denne test udføres af en psykolog der er specialiseret på området for indlæringsvanskeligheder. I Danmark bruger man oftest WISC (børn) og WAIS (voksne) i forbindelse med talblindhed. Der er meget få psykologer i Danmark der har erfaring indenfor talblindhed, men WISC/WAIS bruges i mange andre sammenhænge, så de er trænet i at bruge systemet.
WISC og WAIS kan vise forskelle i dele af intelligenskvotienten – typisk har en talblind et lavt score ved de tal-orienterede delprøver, mens den verbale del-IQ er højere end normalt – om end ikke når der er tale om samtidig dysleksi. Det er den ofte dramatiske forskel der tydeliggør problemet, og hvor det helt specifikt har rod. Derudover viser testen om der er problemer med arbejdshukommelsen, sekvenser, og mange andre faktorer der gør sig gældende ved talblindhed. WAIS er den måske mest anerkendte og anvendte intelligenstest til voksne i verden. Sammen med WISC og WPPSI udgør den et komplet intelligenstestningsbatteri, der strækker sig fra 2½-90-årsalderen. Den indgår rutinemæssigt i langt de fleste psykologiske undersøgelser og vurderinger, herunder vurdering af intelligens såvel som neuropsykologiske undersøgelser.
Nogle psykologer bruger matematiske prøver i samarbejde med WISC/WAIS, for at afgøre hvilket trin klienten er på, når der testes for talblinded.
Du kan læse mere om diagnostisering af talblindhed for børn her – og for voksne her.
Hvilken hjælp får talblinde?
Hvilken hjælp får talblinde, når de er blevet diagnosticeret? Det var et af spørgsmålene panelet fik på konferencen. Og jeg kom hurtigt til at svare, “ingenting!”, nede fra rækkerne. Henrik Skovhus svarede det samme – at hjælpen ikke findes. Henrik Skovhus er speciallærer på Taleinstituttet Region Nordjylland og har erfaring med talblindhed. Henrik Skovhus nævnte, at SU-styrelsen har et system der hedder SPS – specialpædagogisk støtte. SPS hjælper studerende der har vanskeligheder af den ene eller anden art. Det kan være alt fra psykiske problemer til fysiske handicap og ordblindhed. Det kan både være økonomisk støtte i forhold til, at ens handicap eller problem gør, at man ikke kan klare et arbejde ved siden af studiet, men det kan også være hjælpemidler. Ordblinde elever får eksempelvis undervisningsbøger på CD-rom, en lånecomputer og software til at hjælpe med oplæsning.
Men med talblindhed er der endnu ikke udviklet hjælpemidler. De få elever Henrik Skovhus kendte til, der faktisk havde fået støtte via SPS, havde fået ekstra undervisning. Men det kræver en grundig begrundelse for, hvorfor man har brug for støtten, før SPS tager sig af det. Det er meget sigende, at der overhovedet ikke nævnes talblindhed eller bare matematikvanskeligheder, på hjemmesiden for SPS, eller i deres informationsmaterialer generelt. Talblindhed er dog et anerkendt handicap, hvilket betyder, at talblinde har ret til hjælp ifølge serviceloven.
Ekstra undervisning er i øvrigt ikke nok i sig selv – der skal specialundervisning til. Og som mange mener, blandt andet Bjørn Adler, er det slet ikke ekstra tid talblinde har brug for. Tværtimod mener han og andre, at den bedste indlæring for talblinde sker, når det er meget korte intervaller. Fra fem til 15 minutter ad gangen. Det er i forbindelse med, at talblindhed er et arbejdshukommelsesproblem – men det er stof et helt andet blogindlæg.
Henrik Skovhus blev senere spurgt hvad han gør ved den manglende hjælp til mennesker med dyskalkuli. Det kunne han ikke svare på, men mener der skal iværksættes to ting generelt;
1: “Positiv stigmatisering” – det vil sige diagnosticering af problemet, og flere skal undersøges. Der er meget, meget få mennesker der bliver testet for talblindhed. Dette mener jeg klart er i forbindelse med, at de færreste mennesker overhovedet ved, at dyskalkuli findes – undervisere såvel som talblinde. Andre større grunde til manglende diagnosticering er en tro på, at der ikke findes et matematisk handicap, og derudover berøringsangst i forhold til at stigmatisere. Jeg har snakket med tusindvis af talblinde over hele verden, og har aldrig mødt mennesker der har været andet end lykkelige for, at få et navn for de problemer de har. Vi skal ikke være bange for, at stigmatisere. Det fik jeg heldigvis nævnt højt og tydeligt, og Bjørn Alder var enig.
Dyskalkuli er ikke en undskyldning
- dyskalkuli er en forklaring
Det er det manglende begreb for de vanskeligheder talblinde støder på, der er stigmatiseringen – ikke ordet dyskalkuli. Når der ikke er et ord for det, at man er voksen og har svært ved at læse et ur, så bliver ordet automatisk til ‘dum’. Og som før nævnt, er det ikke muligt at være ‘dum’ og have dyskalkuli på samme tid!
2: Der skal udvikles hjælpemidler.
Min egen vurdering er, at diagnosticering er første skridt – det lød til, at Henrik Skovhus og Bjørn Adler mente det samme. For det første da det kan være der slet ikke er tale om dyskalkuli, men i stedet generelle matematikvanskeligheder eller pseudo-dyskalkuli (angst for matematik). For det andet for at få et indblik i, og forståelse for, hvor problemet med matematik overhovedet opstår hos den enkelte. Der er er nemlig flere årsager, og flere typer af vanskeligheder. Man skal vide hvor styrkerne og svaghederne er, for at kunne undervise optimalt. Det nytter ikke at bruge visuelle/spatiale undervisningsmetoder for eleven der har stærke problemer med det visuelle/spatiale, som eksempel.
Björn Adler om dyskalkuli – del 2
Björn Adler bruger altid fire punkter, når han skal forklare matematikvanskeligheder. Jeg har sikkert nævnt dem før – men her er de igen:
1) Akalkuli, som betegner fuldstændig manglende evne til at regne. Dette ses oftest hos mennesker med udviklingshæmning samt hjerneskadede. Akalkuli har sit eget kapitel i WHO ICD-10.
2) Dyskalkuli (talblindhed), som er specifikke vanskeligheder med dele af matematikken. Mennesker med dyskalkuli har brug for specialundervisning, men det første skridt er en diagnosticering, for at finde ud af hvad årsagen er hos den enkelte. Man kan ikke blive kureret for dyskalkuli, men graden kan ændre sig hele livet. Det der især kendetegner talblinde er, at de er i stand til at lære – men har glemt alt om hele processen et kvarter senere. Jeg kommer ind på hans idéer til undervisning af talblinde i et senere blogindlæg.
3) Generelle matematikvanskeligheder. Matematik er svært! Desuden mener Adler, at der i denne gruppe er mennesker med en IQ i den lavere ende, dog stadig i normalområdet. Det er ’sløseri’ at bruge ressourcer på specialundervisning af denne gruppe ifølge Adler, da det ikke er specielle metoder de har brug for. Mennesker med generelle matematikvanskeligheder kan derimod hjælpes ved at bruge et langsommere tempo.
4) Pseudo-dyskalkuli, hvor der er tale om følelsesmæssige blokeringer. Adler kalder det “XYZ-allergi”. Det kan afhjælpes via terapisamtaler. Et andet tip var, at skrive succesoplevelser ned hver undervisningstime. Min egen vurdering er, at der ikke findes en talblind i hele verden, der ikke har en eller anden form for blokering overfor matematik – så jeg tror at mange med diagnosen dyskalkuli kan have gavn af samme metoder der bruges ved angst for matematik, pseudo-dyskalkuli.
Man kan via diagnosticering – oftest bruges WISC og WAIS – finde ud af, om der er tale om dyskalkuli, pseudo-dyskalkuli, generelle matematikvanskeligheder eller akalkuli.
Björn Adler om dyskalkuli – del 1
En af oplægsholderene på konferencen var Björn Adler. Björn Adler er en svensk psykolog der i mange år har arbejdet med dyskalkuli. Han har udgivet bøger og hjemmesider om talblindhed på engelsk, svensk og dansk. Sidstnævnte er “Dyskalkuli & matematik – En håndbog i matematikvanskeligheder” der udkom i efteråret 2008. Den kan købes i alle større boghandlere, og lånes på biblioteker over hele landet. Konferencen på DPU blev sat i stand i forbindelse med udgivelsen af den danske bog. Adler har også udviklet et screeningssystem der kan vise, om der er tale om talblindhed – matematikscreening I (7-9 år), II (11-15 år) og II (16+ år). Matematikscreening afviger fra den gængse metode for test for talblindhed, da den ikke kun kan anvendes af psykologer, men både pædagoger, lærere, talepædagoger og psykologer. Han nævnte dog også, at der bør bruges WISC eller WAIS (generel IQ-diagnosticering) i forbindelse med diagnosticering af dyskalkuli. Jeg har ikke erfaring med Matematikscreening, så kan ikke komme med en vurdering. Du kan læse meget mere om Matematikscreening på Kognitivt Centrum Danmark. Han har også en dansk side om dyskalkuli generelt.
For at komme tilbage til Björn Adlers oplæg på konferencen, så kan jeg fortælle, at fokus var generel information om hvad talblindhed er. Eller, dyskalkuli. Potayto, potarto! Det er en god start, eftersom mange deltagere nok ikke havde den større viden om dyskalkuli. Adler nævnte rigtig mange ting på den korte tid han havde, så det bliver delt op i flere blogindlæg.
Det første Adler fik slået fast var, at talblinde har en normal eller over normal IQ. Dette er også nævnt i den medicinske betegnelse for talblindhed hos WHO ICD-10. Den høje begavelse er også hvad jeg er stødt på hos de mennesker jeg har snakket med i løbet af de sidste mange år. Man behøver bare at bruge 10 minutter på The Dyscalculia Forum, så er man stødt på MENSA-medlemmer, forskere, computernørder og deslige. Min egen diagnosticering af dyskalkuli viste en normal generel IQ, med en høj verbal IQ. Den matematiske var dog lav. Nu er jeg jo talblind, så kan ikke huske om det er helt korrekt, men mener det var noget i retningen af: Generelt: 107, Verbal: 127, matematisk/logisk: 86. Normalområdet hedder 90-110. Dette sving i de forskellige IQ-typer er et generelt billede for talblinde – det er sådan man opdager problemet og er et diagnosticeringskriterium. Det er netop svinget der gør problemet endnu større. Eksempelvis kan der også være tale om massive talproblemer hos den talblinde der har en matematisk/logisk IQ i normalområdet, men hvor andre IQ-dele er i genistørrelse. Men, den generelle ‘overall’ IQ er at finde i normalområdet eller over normalområdet. Hvis der er tale om en lavere IQ end normalområdet, er problemet akalkuli – ikke dyskalkuli.
Han fortalte også, at nogle talblinde klarer sig enormt dårligt på det lave niveau med de fire regnearter, mens det pludselig går nemmere når der er højere tal i spil. Dette forklarede han meget simpelt:
Lave tal: Hentes i hukommelsen
Høje tal: Hentes i forståelsen
Og det hænger fint sammen med, at talblindhed oftest har baggrund i et arbejdshukommelsesproblem – samt at der ikke er noget galt med forståelsen, da talblinde er normaltbegavede eller derover. Nogle mener, at Einstein var talblind, da han netop havde store problemer med de små tal. Dem fik han andre til at ordne for sig!
Talblindhed? Regnehuller? Dyskalkuli?
Er lige kommet hjem fra en rigtig god konference om dyskalkuli på Danmarks Pædagogiske Universitet. Jeg har skrevet om konferencen før – lidt længere nede på siden. Jeg har side op og side ned fyldt med noter fra alle oplæg, og vil de næste par dage få skrevet om det hele her på bloggen!
En fællesnævner for alle oplæg, var generel information om hvad matematikvanskeligheder og dyskalkuli er, og en debat om terminologien for matematikvanskeligheder. Terminologien synes jeg er et rigtigt spændende emne, for som en deltager sagde (Michael Wahl Andersen, forfatter til mange bøger om matematikundervisning herunder oversatte hæfter om dyskalkuli) er det svært at arbejde fælles for at hjælpe mennesker med dyskalkuli, når der endnu ikke er en fast enighed om, hvad det betyder. Dyskalkuli er medicinsk anerkendt af WHO og DSM, verdens to største og mest bruge diagnosticeringsmanualer – men de beskriver dyskalkuli meget kort, og nævner ikke alle de vanskeligheder mennesker med dyskalkuli har. Herudover ligger der et problem i, at ingen talblind ligner den anden talblinde, og at der er forskellige former for og grunde til dyskalkuli. Og så er der i øvrigt også en gruppe af forskere der ikke vil bruge ordet dyskalkuli, men i stedet ‘regnehuller’.
Som den svenske psykolog Bjørn Adler smukt sagde det, er der dog ingen tvivl om, at det for den talblinde ikke hedder regnehuller, men en regnelavine!
Det lød dog til, at der var enighed om, at ordet ‘talblindhed’ var et forkert ord. Jeg er sådan set enig i, at ordet ikke er et godt begreb for de problemer vi talblinde støder på – for vi kan jo godt se tallene, og i øvrigt handler det om så meget mere end tal. Men i og med at dysleksi hedder ordblindhed, hedder dyskalkuli altså talblindhed.
Dyskalkuli er for mig det korrekte ord. Men jeg bruger næsten kun begrebet talblindhed – og det er der en simpel grund til. Ingen ved hvad dyskalkuli betyder. Ingen stopper op, når de hører ordet. Ingen kigger nærmere, hvis de ser ordet i avisen. Ordet dyskalkuli har for tiden ingen effekt når det handler om at fange øjne og ører. Men talblindhed – det er et ord alle kan forholde sig til og hurtigt forstå, da ordblindhed er et alment kendt begreb. Og folk stopper op, når de hører ordet talblindhed.
Altså bruger jeg ordet talblindhed som et slags kælenavn, da det er dette ord der har mest effekt i forhold til at sprede viden om, at det faktisk findes – om det så hedder dyskalkuli eller talblindhed.
Ansigtsblind?
Jeg ville lige høre, om der er nogle af jer der har fundet et trick i forhold til at huske navne og ansigter?
Navne og ansigter er ofte et problem for talblinde. Der findes udover det et handicap der hedder ‘prosopagnosi’- på godt dansk ansigtsblindhed, som to procent af verdens befolkning siges at have. De fleste har det i mild grad, men en del har det i så ekstrem form, at de ikke kan genkende deres egne børn eller deres eget spejlbillede.
Jeg har det slet ikke i så høj grad. Jeg kan genkende mennesker jeg kender godt, men det tager lang tid at få nye ansigter klistret fast. Jeg kan gå op og ned af en ny kollega hver dag i en måned, som jeg stadig lige skal kigge en ekstra gang på, for at vide hvem personen er. Mit problem med ansigter er også, at jeg ikke kan ‘finde dem frem’ i mit hoved. Jeg kan genkende min mor når jeg ser hende, men hvis du beder mig om at beskrive hende uden hun står foran mig, kan jeg ikke finde hendes ansigt frem på min skærm. Kognitivt ved jeg, at hun er lidt lavere end mig og har kort lyst hår – men det visuelle billede mangler, så mere information kan jeg ikke give.
Jeg læste for et stykke tid siden et interview med Kronprinsesse Victoria, hvor hun fortalte om hendes ansigtsblindhed og problemer med at huske navne. Det må godt nok være besværligt når ens liv handler om at netværke!
Det er også enormt svært, når man arbejder med børn. Jeg skal til at lære 40 nye navne og sætte dem sammen med 40 ansigter. De to forrige gange jeg har skullet dette, fik jeg institutionerne til at give mig et billede med børnene med hjem, hvor deres navne stod på. Og så øvede jeg, og øvede, og øvede. Det virker lidt. Hvilket vil sige, at nogle navne og ansigter sætter sig hurtigere fast, end da jeg ikke havde fundet denne metode. Men jeg er ikke tilfreds med, at det kun virker lidt – det skal virke helt. Når det kommer til alt andet end navne og ansigter, er jeg dog enorm god til at huske detaljer om de mennesker jeg møder i det pædagogiske arbejde. Hvorfor er det, at jeg kan huske, at ‘Emma’ elsker agurker og at kælke med sin far, mistede sin mælketand sidste sommer, bor på Østerbrogade, har gulblomstrede vanter, en yndlingsdukke hun havde med for flere måneder siden, og en tante i Sverige der er advokat – men ikke kan huske Emmas navn? Min hjerne er et mysterium for mig, som jeg hver eneste dag prøver at løse.
Fortæl endelig hvis der er noget der virker for dig, der måske kunne virke for mig og andre.
Yderligere information om prosopagnosi:
Artikel fra Månedsskrift for praktisk lægegerning om ansigtsblindhed
Artikel fra Illustreret Videnskab om ansigtsblindhed
Test dig selv for ansigtsblindhed
Seks ud af 10 universitetsstuderende har angst for matematik
Videnskab.dk skriver i dag om en spansk undersøgelse fra Granada Universitet. Undersøgelsen viste, at hele seks ud af ti studerende havde direkte angst for matematik, der gav sig til udtryk ved de gængse angstsymptomer såsom spændinger, nervøsitet, bekymring, irritabilitet, utålmodighed, forvirring, frygt og mentale blokeringer.
Det kan alle talblinde nikke genkendende til.
Samtidig er der utroligt mange der viser tegn på talblindhed på grund af matematikangst, uden egentlig at være talblinde. Dette kaldes pseudo-dyskalkuli – altså falsk talblindhed.
Rigtig mange undervisere fra hele verden går efter ideologien om, at talblindhed ikke findes – at der kun findes matematikblokeringer og dårlig undervisning. At pseudo-dyskalkuli er den eneste form for dyskalkuli der eksisterer. Dette er en sætning jeg møder hver eneste dag, og jeg har altid haft svært meget ved at forholde mig til den.
Jeg er ikke underviser – jeg er bare talblind. Jeg kan kun tage udgangspunkt i mig selv, og det eneste jeg kan sige er, at jeg er 26 år og stadig har problemer med noget så simpelt som at læse et ur. Dette skyldes hverken en blokering eller manglende undervisning – dette skyldes simpelthen at min hjerne har problemer med at forstå og huske sekvenser og spatiale opgaver. Samtidig indrømmer jeg gerne, at jeg er hunderæd og blokerer overfor at skulle arbejde med tal i forbindelse med decideret matematikundervisning – men tal i hverdagen er jeg ikke bange for, og jeg har ikke mulighed for at lave blokeringer da det er ting der simpelthen bare skal gøres. Jeg skal fra A til B, jeg skal vide hvad klokken er. Det irriterer mig gevaldigt at skulle bruge enorme kræfter på at gøre noget så simpelt som at gå på vaskeriet (hvilke grader betyder hvad, hvilket nummer havde vaskemaskinerne jeg tog, hvor mange mønter skal jeg have med mig, hvor lang tid plejer det at tage at tørre, hvor mange penge skal jeg putte i og så videre – simpelt for de fleste, svært for mig) – men irritation og blokering er ikke det samme. Det ved jeg – og det ved alle der har oplevet angst og blokeringer.
Naturligvis hjælper det enormt på indlæringen at angsten behandles og gennemarbejdes – her taler jeg igen ud fra egen erfaring. Det kan ikke ‘kurere’ mig, men jeg er meget overbevist om, at det i hvert fald vil gøre det lettere at lære. Undersøgelser viser, at mennesker med pseudo-dyskalkuli har stor gavn af undervisning der er rettet mod talblinde. Forskellen er, at de kommer videre når blokeringen forsvinder, hvor talblinde kan komme over blokeringen men stadig have de samme vanskeligheder med matematikken (Tony Attwood, Dyscalculia in schools – what it is and what you can do, 2002). Det, der helt og komplet har fjernet min blokering over for hverdagsmatematik jeg ikke kan undgå, er en udførlig diagnostisering og efterfølgende forklaring på, hvorfor det altid har været så svært for mig. Sagt med andre ord, er min angst overfor store dele af talbehandling forsvundet bare ved at vide, at mine vanskeligheder ikke er min skyld. En sætning som “du kan, hvis du vil” fra nok så velmenende lærere har i den grad været skyld i min blokering – for der var godt nok intet andet i verden jeg hellere ville, end forstå det der blev sagt. Og jeg kunne ikke svare andet end, “jeg kan ikke finde ud af det”, og så var det pludselig min egen skyld. Det var sådan min blokering viste sig. Når jeg går i baglås i dag, er jeg blevet så pædagogisk ved mig selv, at jeg tilføjer et enkelt ord i den sætning. “Jeg kan ikke finde ud af det – endnu”. Dette fjerner min blokering og gør det til irritation i stedet. Og det er (sgu) okay at være irriteret over at have svært ved noget andre overhovedet ikke tænker over. Og når det er okay at være irritereret, åbner det op for min lyst til at fjerne irritationen ved at lære nye ting. Men det betyder ikke, at min talblindhed forsvinder. At det pludselig bliver let som ingenting at gå på vaskeriet. Det betyder bare, at jeg i det mindste har en chance for, at lære flere ting.
Dette blev et rodet indlæg – men som jeg nævnte, har jeg aldrig vidst hvad jeg skulle svare når jeg er blevet præsenteret for ideen om, at talblindhed ikke fandtes. Denne forklaring om forskellen på blokering og irritation, er det tætteste jeg kan komme på et svar.
Lars Ulriksen, lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet, ønsker en dansk undersøgelse af angst for matematik. Ja tak siger jeg – og helst på samtlige uddannelsesområder. Dette ville muligvis åbne op for at der blev oprettet en form for hjælp til mennesker med angst for matematik – både dem med pseudo-dyskalkuli og dem med en diagnose i rygsækken.
Konference om dyskalkuli
Lige en hurtig reminder – den 6. maj 2009 afholdes der en konference om talblindhed på Danmarks Pædagogiske Universitet i København. Tilmeldingsfristen er nu på fredag, altså i overmorgen, den 17. april.
Lidt længere nede på denne side kan du finde mere information – eller du kan trykke her.
Pinkoder… åh nej!
Forleden så jeg Danske Bank reklamere for, at man hos dem kan få samme pinkode på alle sine kort. Det er godt nok smart! Jeg kontaktede straks 15 af de største danske pengeinstitutter for at høre, om de tilbød det samme. Nykredit og Danske Bank viser sig dog at være de eneste. Det er gratis begge steder.
Så hvis du har flere pinkoder hos Nykredit eller Danske Bank, er det da bare at gå ned og få samme kode på alle kort. Så er der i det mindste kun en enkelt kode du skal huske. Det var bare lige et hurtigt tip fra mig – håber alle har nydt påsken.
Jørn Utzon var talblind
I dag ville arkitekten Jørn Utzon have fyldt 91 år – han døde i november 2008 af et hjertetilfælde. Utzon nåede at nævne sine problemer med bogstaver og tal en del gange i medierne. Blandt andet i denne artikel, hvor han sagde:
Jeg blev ikke ingeniør, fordi jeg både lider af dysleksi og mangel på matematisk indsigt. Man skal have en god matematisk hjerne for at blive ingeniør. Husk at geometri er noget ganske andet. Som en kompensation for disse handicap har jeg åbenbart et talent for rumsans. Jeg tænker mig til en bygning og så er den færdig i mit hoved. Dette har jeg kunnet bruge som arkitekt. Et rygte siger at jeg ikke kan tegne, og aldrig har kunnet. Dette kan skyldes at jeg arbejder så meget med modeller. Modeller er nemlig et af de mest vidunderlige design-redskaber. Men jeg laver stadig de flotteste tegninger De kan forestille Dem. En af mine norske arkitekt-venner, Arne Korsmo, siger altid at man skal bygge et rum, i stedet for at tegne det.
Netop sansen for geometri har nogle talblinde; dem, der er stærke rent visuelt og spatialt (rumligt). De oplever ligefrem at matematikundervisningen i skolen pludselig er sjovere, når det er former og figurer der skal sættes i spil. Nogle bruger denne evne til kunst, nogle er gode med grafisk arbejde, og nogle tegner et verdenskendt operahus.
Nogle er heldige at slippe igennem et uddannelssystem der har ekstremt svært ved, at give plads til dem. Utzon bestod sin studentereksamen på Aalborg Katedralskole – med årgangens laveste karakterer. Han var heldig. Der er mange talblinde, der ikke når så langt. Det er ofte på dette trin, at tallene er sværest at arbejde med – for de færreste talblinde vælger efter ungdomsuddannelsen at tage en vej, der kræver flere tal. Men det er nu engang nødvendigt, at skulle igennem en gymnasial uddannelse for, at komme på en videregående uddannelse.
Nogle synes læren om ligninger og algebra er ligegyldigt – hvornår bruger man det i det virkelige liv – men det synes jeg er for let en løsning. Talblinde skal ikke undskyldes, talblinde skal ikke fritages – ikke når det er talbehandling i folkeskole og på ungdomsuddannelser. På universiteter i USA er det langt de fleste steder pålagt alle studerende at have matematiske fag på højniveau – selv hvis deres hovedfag er kunst, sprog eller andet der aldrig nogensinde ville kræve talbehandling. Og det er fuldstændig fjollet, ingen tvivl om det. Men uddannelse på folkeskole- og gymnasieniveau er en anden snak.
Men vi skal have hjælp til at klare det.
The Dyscalculator – Lommeregneren til talblinde
Kære nørder, softwareproducenter, firmaer der laver lommeregnere og hjælpemidler – der er 390.000.000 (tre hundrede og halvfems millioner) talblinde mennesker i verden der kan blive jeres potentielle kunder. Hjælp os!
Lommeregneren burde være lykken for den talblinde. Det er i hvert fald det mange tror. Tast problemet og vupti får du et svar. Men så enkelt er det faktisk ikke.
Tallene der skal bruges skal huskes. Du skal kunne gengive dem rigtigt. Du skal kende forskellen på de matematiske symboler. Du skal vide, hvordan problemet skal indtastes. Du skal huske rækkefølgen, og holde problemet levende i hukommelsen. Huskede jeg nu tredje trin med plustegnet, eller… kom jeg til at trykke minus? Om igen. Og til sidst, skal du kunne forstå resultatet. Hvad betyder 11845,9?
Det vi mangler, er en lommeregner der er specifikt lavet til talblinde. På Dyscalculia Forum har medlemmer delt hvad de mener hjælpemidlet skulle kunne. Jeg er i øvrigt lidt stolt af at have døbt dette ikke-eksisterende hjælpemiddel THE DYSCALCULATOR – af det engelske dyscalculia og calculator.
Nå, men det jeg kom fra, var de specifikke ting lommeregneren skulle kunne, ifølge de talblinde medlemmer. Nu bruger jeg ordet ‘lommeregner’, men det kunne også være noget lignende en PDA, eller det kunne være software der kunne bruges på mobilen og computeren.
- Der skal være en version for børn hvor der er fokus på undervisning, og en version for voksne hvor der er fokus på undervisning samt tal i hverdagslivet som voksen.
- En skærm hvor der er plads til det hele. Altså større end en enkelt eller to linjer.
- Minitastatur med tal, alfabetet og regnefunktionerne – med knapper i forskellige farver.
- Knapperne med tal må meget gerne have tallet skrevet på. Altså 3 og TRE på samme knap.
- Man skal kunne stave tallene og regnefunktionerne, udover at skrive dem numerisk. Eksempelvis to hundrede plus fire hundrede i stedet for 200 + 400.
- Det må gerne være en touch screen – men eftersom nogle talblinde har motoriske problemer skal man kunne undlade at bruge den.
- Talefunktion – lommeregneren skal kunne fortælle hvad man indtaster, alle tal skal kunne markeres eller lignende for at blive oplæst, og det skal være muligt at trykke på for eksempel divisionstegnet og få at vide hvad det hedder. Dette er en funktion der allerede findes på lommeregnere der er lavet til mennesker med visuelle handicap – så det burde være let at overføre til en Dyscalculator.
- Talegenkendelse – se dette er stadig et svært punkt generelt med computere, men når det en dag kan lade sig gøre i høj kvalitet, skal det også være en funktion på en lommeregner for talblinde. Det skal være muligt at sige ordet for, for eksempel, 4503, som derefter automatisk skrives ind. Det skal samtidig være muligt at sige ordet som 4, 5, 0, 3 i stedet for fire tusinde fem hundrede og tre, da det kan være meget svært at læse tal. Især over fire cifre.
- En funktion hvor samme ting i forrige punkt bliver skrevet med bogstaver. Det er for mange lettere at forstå tre hundrede og halvfems millioner end 390000000.
- Mulighed for at sætte et regnestykke op, som på papir. Inklusiv en hjælpefunktion der for eksempel husker en på, hvor noget skal sættes i mente. Den skal ikke sætte i mente for os – bare fortælle os rækkefølgen i de fire regnearter. At få det vist visuelt mange gange kan hjælpe til indlæringen i forhold til at gøre det selv. Talblinde elever behøver ikke konstant gå i stå og spørge om hjælp, hvis en lommeregner kan dobbelttjekke.
- Mulighed for at se alle trin man har fulgt. Afspillet som replay og som ‘billede’. Dette er også en funktion der allerede er opfundet på avancerede lommeregnere.
- Masser af kommaer og punktummer i tallene (alt efter hvad det aktuelle land bruger), så der er en chance for at forstå tal over fire cifre. Når man ikke kan bruge decimal, kan der i stedet bruges mellemrum – eksempelvis 59 600 i stedet for 59600.
- Mulighed for at gemme udregninger.
- Mulighed for at sende gemte udregninger via nettet, USB-stick eller lignende. Skal kunne åbnes på computeren på den ene eller anden måde – overførsel til excel eller lignende, hvor der stadig kan redigeres i udregningen. Altså skal den ikke gemmes i billedformat eller andet låst format. Funktionen findes allerede på avancerede lommeregnere.
- Mulighed for at skrive spørgsmål der er præprogrammerede. “Hvad er halvdelen af x?” – “Hvad er x% af x?”. At gøre problemet skriftligt kan gøre det muligt for den talblinde overhovedet at lave en sådan udregning.
- Drømmefunktioner til Dyscalculator version 2.0 ville være muligheder for at sætte den i forbindelse med netbank, skat og lignende. Desuden noget med mål, kvadratmeter, vægt og andre funktioner man har brug for i hverdagen. Og ikke mindst en scanningsfunktion.
- Og til sidst skal den være robust, da den skal kunne tåle at blive kastet rundt i rummet når frustrationerne er på sit højeste! Men hvis den virker som den skal – altså som en almindelig lommeregner gør for ikke-talblinde – så behøver den nok ikke være så robust.
Det er meget, vi søger i en lommeregner. Og virker måske som en let løsning. Men en Dyscalculator ville ikke gøre mere for os, end hvad en normal lommeregner gør for ikke-talblinde. Faktisk giver den os bare mulighed for, i det hele taget at bruge en lommeregner. For eksempel som et oplæsningsprogram gør det muligt for blinde at bruge en computer, eller talegenkendelse gør det muligt for fysisk handicappede at skrive hele romaner. Og ordblinde kan bruge en elektrisk kuglepen der scanner bogstaver og oplæser ordene. Fælles er, at vi på mange punkter vil kunne klare os selv uden hjælp – og der er intet andet vi hellere vil!
Fantasi og talblindhed
På The Dyscalculia Forum har der siden 2006 kørt en levende snak om fantasi. Det tyder på, at langt størstedelen af talblinde har en enorm evne til at fantasere. Det er så vidt jeg ved aldrig noget der er sat i forbindelse med talblindhed på forskningsområdet, da det er selve matematikproblemet der sættes fokus på. Men så må vi jo selv råbe op og fortælle, at der er et symptom der måske kunne sættes mere fokus på. Hvem ved, måske kunne evnen udnyttes til at lære matematik.
Dagdrømmeri er en del af ADD/ADHD og forskellige diagnoser indenfor autismespekret, så måske måske kunne det være svaret – men det er kun få i debatten der har en sådan diagnose.
Alle mennesker dagdrømmer. Men det medlemmerne her beskriver, er mere end dagdrømmeri. Og det ved jeg – for jeg har det på samme måde. Vi lever os ind i en verden, opfinder lange samtaler og handlinger, skriver romaner i hovedet, zoner helt ud af virkeligheden.
“Folk tror jeg er sindssyg når jeg sidder i den offentlige trafik og drømmer – min mund bevæger sig med de ord jeg siger, eller en af mine karakterer, i min fantasiverden.
“Jeg forsvinder ind i historier, bøger, poesi. Jeg opfinder utopiske verdener, nye måder mennesker kan leve på i et samfund jeg selv designer”.
“Så længe jeg kan huske har jeg levet i en rig fantasiverden der må en mærkelig måde krydser med min egen hverdag. Det er som at spille en rolle i et stykke, eller være en person i en uskrevet bog”.
“Den eneste måde at beskrive det på, er ‘mini-film’ med mig selv som stjernen, og fuld manuskript”.
“Siden 4. klasse har jeg udlevet helt andre liv i mit hoved, komplet med fantasivenner, job og situationer. Det er bedre end tv”.
“Det er ofte meget store og lange historier med mange personer og action, med meget dialog. Den samme historie kan være i mit hoved i flere uger, og udvikler sig af sig selv”.
“Jeg har hele mit liv haft et rigt indre liv, med store scenarier der har spillet i hovedet, i en sådan grad at jeg har grint i det offentlige, eller ligefrem fået tårer i øjnene hvis historien har været sørgelig”.
Ronald Davis, forfatter til “The Gift of Learning” beskriver det faktisk i hans bog som værende ‘desorientering’. Bogen handler om ordblindhed. Altså må ordblinde have samme evne til fantasi? Han skriver blandt andet : “Billedetænkere lever sig ofte ind i en længere desorientering med det formål at underholde sig selv. Desorientering kan åbne dørene til indre fantasi. Et barn opdager måske allerede denne evne som baby. Med denne opdagelse kommer den alternative verden af fantasi og kreativitet, en verden der kun sættes grænser for i forbindelse med barnets egen intelligens og kreativitet. For ham er denne verden uden grænser og konsekvenser. Konsekvenser i den virkelige verden er til dels erstattet af en uafbrudt strøm af kreativ fantasi indenfor fantasiverdenen, hvor han er den centrale figur. Alle mennesker har oplevet denne form for alternative verden igennem særligt omstændige fantasifulde drømme. En billedtænker har dagdrømme eller “vågen-drømme” der er lige så omstændige. Men det passer ikke ind under en normal drøm, fordi desorienteringen tillader dagdrømmen at fremgå som virkelighed. Desorientering tillader også personen at interagere med den alternative verden”.
Desorientering er beskrevet i Gyldendals Leksikon som en “psykisk abnorm tilstand”. Det lyder meget voldsomt, især fordi medlemmerne faktisk beskriver denne evne som en positiv ting. Der er mange forfattere, skribenter, skuespillere og så videre blandt medlemmerne, der har været i stand til at gøre evnen til en karriere. Desuden er selve ordet “billedtænker” en smule svær at forstå han bruger, da det langt fra er alle talblinde drømmere der tænker i billeder. De fleste tænker i ren dialog og i systemer. Men på den anden side ser vi det så for os på den måde, uden et billede i ordets forstand.
Jeg selv opfatter det også som positivt, det meste af tiden. Det eneste problem jeg har er, at jeg ikke selv kan styre hvornår det sker. Det betyder at jeg er hende der altid går ind i lygtepælen, kort sagt. Jeg har altid ønsket jeg kunne bruge denne evne til at få historier ned på skrift, men det er endnu ikke lykkedes. Jeg går helt i stå, når det bliver virkelighed. En del medlemmer beskriver, at de var hittet som barn fordi de altid opfandt de sjoveste lege. Det var jeg heller ikke stand til i den virkelige verden, men jeg kunne sidde i flere timer med legoklodser og opfinde hele film, når jeg var alene. Jeg gør det stadig meget, flere gange om dagen – forskellen er, at det i barndommen var urealistiske verdener (forestil dig Bennys Badekar gange 10), hvor det i dag er noget der reelt kunne ske. Jeg lever mig så meget ind i fantasien mens jeg er i den, men jeg er altid klar over, at det ikke er virkelighed. Og det er vel dér grænsen går, ellers var jeg nok klar til indlæggelse på den lukkede. Men, det er bare en del af hvem jeg er.
Det ville dog være enormt rart at finde en metode til selv at kunne styre hvornår det sker, så jeg slipper for endnu flere uplanlagte møder med lygtepæle.
Skoler opdeler igen i A- og B-hold
Politiken skrev i går om Lykkebo Skole i Valby, der sidste år begyndte at opdele eleverne fra 8. klasse efter indsats og engagement. I dag bruger de også systemet i 7. klasse. På Holme Skole i Århus vil man efter sommer begynde at undervise i hold på tværs af klassetrin, efter motivation. På Nordvangsskolen i Esbjerg opdeler de niveaumæssigt i matematik fra 7. klasse – efter “indsats og engagement”.
Naturligvis er der en bekymring om A- og B-hold, men artiklen fortæller, at elever og undervisere er glade for systemet. Og at det i øvrigt kun er lovligt at undervise på denne måde halvdelen af tiden.
Men hvad sker der, den dag folkeskoleloven bliver lavet om – bliver det så ikke A- og B-hold igen? Bertel Haarder mener allerede, at ordningen bliver brugt for lidt. Og hvad sker der så med talblinde elever? En talblinds manglende evner i matematiktimerne bliver opfattet som manglende motivation, indsats og engagement. Vi er allerede på B-holdet, på trods af at det officielt ikke eksisterer. Og hvis skolesystemet skal opdeles på denne måde igen, betyder det, at vi kommer på B-holdet i alle fag.
Det forældrenes bekymring går på, er udelukkende hvad det gør ved elevens selvværd. Det er ikke det, der bekymrer mig – alle oplever den slags opdeling på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det, der bekymrer mig meget, er tanken om, at det så er ligegyldigt med B-holdet. At vi er ligegyldige, og ikke får mulighed for samme grunduddannelse som A-holdet. A-holdet beskrives som motiveret og engageret. Det vil uden tvivl betyde, at B-holdet vil være en blanding af bogligt svage elever, ordblinde og talblinde elever, og elever der laver uro.
Jeg har været på B-holdet, som man nu officielt har indført på nogle danske skoler (uden at ville nævne begrebet som andet end niveauforskel i forhold til engagement og stærke/svage elever). Jeg blev fra 7. klasse undervist i alle fag i en ordblindeklasse uden nogensinde at have haft problemer med at læse, stave og skrive. Jeg kom på B-holdet i alle fag på grund af matematik. Det skal lige nævnes, at man ikke vidste talblindhed fandtes og jeg først blev diagnostiseret da jeg fandt ud af dets eksistens som 21-årig. De ordblinde elever var umotiverede og manglede engagement, og jeg var eleven der var besværlig i matematik. På vores lille uofficielle B-hold blev vi ikke undervist ordenligt. Det kunne være ligemeget – det betød ikke noget – vi skulle bare lige bestå dansk og matematik i 9. klasse. Underviserne opgav fra start et projekt om afgangseksamen i andre fag – vi måtte simpelthen ikke. Og sådan fungerer denne skole stadig i dag, 10 år efter – og jeg kender mangle små specialskoler med normaltbegavede elever, der kører samme system. Jeg kunne ikke regne på 3. klasses niveau, så den dag i dag er jeg i gang med en bachelor uden at have en 9. klasses afgangseksamen i andet end dansk. Derudover mangler jeg en grunduddannelse fra 7-10. klasse i alle fag bortset fra dansk og gymnastik. Det er rent held at jeg har fundet en lang, snørklet omvej i et system der mente, jeg hørte til på et B-hold, fordi jeg var umotiveret og uengageret i et fag, der voldte mig ekstreme problemer.
Det er også rent held at jeg er en nørd med mange interesser, der automatisk har sørget for, at jeg efter folkeskolen har fået en grunduddannelse. Men tænk hvad jeg kunne have lært, hvis jeg havde fået rigtig undervisning på A-holdet? Hvis der havde været plads til mig? Hvad kunne jeg så blive, den dag i dag? En ting er sikkert, jeg ville ikke have kostet samfundet så meget ved ikke at kunne tage en uddannelse før jeg som 23-årig fandt en længere omvej – der i øvrigt lukkede seks måneder senere. Og hvad med alle mine gamle ordblinde klassekammerater, der ikke har haft samme nørdede interesser – er det okay, at de stadig kæmper med at få et dårligt betalt ufaglært job, fordi B-holdet ikke fik samme chance som A-holdet?
Sommertid
To gange om året går folk i panik og kan ikke finde hoved og hale i hvad klokken er. Der er sågar en forening, der arbejder for at afskaffe sommertid.
For mig er en dag som i dag ikke meget anderledes end alle andre dage. Som talblind er tid i det hele taget bare et uforståeligt, kompliceret og abstrakt koncept jeg slet ikke kan forholde mig til.
Til sommer skal havestolene og tiden frem, til vinter skal stolene og uret tilbage. Så meget forstår jeg. Men tidsfornemmelsen mangler jeg. Jeg kan sidde med en bog i et kvarter den ene dag, og en time den anden – uden at mærke forskel. Det betyder at skiftet fra vintertid til sommertid ikke har en effekt på mig, men det betyder også at jeg er hende, der altid kommer alt for tidligt. Nogle talblinde altid kommer for sent, nogle kommer altid for tidligt – det virker til at være et problem alle talblinde har tilfælles. Jeg vil gerne komme til tiden – men det er svært uden tidsfornemmelse. Jeg bliver nødt til at sætte uret til at ringe, eller konstant glo på et ur, for hverken min hjerne eller krop kan fortælle mig, hvor langt der cirka er gået.
Gratisaviser er guds gave til talblinde der endnu engang er kommet alt for tidligt til stationen.
Jeg tænker det kan forklares for ikke-talblinde med netop skiftet fra vintertid til sommertid og den anden vej tilbage. Prøv at forestille dig, at vi skiftede hver dag. Ville du kunne finde hoved og hale i det? Ville din krop kunne fortælle dig, hvad klokken var?
Nu er der kun syv måneder til jeg lærer at skrive 2009
… og jeg er 26 år dette år, ikke 25. 26, 26, 26, 26, 26, 26, 26, 26…
Konference om talblindhed 6. maj 2009
Lena Lindenskov har gjort mig opmærksom på, at der i maj måned holdes en konference om tablindhed i København. Den er rettet mod folk i uddannelsessystemet, men alle kan tilmelde sig. Jeg regner med at komme – kryds lige fingre for at jeg ikke har synopsiseksamen den 6. maj!
MATEMATIKVANSKELIGHEDER!
Dyskalkuli? Regnehuller? …
Konference onsdag den 6. maj 2009
på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV.
Forskningsenheden Matematik, IKT og Naturfags Didaktik – MIND på Institut for Didaktik har gennem en årrække arbejdet med matematikvanskeligheder i teori og praksis. Oversættelsen til dansk af Bjørn Adlers bog ‘Dyskalkuli & matematik – En håndbog i matematikvanskeligheder’ giver anledning til at sætte begrebet dyskalkuli i relation til den løbende debat om matematikvanskeligheder, som de opleves af elever, lærere og forældre. Målgruppen for konferencen er lærere inden for grundskole og ungdomsuddannelser, speciallærere, specialundervisningskonsulenter, talepædagoger og psykologer.
PROGRAM
13.00 – 13.15
Velkomst ved Peter Weng:
Matematikvanskeligheder – hvad taler vi om?
Peter Weng er forskningsmedarbejder på DPU og seminarielektor på Frederiksberg Seminarium.
13.15 – 13.45
Lena Lindenskov:
Regnehuller relateret til internationale strømninger. Lena Lindenskov er professor mso på DPU. Se artikler og links på www.regnehuller.dk
13.45 – 14.30
Bjørn Adler:
Matematikvanskeligheder – baggrund og tegn. Præsentation af undersøgelsesmateriale. Bjørn Adler er neuropsykolog, leder af kognitivt Centrum i Malmø. Forfatter til bl.a. Matematikscreening I, II, III. Se mere på www.kognitivtcentrum.se
14.30 – 15.00 Kaffepause
15.00 – 16.00
Bjørn Adler: Tilrettelæggelse af undervisning ud fra elevernes behov med kognitiv træning og færdighedstræning.
16.00 – 16.30
Panel med Bjørn Adler, Henrik Skovhus, Lena Lindenskov og Peter Weng. Henrik Skovhus er speciallærer på Taleinstituttet Region Nordjylland.
Tid: Onsdag den 6. maj 2009, kl. 13.00 – 16.30
Sted: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole lok. A220 Tuborgvej 164, 2400 København NV.
Pris: 400 kr inkl. Kaffe(Studerende 200 kr.)
Tilmelding: på http://www.dpu.dk/matvan senest fredag den 17. april 2009
